Er det overraskende, at både Nordea og Danske Bank i denne uge fortalte om store skift i det øverste ledelseslag? Svaret er: Nej. Og det handler ikke kun om, at tavlen skal viskes ren efter hvidvasksager, skattelysager og tvivlsom investeringsrådgivning. Det handler mindst ligeså meget om den gigantiske omstillingsproces, hele banksektoren står overfor, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Som mangeårig iagttager af udviklingen i den danske banksektor virker de senest varslede skifte i topledelserne i Nordea og Danske Bank meget oplagte. Det er naturligvis en god idé at viske tavlen helt ren, efter de mange omdømmebelastende sager som både Danske Bank og Nordea har væ-ret igennem de seneste år. Den oprydning er i fuld gang, og myndighederne og politiet er involveret. Og man må formode, at bankernes topledelser har lært lektien, og de relativt nye bestyrelser og bestyrelsesformænd har meget stor fokus på dette.
Den næste store opgave bliver mange gange større end de omdømmeforbedrende tiltag. Det handler om at udtænke og skabe fremtidens forretningsmodeller i banksektoren, som i disse år bliver angrebet fra alle sider på lønsomheden. Hvis der ikke sker noget drastisk med forretningsmodellerne, og især omkostningsniveauet, kan de fleste banker risikere at stå tilbage med forretninger, der slet ikke tjener penge om nogle år.
I søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans har vi kigget nærmere på Sydbanks seneste regnskab. Ikke fordi Sydbank er enestående, men fordi bankens regnskab tydeliggør sektorens enorme udfordringer. Bankens lønsomhed befinder sig på en historisk glidebane, og totalbilledet ville være markant værre, hvis udlånstabene normaliseres på grund af sværere økonomiske konjunkturer.
Det er ikke en tilfældighed, at analytikerne over det seneste år har halveret deres forventninger til Danske Banks overskud de kommende år. Og analytikerne justerer fortsat deres overskudsforventninger ned uge for uge.
Det er denne virkelighed, de nye ledelser for Danske Bank og Nordea skal forholde sig til. De skal radikalt gentænke de traditionelle forretningsmodeller. Og vores bud er, at de indenfor de næste 6-9 måneder vil varsle milliardstore omkostningsbesparelser, lukning af ulønsomme forretningsenheder, frasalg af aktiviteter og afskedigelse af tusindvis af ansatte.
Presset på bankernes lønsomhed kommer nemlig ikke kun fra minusrenter på overskudslikviditet og pressede udlånsmarginaler. Det kommer fra alle andre sider også, blandt andet pres på indtægter på kapitalforvaltning (se også artikel herom i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans) , lavere kurtager på værdipapirhandel, lavere afkast på egenbeholdningen, en presset betalingsformidling, nye kapitalbelastninger (nye NEP-lån) og fortsat stigende complianceomkostninger.
Økonomisk Ugebrev kunne for nylig afsløre, at Danske Banks danske bankforretning ikke tjener penge, hvis man trækker Realkredit Danmarks overskud ud af regnestykket. Et regnestykke, der ikke bliver afvist af Danske Banks ledelse. Og det viser med al tydelighed, hvilken opgave bankens nye topledelse står overfor.
Opgaven bliver så grænseoverskridende i forhold til business as usual, at det giver rigtig god mening, at Danske Banks nye CEO nu sætter sit eget hold med folk, som kan gøre det nødvendige, og ikke kun drifte den sædvanlige forretning. Det kræver helt andre skarpe fagkompetencer at gennemføre denne omstrukturering, og det kræver også, at man ikke er alt for tro overfor den måde, tingene historisk er blevet gjort på. Det kræver også, at Chris Vogelzang har fuld loyalitet og opbakning fra sine nærmeste folk i topledelsen, for der kommer til at ligge rigtig mange snubletråde forude.
Og hvad vil politikerne, Finanstilsynet og Nationalbanken så sige til denne øvelse? De burde klappe i hænderne, fordi det er af afgørende samfundsmæssig betydning, at Danske Bank er sund, stærk og lønsom. Og det kommer i fremtiden til at ske på en helt anden måde end tidligere.
Politikere og myndigheder har i årtier accepteret at bankerne fedtspillede med høje og skjulte gebyrer, og tvivlsom rådgivning med egne investeringsprodukter. Men politikernes nye moralske fokus på, at bankerne skal opføre sig ordentligt, og endda mere end det, vil også koste dyrt på bankernes bundlinjer.
Og så skal vi lige huske, at de store globale tech-firmaer, der har kontakt med de fleste danskere, også på et tidspunkt kommer ind på banen på finansielle ydelser. Nok ikke lige foreløbig. Men truslen lurer i baggrunden.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.