Kapitalforvaltere presses af flodbølge mod passive fonde

En opgørelse viser, at dyre, aktivt forvaltede fonde sjældent formår at slå deres benchmark, og at billige passivt forvaltede fonde derfor klarer sig bedre. Det er også en af de vigtigste forklaringer på, at kapitalforvalternes samlede indtjening er under pres i den vestlige verden. Dette pres rammer nu også de danske kapitalforvaltere.

Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at lønsomheden hos de store danske kapitalforvaltere er under massivt pres. Og herhjemme har vi endda kun lige set starten på en international tendens, hvor de professionelle investorer i stigende grad vælger billige passive frem for dyre aktivt forvaltede fonde.

Økonomisk Ugebrevs gennemgang viste, at Danske Bank Wealth Management måtte se indtjeningen falde med 30 procent i 2018, men også Nordea og Nykredit oplevede faldende indtjening. Forvalternes indtjeningspres kan især henføres til faldende kapitalforvaltningsgebyrer, et fald, der er accelereret i 2018.

LANGT EFTER UDLANDET

Men internationalt har skiftet fra aktive fonde været betydeligt stærkere end herhjemme, så kapitalforvalterne skal sandsynligvis indrette sig på, at lønsomheden bliver endnu lavere de kommende år. I USA nåede skiftet fra aktive til passive fonde en milepæl i april 2019, da passive aktieinvesteringer for første gang nåede op på samme niveau som aktive aktieinvesteringer, med formuer på 4300 mia. dollars i hver af de to kategorier. Trenden har dog været undervejes de seneste ti år, jævnfør Morningstars analyse . Tallene fra USA indikerer, at vi i Danmark halter langt efter den internationale udvikling. Ifølge Nationalbankens opgørelse for 1. halvår 2019 udgjorde de passivt forvaltede aktieafdelinger blot 16 procent af det samlede marked, dog med en markant vækst siden starten af 2018 fra en andel på 11 procent.

Hovedparten af de danske fonde er altså stadig aktivt forvaltede, hvor forvaltningsomkostningerne normalt også er markant højere, og de giver derfor også kapitalforvalterne betydeligt højere indtjening. Med aktiv forvaltning er må-let som bekendt, at porteføljeforvalteren skal slå markedet i form af et standard benchmark. Den stigende popularitet

af passive investeringer skyldes bl.a., at de i mange tilfælde har outperformet aktive investeringer. Eksempel Vellivs passive investeringsportefølje ”Livscyklus moderat risiko” har i en årrække givet højere afkast end det sammenlignelige aktive produkt. Det gør sig også gældende i den seneste opgørelse for 1. halvår 2019 .

Manager Henning Skov Jensen fra rådgivningsfirmaet Capital Market Partners vurderer, at passive fonde er særligt relevante der, hvor de underliggende markeder er mest effektive: ”Inddeler man værdipapirmarkedet i forskellige klynger, vil der være nogle klynger, hvor markedet er så effektivt, at de aktive porteføljer har meget svært at slå deres benchmark. I disse klynger vil det være oplagt, at kapitalforvalterne indfører passive produkter. Omvendt vil der også være andre klynger i markedet, hvor det stadig vil være muligt via aktiv forvaltning at gøre det bedre end markedet.”

Han mener altså, at debatten om aktiv kontra passive fonde ikke bør handle om, hvorvidt den ene eller den anden form er bedst, men snarere om hvor den optimale allokering mellem aktive og passive porteføljer skal ligge.

AFHÆNGIGT AF INVESTERINGSOBJEKT

Morningstar Direct har udarbejdet en opgørelse, der viser hvor aktive fonde kan outperforme tilsvarende passive investeringer over de seneste ti år. Opgørelsen er baseret på omkring 4600 amerikanske fonde og dækker knap 70 procent af markedet. Opgørelsen viser, at kapitalforvalterne har meget lille sandsynlighed for at opnå succes med aktive porteføljer på en stribe mere effektive markeder. Se grafik her .

Eksempelvis har under hver tiende aktivt forvaltede aktiefond med U.S. Large Cap formået at klare sig bedre end sit benchmark. Omvendt ser det ud til, at de aktivt forvaltede fonde klarer sig godt obligationsmarkedet, hvor ca. halvdelen af de aktivt forvaltede fonde klarer sig bedre. Samlet set har kun 24 procent af de aktivt forvaltede fonde formået at gøre det bedre end tilsvarende passive investeringsfonde.