Flere banker risikerer at havne i Sydbank-fælden

Faldende indtægter og svagt stigende omkostninger kan tvinge flere banker ud i eksistentielle strategiske overvejelser. Sker det, må en del bestyrelser sande, at det ikke nødvendigvis er aktionærerne og dermed ejerne, der trækker det længste strå, men at de havner i den samme fælde som Sydbank.

Da formanden, næstformanden og to øvrige medlemmer af Sydbanks bestyrelse i sidste uge trak sig under dramatiske omstændigheder, var det ejerne og aktionærerne, der tabte magtkampen. I første omgang står direktør Karen Frøsig tilbage som vinder. Men vinderen på den lange bane er umulig at forudsige endnu.

Sydbanks bestyrelse blev fanget i sin egen fælde, beskrevet i vedtægterne. Det er nemlig ikke aktionærerne, og dermed ejerne, der bestemmer vejen ud af den eksistentielle krise. Det er bestyrelsen, og den er ikke valgt af aktionærerne, men af et repræ-sentantskab. Og for et repræsentantskab kan hensynet til den lokale forankring og identitet spille en større rolle end hensynet til aktionærerne.

Fælden klapper, når de to fløje ikke kan blive enige. Og i Sydbanks tilfælde var det aktionærerne, der tabte.

Ejere på et sidespor
Ifølge udlægningen efterfølgende i flere medier ønskede de fire medlemmer i bestyrelsen at søge bankens overlevelse ved en fusion med en anden bank. Flere banker har været nævnt som en mulighed.

Men et flertal i bestyrelsen med formentlig støtte fra medarbejderrepræsentanter ønskede bankens fortsættelse som en selvstændig bank. Selv om de fire nu forhenværende medlemmer måske havde opbakning fra ejerne af de største aktieposter, havde de ikke magt til at trumfe deres holdning igennem.

Og den fælde kan flere andre danske banker risikere at havne i. Sker det, er udsigterne til overlevelse meget små. Det konkluderede en undersøgelse fra Århus Universitet for et par år siden.

Forskerne undersøgte hvilke banker, der havde klaret sig bedst gennem finanskrisen. Og svaret gav næsten sig selv, da forskerne havde kigget på ejerstrukturen. Størstedelen af de banker (64 procent), der ikke havde en større uafhængig aktionær, og som samtidig havde dårlige corporate governance-karakteristika, bukkede under for krisen.

”Og de konklusioner står stadig ved magt,” siger Johannes Raaballe, en af forskerne bag undersøgelsen. ”Under en krise kan en uafhængig storaktionær gå ind og tage ansvar og diktere bankens retning. Det så vi senest med Danske Bank, hvor storaktionæren A. P. Møller Holding krævede en ny formand. Men under finanskrisen havde mange af de banker, der gik ned, ikke en sådan uafhængig storaktionær. I dag efter krisen har 91 procent af de børsnoterede banker en sådan uafhængig storaktionær. Men nogle af disse banker har dårlige corporate governance-karakteristika og svage større uafhængige aktionærer. Det er her, at problemerne popper op som i Sydbank.”

I Sydbank kan en enkelt aktionær maksimalt stemme for 20.000 kapitalandele svarende til godt 0,3 promille af stemmerne.

”Før finanskrisen havde 82 procent af bankerne en hård stemmebegrænsning – aktionæren kunne højest afgive 5 procent af det samlede antal stemmer uafhængigt af, hvor mange aktier aktionæren ejede. Efter krisen er andelen af banker med en hård stemmebegrænsning faldet til 39 procent. Mange af de banker, der havde en stemmebegrænsning, bukkede under for krisen,” siger Johannes Raaballe.

Men det efterlader altså stadig flere banker i samme situation som Sydbank. Der er ingen storaktionær, der kan tage ansvar for og om nødvendigt korrigere udviklingen. Og selv om der er, forhindrer stemmebegrænsninger en stor uafhængig aktionær i at udøve sin indflydelse, og ledelsen er i realiteten enevældig.

I Sydbank har der tidligere været forslag om at ændre stemmebegrænsningen, men forslagene er blevet frafaldet.

Hele dramaet omkring de fire bestyrelsesmedlemmers exit har også skabt nervøsitet i Finanstilsynet for, hvad der egentligt er foregået. Tilsynet har derfor indkaldt alle fire til møde.

Her vil de givetvis også fortælle om deres forhold til Sydbanks direktør Karen Frøsig og om den rolle, de mener, hun har spillet i forløbet. Ifølge Johannes Raaballe har hun på grund af bankens ejerstruktur nemlig mere magt end mange af sine kolleger i de andre banker.

Børskurs på analysetidspunktet: 116,00 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 150,00

Læs tidligere analyser af Sydbank her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .