Fordækt spil? Ejere kræver svar fra AP Pensions bestyrelse

Utilfredsheden i AP Pensions bagland ulmer, efter at Økonomisk Ugebrev i den seneste udgave kunne afsløre, at ledelsen har indgået hemmelige forlig med nogle medlemmer, mens andre i samme situation intet har fået at vide om aftalerne, og deres sager er nu forældede. Flere delegerede til pensionsselskabets generalforsamlingsforsamling vil nu afkræve bestyrelsen en forklaring.

Ledelsen i landets fjerde største pensionsskab, AP Pension, har tilsidesat den gode moral, åbenhed og ansvarlighed, som selskabets selv bryster sig af at praktisere over for offentligheden. Kritikken fremsættes fra pensionsselskabets eget bagland, der nu vil have bestyrelsen i selskabet til at forholde sig til forløbet, herunder de hemmelige aftaler, som nogle medlemmer har opnået, mens tusinder af andre medlemmer er blevet afvist.

Som beskrevet i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev udspringer sagen af et omvalg fra gamle til nye pensionsprodukter, som op mod ti tusinde medlemmer for år tilbage sagde ja til, på bestyrelsens stærke opfordring. Men omvalget endte med at koste tusindvis af kunder nedsatte pensionsydelser. De har klaget deres sag til AP Pension, men de er tidligere blevet blankt afvist.

EFTERLYSER ÅBENHED
Nu viser det sig, at ledelsen alligevel har indrømmet dårlig rådgivning over for nogle få medlemmer, uden at fortælle det til de andre medlemmer, og det er det, der nu møder massiv kritik.

”Det havde været mere klædeligt af AP Pensions ledelse, hvis de havde informeret os om de indgåede forlig. Jeg ved af gode grunde ikke, hvad der forgår i hovedet på direktionen og bestyrelsen. Udadtil taler de om åbenhed og medlemsdemokrati. Men det her forløb vidner vist ikke om den praksis. Jeg agter nu at stille specifikke spørgsmål om forløbet på næste generalforsamling,” siger den delegerede Harry Max Friedrichsen fra AP Pensions øverste ledelsesorgan. Han er ikke alene om at være skuffet over bestyrelsen og ledelsen i Selskabet. ”Jeg er overrasket over, at vi nu kan se, at AP Pension har indgået forlig i sager, der kan have stor betydning for mange andre medlemmer, men at de alligevel ikke får kendskab til det. Det er efter min mening angribeligt,” siger en anden delegeret på AP Pensions generalforsamling, tidligere skatteminister Frode Sørensen.

For at forstå den skarpe kritik, skruer vi tiden tilbage til 2011, hvor Finanssektorens Pensionskasse (FsP) var i alvorlige økonomiske vanskeligheder. Finanstilsynet var inde over, og det endte med, at løsningen på selskabets problemerne blev at tilbyde medlemmerne et omvalg. De skulle skubbes ud af de gamle traditionelle pensionsprodukter med en garanti og over på nye markedsrenteprodukter uden en garanti. Det skete med bestyrelsens fulde opbakning og anbefaling. De garantier, man løbende har tilbudt alle de bankansatte i Danmark, var simpelthen blevet for dyre at honorere. Godt ti tusinde medlemmer i FsP valgte at følge bestyrelsens anbefalinger.

Men det skulle de aldrig have gjort. Kort tid efter stod det klart, at de samtidig havde overtaget en ny og for dem helt ukendt risiko – nemlig længere levetider, som ellers var dækket under de gamle garanterede produkter. Resultatet blev, at tusindvis af medlemmerne blev sat ned i pension, kort efter AP Pension overtog FsP i 2012. Nogle med op mod 30 procent af de pensioner, de var blevet stillet i udsigt.

Men så nemt havde medlemmerne ikke tænkt sig at lægge sig ned. I 2010 havde 1500 FsP-medlemmer dannet en mailgruppe for at få bedre informationer om deres pension. De var kort og godt helt enige om en ting: Ingen havde fortalt om de mulige risici for, at længere levetider kunne reducere deres fremtidige pensionsudbetalinger.

HAR OPGIVET SAGER
”AP Pension ville stå sig bedre, hvis de åbent havde meldt ud, at de altså har erkendt at have ydet dårlig rådgivning i nogle sager, i stedet for at holde det hemmeligt for os. Nu kan man nemt få den mistanke, at ledelsen i AP Pension har trukket tiden ud, så dem, der kører en sag mod AP Pension, opgiver ævred. Faktum er jo, at mange allerede har opgivet deres sager undervejs. Der høvles flere og flere sager af i takt med at tiden går, og folk har givet op,” siger Frode Sørensen.

Selvom han ikke omvalgte i 2011, har han i årevis været en del af sagen mod AP Pension. Først var der 330 medlemmer, der anlagde en sag ved Forsikringsankenævnet. 216 af disse medlemmer anlagde efterfølgende et gruppesøgsmål, og de fik medhold til at køre en retssag mod AP Pension i byretten. Men ledelsen i AP Pension gik videre til landsretten, hvor den fik medhold i, at sagerne i protestgruppen ikke lignede hinanden nok til et gruppesøgsmål.

Langsomt er gruppen dog svundet ind, da langt de fleste medlemmer er langt oppe i årene og nu er gået på pension. I dag er der 176 medlemmer tilbage i gruppen, og de fører for egen regning nu retssag mod AP Pension. Og de er stærkt kritiske over det faktum, at det nu kommer frem, at AP Pension, sideløbende med at spænde ben for deres eget søgsmål, også i al stilhed har indgået forlig med andre medlemmer.

Op mod ti tusinde medlemmer, der ikke er med i det aktuelle søgsmål, sidder med sager, der er faldet for forældelsesfristen. Flere mener, at AP Pension har trukket sagen i langdrag undervejs.

SKRÆKKELIGT
En tredje delegeret på generalforsamlingen i AP Pension er Erik Hedegaard fra Odder. Også han er helt uforstående over for den måde, ledelsen i AP Pension har håndteret sagen på. ”Det er skrækkeligt, hvad der er foregået. Jeg var rystet, da jeg læste om det. Jeg tænkte, hvordan kan de holde det her hemmeligt for os, når så mange medlemmer er berørt af sagen. Det går helt mod min egen moral. Jeg synes, det her må drøftes på den kommende generalforsamling. Der her må ikke dysses ned, og bestyrelsesformanden må forklare, hvad der er foregået. Jeg har også en forventning om, at det her tages op i bestyrelsen snarest muligt,” siger Erik Hedegaard.

”Jeg har bestemt mig for at rette henvendelse til vores bestyrelsesmedlem i AP Pension. Derefter må den næste mulighed for at komme til bunds i det så være at tage det op på generalforsamlingen til foråret.” siger Frode Sørensen.

Mange forstår ikke, at ledelsen i AP Pension ikke løser sagen i fællesskab med medlemmerne, i stedet for at have kæmpet så indædt mod dem. Hvorfor ikke lade retten afgøre sagen, lyder det fra flere. Særligt i betragtning af, at problemer primært stammer tilbage fra ledelsen i det gamle FsP, hvorimod ledelsen i AP Pension på den måde sagtens kunne have løst sagen, uden at den smittede af på den selv. Men her retter mistanken sig netop mod bestyrelsen, hvor der i dag stadig sidder folk fra tiden under FsP. Altså de selvsamme bestyrelsesmedlemmer, som varmt anbefalede medlemmerne at sige ja til det omvalg, der nu har kostet medlemmerne så dyrt. Det drejer sig blandt om Lasse Nyby, der i dag direktør i Spar Nord. Men det drejer sig også om Michael Budolfsen, der er næstformand i Finansforbundet, og som dermed skulle menes netop at være på medlemmernes side.

Men nu vil de delegerede altså have svar fra den bestyrelse, de selv har været med til at vælge. Delegeret Kim Sønderholm fra Frederiksberg kræver også svar.

”Jeg er ikke stolt af at være delegeret i et medlemsejet selskab lige nu. Hvis man har ydet dårlig rådgivning, skal man stå ved det. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor AP Pension indgår hemmelige aftaler, og jeg har en oplevelse af, at AP Pension har vasket hænder hele vejen undervejs. Jeg vil nu spørge ind til det her på den kommende generalforsamling. Vigtige spørgsmål er, hvor mange medlemmer, der har fået sådan en hemmelig aftale. Det vil jeg gerne have bestyrelsen og direktionen til at forklare foran generalforsamlingen. Det virker på mig, som om AP Pension hele tiden har haft en dårlig sag. Så går man i flyverskjul, men hvorfor gør man det, hvis man har en god sag,” siger Kim Sønderholm.

Økonomisk Ugebrev har modtaget følgende svar fra AP Pension: ”Vi vil gerne endnu en gang gøre opmærksom på, at det forlig, I omtaler, intet har med FSP Pensionsvalg 2011 at gøre. Ankenævnssagen handler om et senere produktskifte, hvor der opstod uenighed om størrelsen på en dødsfaldsdækning. De omtalte 330 ankenævnssager og de anlagte retssager, der relaterer sig til Pensionsvalg 2011 vedrører hverken samme problemstilling eller samme omvalgsmateriale som den ankenævnssag og det forlig, som I omtaler.

Med til historien om de 330 sager, der blev anlagt ved Ankenævnet for Forsikring, hører, at Ankenævnet ikke gav kunderne medhold i, at de havde krav på at fortryde deres omvalg fra 2011. AP Pension har dermed fulgt Ankenævnets kendelse i de 330 sager.

De 176 individuelle sager, der nu er anlagt, skal køre ved Landsretten. Og som vi tidligere har meldt ud, er vi indstillede på at finde et antal prøvesager for at mindske sagsomkostningerne for dels de enkelte sagsøgere og dels kundefællesskabet i AP Pension.”

Carsten Vitoft