Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Nedjustering bekræfter usikkerhed i FLSmidts marked

Bruno Japp

lørdag 19. oktober 2019 kl. 14:51

FLSmidths nedjustering af indtjeningen på kort sigt presser en aktiekurs, som målt på nøgletal ellers er et godt køb ved den aktuelle kurs.

FLSmidth mistede en sjettedel af sin markedsværdi i løbet af en enkelt måned fra kurstoppen i 313 den 13. september. Det skete i takt med, at investorernes skepsis mht. FLSmidths helårsforventninger steg, og fredag den 11. oktober blev den skepsis bekræftet: FLSmidth nedjusterede forventningerne, og kursen fik et nyt spark nedad.

Nedjusteringen sænker den nederste grænse for FLSmidths forventede omsætning i 2019 med 1 mia. kr. fra intervallet 20-21 mia. kr. til 19-21 mia. kr., mens EBITA-marginen nu forventes at ende omkring 8%.

I årsregnskabet 2018 forventede FLSmidth en EBITA-margin på 9-10%, og det blev fastholdt i 1. kvartalsregnskabet, hvor man dog sporede første svage advarselssignal med den følgende kommentar: ”Revenue and earnings are expected to pickup in the rest of 2019, driven by higher revenue, particularly in Mining, and improved profitability in Cement.”

Advarselssignalet blev lidt kraftigere i 2. kvartalsregnskabet, som isoleret set var rigtig godt, men hvor fremgangen til en vis grad kunne forklares med et lavt udgangspunkt i det skuffende 1. kvartalsregnskab. Samtidig opgav man nu håbet om, at indtjeningen ville speede op i slutningen af året, og forventede at ende året med en EBITA-margin i den nedre del af intervallet 9-10%.

På den baggrund var nedjusteringen før 3. kvartalsregnskabet en naturlig fortsættelse af FLS-midths udmeldinger i løbet af året, som har skabt en stigende usikkerhed omkring indtjeningen.

Men selvom bekræftelsen af de negative forventninger principielt fjerner en del af usikkerheden, så skaber den ikke ro om aktien. Der mangler nemlig en forklaring på, hvor vi skal hen herfra.

Nedjusteringen forklares blot med en lavere margin end forventet, et ufavorabelt forretningsmix, svækkede forretningsvilkår hos kunderne og vanskeligheder hos mineselskaberne med at få licenser til nye projekter. Konsekvenserne heraf vil man forsøge at håndtere med tiltag, der vil blive informeret om senere på året. Foreløbig oplyses kun, at de vil forøge omkostningerne, og dermed er en del af årsagen til den nedjusterede EBITA-margin. Det efterlader investorerne helt blanke mht. hvor stor en del af nedjusteringen, som skyldes markedsforhold, og hvor stor en del som skyldes selskabets egne kommende uspecificerede tiltag. Det reducerer ganske vist usikkerheden omkring FLSmidths indtjening resten af året, men til gengæld er usikkerheden omkring de kommende års indtjening som minimum uændret.

Stigende tvivl om langsigtede mål
Fra en investorsynsvinkel betyder årets udmeldinger fra FLSmidth, at man ser følgende sætning fra 2018-årsregnskabet forsvinde længere og længere ud i horisonten: ”We remain confident that we can bring our EBITA margin back to the 10-13% targeted range within the not too distant future.”

Den langsigtede usikkerhed kan ikke undgå at få en negativ indflydelse på aktiekursen, som set i forhold til resten af de børsnoterede selskaber ellers er blevet ganske lav. Man finder ikke mange selskaber med et milliardoverskud før skat, som handles til en forventet Price/Earning på under 10. Men hvis vi sammenligner værdiansættelsen af FLSmidth med branchemedianen tegner der sig et andet billede. Her skiller FLSmidth sig nemlig ikke ud i samme grad, og det afspejler en generel frygt for udviklingen i FLSmidths branche i almindelighed. En frygt, som ikke er blevet mindre hos FLSmidths investorer efter selskabets nedjustering. Vi ser FLSmidth som en god langsigtet investering med et teoretisk kursmål over 300. Men på kort sigt fylder usikkerheden ganske betydeligt i billedet, og indtil videre fastholder vi derfor kursmålet på 258 fra AktieUgebrevet 26/2019.

Børskurs på analysetidspunktet: 226,70 AktieUgebrevets kursmål (3 mdr): 258,00

Læs tidligere analyser af FLSmidth her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

6756614134ee9c619f86

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank