Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Købsog salgsanbefalingerne er kun vejledende.
A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 7450,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 7972,00
APM er steget flot den seneste tid, men nu rammer kursen modstandslinjen ved 8000. Den lykkedes det ikke at bryde på afgørende vis i september, og indtil det sker nøjes vi med en Hold-anbefaling.
Ambu – Sælg Aktuel kurs: 104,80
Ambu har bevæget sig sidelæns på den rigtige side af støttelinjen ved 110 hele første halvdel af oktober, men fredag faldt kursen stejlt ned under både 110 og 60 dages glidende gennemsnit i 109. Det ændrer anbefalingen til Sælg.
Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 985,60
Carlsbergs kursbevægelse er stort set sidelæns, men dog med en svagt negativ undertone i kraft af faldende kurstoppe. Kursen skal dog under støttelinjen ved 985, før det udløser en salgsanbefaling.
Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 526,40
Chr. Hansen havde genvundet 2/3 af det lodrette fald den 10. oktober, men satte det derefter over styr igen. Det udløser en salgsanbefaling.
Coloplast – Hold Aktuel kurs: 791,20
Coloplast svinger indenfor intervallet 775-830, men i oktober har kurstoppene haft vanskeligt ved at komme højere op end midt i intervallet. Det kan være et indledende svaghedstegn.
Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 96,24
Danske Bank svinger betydeligt op og ned i øjeblikket, men det overordnede billede er negativt med et faldende 60 dages glidende gennemsnit i kurs 94. Følg aktien fra sidelinjen et stykke tid endnu.
Demant – Sælg Aktuel kurs: 172,70
Demants seneste stigning har sendt kursen op til loftet af en faldende kurskanal med bund i 160 og loft i 177. Indtil det modsatte er bevist, læser vi det som om, at retningen nu igen peger nedad.
DSV – Hold Aktuel kurs: 641,60
DSV’s seneste stigning sendte kursen op til loftet i intervallet 620-655, og det kan meget vel resultere i et kursfald på yderligere 3-4%. Det er dog ikke tilstrækkeligt til at udløse en salgsanbefaling.
FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 231,00
FLSmidth styrtdykkede under høj omsætning for en uge siden, men kursstigningen på to af de seneste fire dage er sket under højere omsætning end de efterfølgende to dage med fald. Vi anser aktien for at være korrekt prissat ved den aktuelle kurs.
Genmab – Hold Aktuel kurs: 1409,50
Genmab forsøger nu at forlade en faldende kurskanal med loft i 1400. Indtil det står klart at udbruddet er lykkedes, er det for tidligt at købe aktien.
GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 267,80
GN Store Nord mislykkedes med at holde sig over kurs 275, og kurstoppene er faldende set over de seneste seks uger. Disse negative signaler forsyner GN Store Nord med en salgsanbefaling.
H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 221,80
Lundbeck har på kort sigt stabiliseret sig i niveauet 220-225, men det sker under en forholdsvis beskeden omsætning, så der bør ikke lkke lægges for meget i det endnu.
ISS – Hold Aktuel kurs: 164,15
ISS’ styrke er stigende, og kursen er steget seks af de seneste otte dage. Vi vil dog godt se kursen passere 60 dages glidende gennemsnit i 171, før vi giver aktien en købsanbefaling.
Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 234,90
Jyske Bank har til fulde levet op til købsanbefalingerne den seneste tid, men nu nærmer kursen sig modstandslinjen ved 245. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi den grænse før et køb.
Maersk Drilling – Sælg Aktuel kurs: 361,20
Maersk Drilling faldt på ugens sidste tre dage, og dermed kan den stigning, som fulgte efter kursbunden i 350 den 3. oktober, være slut. Det ligner et fornyet pres mod kursen i den kommende uge.
Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 350,60
Novo Nordisk har gennem flere måneder leveret stigende kursbunde, men det er endnu ikke lykkedes at bryde modstanden ved kurs 360. Afvent et sådant brud, før Novo lægges i porteføljen.
Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 286,90
Novozymes har været gennem en rutsjebanetur den seneste tid, og markedet har tydeligvis endnu ikke helt indregnet alle ændringer i kursen. Følg Novozymes fra sidelinjen, indtil det er sket.
Pandora – Sælg Aktuel kurs: 278,40
Pandora stiger nu i retning af modstandslinjen ved kurs 290, men den massive shorthandlerandel i aktien får os til at bevare en salgsanbefaling på aktien. Så mange shortfonde tager sjældent fejl.
Rockwool – Hold Aktuel kurs: 1252,00
Rockwool satte en ny kursbund i 1235, men omsætningen i aktien ligger p.t. under den gennemsnitlige størrelse. Styrken i aktien er svagt stigende, og det medfører en Hold-anbefaling.
Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 545,40
Royal Unibrews stigning blev standset af modstandelinjen ved 565. Nu nærmer kursen sig 60 dages glidende gennemsnit i 543, og så længe den grænse holder, bevarer Royal Unibrew sin Hold-anbefaling.
SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 598,00
SimCorps forsøg på at komme tilbage på den rigtige side af modstandslinjen ved kurs 605 ser ud til at mislykkes. Dermed fortsætter aktien med at levere faldende kurstoppe.
Tryg – Sælg Aktuel kurs: 186,30
Tryg fortsætter nedad, og vi hæfter os ved at en høj omsætning på dage med kursfald efterfølges af en lavere omsætning på de følgende dage med kursstigninger. Det peger i retning af yderligere fald.
Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 527,00
Vestas’ laver store kurssving omkring niveauet ved kurs 535, men på lidt længere sigt er 60 dages glidende gennemsnit (p.t. 533) faldende, og aktien ligger på grænsen til en salgsanbefaling.
Ørsted – Hold Aktuel kurs: 622,80
Ørsted bevæger sig sidelæns i den nederste del af kursintervallet 615-645. Indtil kursen bryder ud af dette interval bør aktien følges fra sidelinjen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her