Amagerbanken: FS har udløst kaos i bestyrelsesverdenen

Statsselskabet Finansiel Stabilitet har udløst kaos i den danske bestyrelsesverden ved at have skabt en ødelæggende uklarhed om retstilstanden omkring bestyrelsesansvaret. Afgørelsen i Østre Landsret i Amagerbanksagen var så usikker, at en principiel afgørelse i Højesteret var afgørende for at fastslå retspraksis. Men Finansiel Stabilitet tænkte købmandsmæssigt og valgte det sikre forlig. Købmandstænkningen vandt over centrale samfundsvigtige principper, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Ledelsen for statsselskabet Finansiel Stabilitet var beviseligt ekstremt usikker på udfaldet ved en afgørelse ved Højesteret, hvis sagen var blevet anket efter sommerens afgørelse i Østre Landsret. Hovedparten af den tidligere ledelse i Amagerbanken blev dømt til at betale en erstatning på over 350 mio. kr. til Finansiel Stabilitet, men afgørelsen var baseret på et meget usikkert juridisk grundlag, som i øvrigt lægger op til en voldsom skærpelse af ledelsesansvaret i banker. På den måde, at ledelserne i banken efter den nye praksis kan blive knaldet ansvarsmæssigt for forretningsmæssige afgørelser, der efterfølgende viste sig at være tabsgivende for banken.

OVERVEJDE PROCESRISIKO

Usikkerheden om udfaldet af en afgørelse i Højesteret fremgår klart af den pressemeddelelse , som Finansiel Stabilitet udsendte efter forliget. Her hedder det, at FS har indgået forliget til et lavere erstatningsbeløb end det fastsatte af Østre Landsret ”under hensyntagen til blandt andet den procesrisiko, der ville være forbundet med behandlingen af sagen for Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet havde givet tilladelse hertil.”

Med andre ord har Finansiel Stabilitet alene her tænkt som en købmand, hvor der skulle flest mulige kroner i kassen, frem for at tage den samfundsmæssige hat på og fokusere på betydningen af en klar retstilstand omkring det fremtidige ledelsesansvar. FS har altså selv været usikker på et eventuelt udfald af sagen i Højesteret, hvilket efterlader det danske bestyrelsesansvar i et tåget tomrum.

Uklarheden om retstilstanden omkring det fremtidige ledelsesansvar får ekstreme dimensioner, når man gennemgår dommernes begrundelser i Østre Landsret. Omkring de konkrete forhold, FS’ advokater har fremhævet som ansvarspådragende for ledelsen for Amagerbanken, afvises seks ud af syv forhold. Seks gange i dommen skriver dommere direkte, at ”der ikke er grundlag for at anse det for ansvarspådragende.”

Ét ansvarspådragende forhold

På ét konkret forhold konkluderer dommerne altså, at ledelsen har ageret ansvarspådragende, nemlig omkring forlængelse af en valutaramme på over 1 mia. kr., som reelt var på bankens egen regning på grund af kundens manglende betalingsevne. Som det er gennemgået i dommen, kan man udefra set udmærket godt forstå, at det havde været hensigtsmæssigt, at bankens ledelse havde lukket valutarammen ned tidligere. Og hele sagen står og falder med dette.

Men det ændrer ikke på, at der var tale om en forretningsmæssig beslutning, og ikke noget der skete for at skade banken eller berige sig selv privat. Det centrale er, at dommerne her opfinder et nyt centralt begreb i dansk ansvarspraksis, nemlig om ledelsens handling er ”nødvendig.” Dommerne skriver således i dommen, at ”der må navnlig lægges vægt på, om den yderligere bevilling er begrænset til det, som er nødvendigt for at sikre bankens interesse.” Og ”ingen af de indstævnte har forklaret, at en opretholdelse af valutarammen var en nødvendig forudsætning for genbevillingen af driftskreditten.

” Og endelig: ”på den nævnte baggrund og tillige henset til den væsentlige risiko som genbevillingen af driftskreditten (…) finder landsretten, at det var uforsvarligt at genbevilge valutarammen i december 2009, og som følge heraf også at opretholde valutarammen indtil nedlukningen den 28. juni 2010.”

Tilbage står vi altså med en ny afgørelse om ledelsesansvar i en stor banksag, som tager udgangspunkt i, at ledelser kun må beslutte det nødvendige af hensyn til selskabet, og at hvis de har svært ved at argumentere for ”nødvendigheden” og der efterfølgende konstateres tab, så er de på herrens mark.

Bundlinjen er, at statsselskabet Finansiel Stabilitet har gjort samfundet en bjørnetjeneste. Og så kan man jo altid spørge Finansiel Stabilitets formand, tidligere Nykreditchef Peter Engberg, om det midt i finanskrisen var nødvendigt at købe Forstædernes Bank, der efter blot et års ejerskab gav anledning til nedskrivninger på 5 mia. kr.