Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Hård kritik af Konkurrencerådet efter ny pensionsrapport

Carsten Vitoft

søndag 03. november 2019 kl. 22:36

Konkurrencerådet er trådt over grænsen i en ny rapport om konkurrenceforholdene på det danske pensionsmarked. Her langer Rådet ud efter danske arbejdsmarkedspensioner, men det er langt uden for Rådets beføjelser. Pension på arbejdsmarkedet er nemlig helt fritaget for konkurrencelovens bestemmelser, siger nogle af landets førende eksperter.

Konkurrencerådet går langt ud over sine beføjelser i en ny og endnu ikke offentliggjort rapport om konkurrenceforholdene på det danske pensionsmarked. Her konstateres det knastørt, at konkurrencen ikke fungerer tilstrækkeligt hos hverken de kommercielle selskaber eller pensionsmæglerne.

Men meget overraskende går Rådet også efter ændringer i de danske arbejdsmarkedspensioner. De skal konkurrenceudsættes via udbud, pensionskasserne skal igennem årlige evalueringer, og fagbevægelsen skal offentligt kommentere på udviklingen i deres egne pensionskasser, lyder det i rapporten, der lige nu er i høring. Problemet er blot, at konkurrencelovens paragraf 3 siger, at løn og arbejdsforhold slet ikke er reguleret i loven, og det samme gælder pension aftalt i overenskomsterne.

FARVEL TIL AFTALEMODELLEN?

”Det er fuldstændigt rigtigt, at hvis en fagforening på vegne af sine medlemmer laver en aftale omkring pensionsforhold, så er det ikke omfattet af konkurrenceloven, og så er det indlysende, at Konkurrencerådet ikke kan diktere disse forhold. Jeg synes, det lyder mærkeligt, det må jeg erkende, og jeg synes, det lyder som om, de her går noget over stregen. Det var ikke sådan jeg opfattede situationen i de ti år, jeg selv sad i Konkurrencerådet,” siger jurist og ph.d. Peter L. Vesterdorf, der tidligere var ansat i EU-domstolen og har arbejdet som rådgiver for Udenrigsministeriet.

Helt aktuelt sker noget lignende i øjeblikket i den danske tolkesag, hvor konkurrencemyndighederne også har forsøgt at blande sig i forhold på arbejdsmarkedet, men diskret har fået at vide, at det ikke er noget, de skal blande sig i, erfarer Ugebrevet.

Lektor i konkurrenceret Christian Bergqvist siger også, at pension aftalt mellem arbejdsmarkedets parter ligger uden for konkurrencelovens område.

”Konkurrencemyndighederne kan ikke træffe afgørelser alene, når det kommer til arbejdsmarkedspensioner. I givet fald vil det kræve en lovændring, og så er det op til politikerne, og ikke Konkurrencerådet. Jeg har flere gange nævnt for Konkurrencerådet, at de burde gøre det mere klart, hvor grænserne går i forhold til disse ting,” siger han.

Der findes også flere EU-domme, hvor Kommissionen har forsøgt at blande sig i pensionsområdet – herunder det danske. Men også her har EU-domstolene talt klart. Her lyder det blandt andet, at den slags pensionsaftaler kan være konkurrenceforvridende, men at de socialpolitiske målsætninger, der forfølges i sådanne aftaler, ville blive bragt alvorligt i fare, hvis lovene forhindrede den slags aftaler på arbejdsmarkedet.

EU-domstolen har tydeligt sagt, at kollektive aftaler om pension medvirker til at give alle arbejdstagere et vist niveau for deres pensioner, og at det direkte bidrager til at forbedre den enkeltes løn- og arbejdsforhold. Indblanding fra konkurrencemyndighederne kan altså også underminere hele aftalemodellen på det danske arbejdsmarked.

En anden EU-dom i 2010 har direkte sagt, at danske arbejdsmarkedspensioner ikke skal sendes i udbud, som Konkurrencerådet altså nu lægger op til.

EN FORANSTALTNING?

I fagbevægelsen er man også udmærket klar over denne situation, og at man ikke behøver at følge nogle af de velmente anbefalinger fra Konkurrencerådet.

”Man kan indhente information og komme med analyser og anbefalinger, men det er også det eneste, man kan gøre fra konkurrencemyndighedernes side, hvis man mener, det vil fremme konkurrencen. Men omvendt er der ingen pligt til at rette sig efter disse anbefalinger. Fagforeningerne og arbejdsgiverne kan bare sige, at det skal vi nok selv bestemme. Ellers kræver det flere ændringer af konkurrenceloven,” siger Peter L. Vesterdorf.

Ugebrevet har forsøgt at spørge Konkurrencerådets formand Christian Schultz, der også er professor i økonomi ved Københavns Universitet, hvilken myndighed Rådet har over for arbejdsmarkedets pensioner, og hvorfor disse forhold ikke er nævnt i Rådets rapport. Hverken han eller Konkurrencestyrelsen ønskede i sidste uge at svare på disse spørgsmål.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank