Bankernes dødsdans: Lapper på dybe strukturelle problemer

Bankernes aktuelle regnskaber for tredje kvartal afslører, at indtjeningspresset fortsat intensiveres. Flere af de mellemstore banker har i kølvandet herpå varslet stigende gebyrer og minusrenter på private større indlån. Udefra set virker det som panik før lukketid, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse af ugens bankregnskaber.

Langt de flest bankkunder, både private og erhverv, troede nok, at smertegrænsen for gebyrskruen for længst var nået. I en tid, hvor forretningsprocesser automatiseres overalt i erhvervslivet, og især i den finansielle sektor, kan de fleste transaktioner og processer efterhånden håndteres internt i bankerne uden indgreb af menneskehænder.

I det eksterne markedsmiljø er det nye aktører, der netop udnytter de nye, webbaserede muligheder til at tilbyde kunderne en lang række ydelser helt uden gebyrer. Nye aktører med denne tænkning som en vigtig del af forretningsgrundlaget er blandt andet Basisbank, COOP Bank, Norwegian Bank og Lunar Way. De relativt nye banker har ikke rykket de store markedsandele. Men det er også kun starten på en megatrend, der vil blive forstærket de kommende år. Ikke mindst, når de store internationale tech-giganter entrerer det danske bankmarked.

FORRETNINGSMODEL KOLLAPSET

Så helt grundlæggende er det strategisk den helt forkerte vej at gå for de danske mainstream-banker: Grundlæggende er deres forretningsmodeller kollapset, og derfor hjælper det kun meget kortsigtet med de lapperier, vi ser i disse uger: Både Sydbank, Jyske Bank og Nordea har senest meldt om prisstigninger, det vil sige øgede kundegebyrer.

I en tid, hvor kunder ikke får renter på bankindlån, og endda måske betaler minusrenter, virker det psykologisk som ekstremt dårlig timing med de stigende gebyrer. For de mest velhavende kunder kan det udløse to scenarier: Enten at de forlader banken, eller også at de får dispensation for prisstigningerne. Hovedparten af kunderne har bankindlån eller realkreditlån, som binder dem til deres nuværende bank. Man kan sige, at de er stavnsbundet, fordi udlånsvilligheden i bankerne generelt er ringe, og mobiliteten i bund. Godt nok er bankaktierne på det seneste steget en del.

Men det skyldes øgede obligationsrenter, hvor torsdagen dog bød på nye massive rentefald. Så de kursstigninger kan let blive rullet tilbage.

En gennemgang af ugens Q3-regnskaber viser generelt et bedrøveligt billede at udviklingen i bankernes basisindtjening. Isoleret set er Jyske Banks bankforretning (ekskl. realkredit) på katastrofekurs: Nettorenter og gebyrer gav samlet set 1309 mio. kr. i kvartalet, men omkostninger udgjorde 1150 mio. kr. Altså et basisresultat på 159 mio. kr. Bankens sårbarhed fremgår klart af, at ved normaliserede udlånstab på 1 procent af bankudlånet ville der forsvinde godt 200 mio. kr. og bundlinjen ville være i minus. Nu blev det et plus på 33 mio. kr. i tilbageførte hensættelser. Men dette kunstige åndedræt vil ikke fortsætte.

Billedet er stort set det samme i Sydbank: Efter årets første ni måneder er basisresultatet før nedskrivninger 25 procent lavere end samme periode sidste år. Også her reddes billedet til dels af regnskabstekniske tilbageførte hensættelser. Med et normaliseret tabsbillede ville hensættelser spise over halvdelen af basisresultatet på 835 mio. kr. som er ekskl. ekstraindtægter fra konverteringsbølgen.

I Sparnord blev basisresultatet i kvartalet blandt andet løftet af kursgevinster på obligationsbeholdninger, hvor den nordjyske bank spiller med for fuld udblæsning. Uden kursreguleringer i årets første ni måneder var basisresultatet endt på ca. 800 mio. kr. Og heraf vil normaliserede tabshensættelser fjerne ca. 300 mio. kr. Alt andet lige ligger Spar Nord lidt bedre til end Sydbank, mens Jyske Banks bankforretning halter langt bagefter.

Bundlinjen er, at bankernes traditionelle forretningsmodeller er en død sild, fordi lønsomhedspresset slet ikke er slut. De skal til at genopfinde sig selv, og de skal gøre det hurtigt.

MWL