PFA bløder trods rekordafkast: Polack presses i defensiven

Danmarks største pensionsselskab er i al stilhed igen begyndt at bruge kundernes penge fra den såkaldte kundekapital til at dække over massive underskud i forsikringsforretningen. Afsløringen af de strukturelle indtjeningsproblemer kommer samtidig med, at PFA netop har offentliggjort ”et historisk højt afkast”, som det kaldes.

PFA Pensions smertensbarn, den underskudsgivende forsikringsforretning, er en direkte konsekvens af benhård konkurrence på markedet for firmapensioner, som betyder, at de store pensionsselskaber tiltrækker firmakunder ved at prisdumpe på netop forsikringsdelen. Alene i første halvår kostede det PFA et tab på over 1 mia. kroner, og det samlede forsikringsmæssige regnskabsresultat blev et minus på 556 mio. kr. Af dette tab på over en halv mia. kroner blev 349 mio. kr. dækket med kapital fra kundernes pengetank, den såkaldte Kollektive Kundekapital. En praksis med at dække underskud herfra har Finanstilsynet ellers tidligere kaldt ulovlig.

REKORDAFKAST?

PFA offentliggjorde i sidste uge kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal, hvor nyheden om rekordafkast blev solgt massivt ind til den danske medieverden. I regnskabet oplyses dog ikke noget om, i hvor høj grad PFA igen i det seneste kvartal har lukket hullerne med kundernes ejerpenge, og PFA har ikke ønsket at oplyse nærmere herom til Økonomisk Ugebrev.

Underskuddene på forsikringsdelen skyldes de massive rabatter. Problemet er blot, at PFA allerede tidligere i Finanstilsynet, og efterfølgende Erhvervsankenævnet, har fået underkendt at bruge den enorme kundekapital på 32 mia. kr. til at give den slags rabatter til kunderne. Det skyldes, at det indebærer risiko for, at der sker en omfordeling af kundernes pensionskroner fra én kundegruppe til en anden. Formelt skal sådanne rabatter i stedet finansieres via selskabernes egenkapital – ikke kundernes pensioner. ”Hvis et selskab som PFA pludselig ikke længere kan bruge kundekapitalen til at dække de underskud, så kan det blive rigtigt dyrt.

Der er jo tidligere faldet en afgørelse, der gik PFA imod. Den sagde kort sagt, at man ikke længere må bruge kundekapital til at dække rabatter på forsikringspriserne. For så bliver der tale om omfordeling mellem kunderne. Jeg opfattede afgørelsen sådan, at kun i de tilfælde, hvor underskuddene er tilfældige, må man bruge kundernes ejerpenge til at finansiere underskuddene. Så kan man selvfølgelig spørge, hvornår noget er tilfældigt, når dette har stået på i årevis. Men det er selskaberne selv, der afgør dette. Udefra set har man ikke en chance for at vurdere dette,” siger aktuar og pensionsrådgiver Sø- ren Andersen fra FPension.

PFA har over for Økonomisk Ugebrev ikke ønsket at forholde sig til, hvordan pensionsselskabet sikre sig ikke at omgå Finanstilsynets afgørelse.

Det kan skabe enorme, konkurrencemæssige problemer for PFA på meget kort tid, da PFA kun har en egenkapital på 5 mia. kroner, mod 23 mia.kr. hos ærkerivalerne fra Danica. Samtidig har PFA langt de største underskud på forsikringerne, altså med et minus på over 1 mia. kroner alene i første halvår. Mere end det dobbelte af Danicas underskud.

BORDET FANGER

Ingen ved helt præcis, hvornår den udmarvende priskrig på forsikringerne gik i gang, eller hvem der konkret startede den, men det var omkring 2011. Mere klart står hvem, der har haft gavn af den, hvis man ser på, hvem der har gaflet flest kunder i kølvandet på de lave forsikringspriser: PFA har i perioden mere end fordoblet præmieindtægterne, mens Danica i sammenligning kun er vokset en tredjedel.

Det står efterhånden også klart, at når sådan en konkurrence først er gået i gang, er den svær at stoppe. Både selskaberne, der har tegnet firmapensioner, og pensionsmæglerne har været glade for de lave forsikringspriser, som er en hel del nemmere at gennemskue end f.eks. krig på investeringsomkostningerne.

”Skarpe priser på forsikringerne er meget afgørende for kunderne, og det betyder voldsomt meget for, hvem der vinder udbuddene af firmapensioner. Det er jo også årsagen til, at nogle selskaber får nogle meget store underskud, da de har budt for hårdt ind på de store firmapensioner. Men hvem tør hæve priserne på firmapensioner i eksempelvis Lego eller Novo Nordisk? Så mister man dem sikkert som kunder, ikke mindst hvis andre pensionsselskaber står klar med bedre priser på forsikringerne,” siger pensionsrådgiver og direktør Mogens Rosengaard fra RTM Pensionsmæglere.

Ovenikøbet er det ikke bare forsikringspriserne, der er faldet. I 2013 kom der med reformen af førtidspension og fleksjob nye regler, der medførte, at regningen blev endnu dyrere for pensionsselskaberne. I hele perioden er renten også faldet, hvilket gør, at også tab af erhvervsevne bliver en hel del dyrere for selskaberne. På den måde er underskuddene langsomt løbet løbsk i den kommercielle del af pensionsbranchen, hvor ingen vil afgive kunderne frivilligt, selv om opgaverne på forhånd ses som tabsgivende. ”Det er ekstremt svært for pensionsselskaberne at melde sig ud af den hårde konkurrence, vi har set på forsikringspriserne de seneste år.

Hæver man priserne for at undgå de store underskud, risikerer man at tabe udbuddene og miste firmapensioner. Men det er fuldstændig rigtigt, at når selskaberne løbende yder disse store rabatter på forsikringerne, så ender det med at blive meget dyrt. For underskuddene skal tages fra selskabernes egenkapital, og det håber jeg sker i praksis. På den måde kan man godt sige, at nogle selskaber kan holde til den her krig mellem selskaberne længere end andre,” forklarer Søren Andersen fra FPension.

KUNDERNES PENGE

Måske er det ved at gå op for PFA, at selskabet ikke længere har de bedste kort på hånden. I hvert fald hvis egenkapitalen skal holde for og dække underskuddene på forsikringsforretningen. I februar afviste adm. direktør Allan Polack i erhvervspressen, at han ville hæve priserne på de underskudsgivende forsikringer.

Kun seks måneder senere – efter det voldsomme underskud i 2019 – gik han igen ud i samme medier og varslede prisstigninger. Det skete efter selskabets halv-årsmeddelelse, men i mandags, oven på den efterfølgende kvartalsmeddelelse, oplyste Allan Polack intet om udviklingen i disse underskud, lige som der heller ikke var et ord eller tal at læse om det i selve kvartalsmeddelelsen.

Ikke bare det hurtige skifte af mening på seks måneder, men også selve indholdet af halvsårsmeddelelsen, tyder på, at Allan Polack nu er presset af den voldsomme og usunde konkurrence på forsikringspriserne, PFA selv var med til at sætte i gang.

I halvårsmeddelelsen kan man læse, at PFA nu for enhver pris prøver at dæmme om for de voldsomt stigende underskud i PFA. Her bruger PFA nemlig en stor del af kundernes penge – kundekapitalen – til at lukke underskuddet i første halvår. Havde PFA ikke brugt 349 mio. kr. fra den kollektive kundekapital, ville selskabets regnskabsmæssige underskud have lydt på næsten 400 mio. kr. i første halvår – og egenkapitalen være faldet tilsvarende. Det skal altså ses i forhold til egenkapitalen på 5 mia. kr. Teoretisk ville fem halvårsunderskud á 1 mia. kr. altså spise hele egenkapitalen på lidt over to år.

Problemet er blot, at Finanstilsynet allerede har været efter PFA for at bruge kundekapitalen til at finansiere at få nye kunder. Tilsynet sagde groft sagt, at kundekapitalen tilhører de eksisterende kunder i PFA, og hvis man bruger den til at betale for de rabatter, der tilbydes nye kunder, så sker der omfordeling af kundernes pensionskroner. Bare én ny stor firmapension kan koste meget dyrt i rabatter, fortæller Mogens Rosengaard.

SKAL DE SMÅ BETALE FOR DE STORE?

”Jeg har i mit tidligere job i en stort pensionsselskab flere gange oplevet at miste kunder, hvor man på forhånd vidste, at sådan en firmapension ville genere tocifrede millionunderskud for det vindende pensionsselskab. Her kan jeg godt frygte, at det er de små firmapensioner, som kommer til at betale for de store. Når PFA eksempelvis bruger kundekapital til at dække underskuddene, sker der en omfordeling mellem forsikringskunderne og de rene opsparingskunder. Men spørgsmålet er så, om omfordelingen bliver for stor. Det er bare vigtigt, at det ikke sker systematisk og bliver rettet mod enkelte kunder. Det er en hårfin balance,” siger Mogens Rosengaard, der tidligere har været direktør i Danica.

Da Finanstilsynet den gang i 2013 greb ind, skete det også efter, at PFA havde brugt massive rabatter betalt af kundekapitalen til netop at gafle kunder fra Danica – med stor succes. Dengang havde PFA brugt 324 mio. kr. fra kundekapitalen, og her i 2019 er det så 349 mio. kr. – indtil videre.