Coloplasts aktiekurs er gennem de seneste to år steget mere end både nøgletal, konkurrenternes vækst og markedets forventninger til den fremtidige indtjening kan begrunde. Det er opskriften på en aktieboble, men måske slipper Coloplasts aktionærer med en blød landing.
Siden vores seneste analyse af Coloplast er aktiekursen sivet med 5%, samtidig med at forskellen mellem Coloplasts og branchens forventede nøgletal er reduceret. Coloplast tildeles altså ikke længere den samme overlegenhed i forhold til konkurrenterne, som det var tilfældet tidligere på året. Det forhindrede ganske vist ikke en negativ reaktion på selskabets årsregnskab 2018/19, som i onsdags sendte aktiekursen ned med 3%, men et kursmæssigt blodbad blev det langt fra.
Det kunne man ellers have frygtet efter et regnskab, hvor bundlinjeresultatet stort set ikke ændrede sig i forhold til 2017/18. Med en Price/ Earning på 35 er der indbygget væsentlige vækstforventninger i aktiekursen, som ikke opfyldes af nulvækst.
Her er det dog væsentligt at se det primære driftsresultat i forhold til særlige forhold, som Coloplast kæmper med i en helt konkret sag. Som det ses af tabellen nedenfor leverede man således en vækst i EBIT, som matchede væksten i omsætningen, men væksten blev slugt af en ekstraordinær post på minus 400 mio. kr.
Den dækker over nye hensættelser til en række amerikanske sagsanlæg, som startede tilbage i 2011. Ifølge note 18 i årsregnskabet har sagerne belastet resultatet siden 2014/15 med sammenlang 5,65 mia. kr. (ekskl. forsikringsdækning på 0,5 mia. kr.) til sagsomkostninger samt hensættelser til eventuelle tab/forlig.
Det oplyses, at man nu er kommet et skridt nærmere en afslutning på sagen, men samtidig konstateres en betydelig usikkerhed omkring den endelige udgift. På kort sigt har man altså fundet det nødvendigt at hensætte yderligere 400 mio. kr. Selvom hensættelsen påvirker bundlinjeresultatet kraftigt i år, bør det ikke påvirke den langsigtede vurdering af selskabet negativt. Årsregnskabet giver tværtimod anledning til en mindre opjustering af vores kursmål, og med en reduktion i differencen mellem forventningerne til Coloplast og branchen i almindelighed ser vi ikke længere aktien som en truende aktieboble.
Vi fjerner derfor det potentielle katastrofescenarie fra aktiekursen, og anser nu Coloplast for at være moderat overvurderet.
Børskurs på analysetidspunktet: 790,80 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 735,00
Læs tidligere analyser af Coloplast her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her