Her er hullerne i Konkurrencerådets nye pensionsrapport

Konkurrencerådets grundige rapport om fremtidens pensionsmarked, som for tiden er i høring, rejser flere problemstillinger, end den løser. Og i en stribe tilfælde virker løsningerne på oplagte problemstillinger mangelfulde eller ugennemtænkte. Sådan lyder vurderingen af høringsudkastet fra en række toneangivende aktører på pensionsmarkedet, som Økonomisk Ugebrev har indhentet vurderinger fra. Fagredaktør Carsten Vitoft gennemgår i denne første artikel anbefalingerne om pensionsmæglernes rolle og arbejde.

De største pensionsmæglere har sat sig alt for tungt på de mange hundrede udbud af firmapensioner hvert år. Udbud, som faktisk er helt afgørende for udviklingen i hundrede tusinder af danskernes pensionsordninger og deres fremtidige pensioner. Ifølge rapportudkastet ønsker Konkurrencerådet nu at gøre op med denne situation.

Groft sagt har pensionsmæglerne været lidt for dygtige til at pille de mest lukrative opgaver ud til sig selv, inden de gennemfører udbuddene, der dels består af jagten på at finde det bedste og billigste pensionsselskab, men også at placere selve rådgivningen af de enkelte medarbejdere efterfølgende.

ØKONOMISK KATASTROFE

Den første opgave indbringer typisk et par hundrede tusinde kroner for mægleren. Den anden opgave kan give indtægter i millionklassen, og de store pensionsmæglere har været dygtige til helt at holde den sidste opgave ude af udbuddet. Det sker ved at indgå forhåndsaftaler med virksomhederne om, at det kun er jagten på pensionsselskabet, der skal i et reelt udbud. Men nu skal den anden opgave også udsættes for konkurrence, lyder det fra Konkurrencerådet.

At dømme efter reaktionerne i mæglerbranchen er det en ren katastrofe, Konkurrencerådet her barsler med. Danmarks største mæglervirksomhed Willis Tower Watson lader vide, at de henter op mod 90 procent af deres indtjening uden om udbuddene – altså på opgave nummer to med at rådgive medarbejderne.

Man må altså indirekte forstå, at det kan skade deres virksomhed økonomisk alvorligt, hvis pensionsmæglerne nu også selv skal udsættes for konkurrence.

I hvilken anden branche afholdes udbudsrunder med det formål at få det bedste og billigste tilbud, men hvor størstedelen af entreprisen holdes uden for udbuddet? Ovenikøbet med det formål at lade ens rådgiver løbe med opgaven. Det giver en voldsom og uhensigtsmæssig dobbeltrolle til de store pensionsmæglere, lyder det.

Andre toneangivende aktører på pensionsmarkedet ønsker da også at gå en hel del længere, end Konkurrencerådets rapport umiddelbart lægger op til. Og mange har på nuværende tidspunkt også svært ved at forstå, hvordan det i praksis skal gennemføres at udsætte rådgivningen af medarbejderne for konkurrence.

Hvem skal f.eks. stå for disse udbud, hvis de største mæglere selv skal til at byde ind på opgaverne i stedet for at få dem automatisk? Skal Willis & Co. fortsat stå for udbud og den efterfølgende udvælgelsesproces på en opgave, de selv byder ind på? Løsningen på dette centrale problem er ingensteds at finde rapporten, som altså stadig er i høring.

Pensionsmæglernes rolle er vigtig på det danske pensionsmarked, men de må vælge, hvilken kasket de vil have på. Enten må de stå for selve udbuddet med at finde det bedste pensionsselskab, eller også må de byde ind på rådgivningen.

Når de store mæglere i mange år har haft dobbeltkasketterne på, kan de lægge pres på pensionsselskaberne for at lade mægleren selv få den efterfølgende rådgivning. Ellers kan pensionsselskabet så at sige holdes uden for døren, når der skal gennemføres udbud, som mæglerne styrer.

Denne problemstilling skal Konkurrencerådet pinedød adressere med en klokkeklar og konkret løsning på i den endelige rapport, lyder budskabet.

INGEN UVILDIGHED

Mere overset – men meget overraskende – siger Konkurrencerådet også, at mæglernes uvildighed må sikres fremadrettet. Overraskende, fordi det allerede står i loven, at mægleren skal være kundens mand. Altså uafhængig af særinteresser, hvilket Finanstilsynet i årevis skulle have stået garant for, ifølge loven om Forsikringsformidling.

Men Konkurrencerådet forklarer i rapporten ikke særligt præcist, hvor det mener mæglerne ikke tidligere har været uvildige. Åbenbart kun at loven har været uklar på området. F.eks. siger loven faktisk ikke særligt præcist, hvilke kunder det er, mæglerne skal optræde uvildige over for: Er det virksomheden, der indgår aftalerne med mæglerne på kundernes vegne? Eller er det slutkunden? Det er underligt, at Konkurrencerådets rapport slet ikke nævner problemerne med dette forhold.

Ikke mindst da Finanstilsynet for lang tid siden har afsløret, at de store mæglere tidligere har sendt kundernes pensionskroner tilbage til de virksomheder, de arbejdere i. I flere rapporter fra Finanstilsynet blev de såkaldte ”klientkonti” beskrevet. Det gik ud på, at hvis der opstod økonomisk overskud i mæglernes rådgivning af medarbejderne, betalte mæglerne disse penge tilbage til virksomhedens kasse – og altså ikke til medarbejderne. Den praksis blev dog senere kendt ulovlig af Finanstilsynet.

Men der er også andre faldgruber, såsom bedre betingelser for virksomheden i andre forretninger med mæglere på f.eks. skadesforsikring, som de største mæglere også beskæftiger sig med. Dette kaldes også krydssubsidiering, som rent faktisk er nævnt i Konkurrencerådets rapport. Men rapporten slår ikke fast, at det må være medarbejderne og ikke virksomheden, som er mæglerens kunde – og det er denne, som mægleren må optræde uvildigt over for.

DE FLESTE FRAVÆLGER RÅDGIVNING

Og i forlængelse af dette burde Konkurrencerådet også forholde sig til det faktum, at det ikke er danskerne, der selv efterspørger en ”uvildig” pensionsmægler som rådgiver, men alligevel betaler regningen for en rådgivning, som man måske ikke ønsker. Tidligere i år lavede Ugebrevet et rundspørge til pensionsbranchen, der viste, at det er under halvdelen af deres kunder, der siger ja tak til en rådgivning, men alle er med til at betale mægleren.

Her kunne Konkurrencerådet med fordel overveje, om de store pensionsmæglere fremover ikke skulle være et tilvalg som rådgiver for danskerne, i stedet for som i dag et fravalg. Således at danskerne selv kan bestemme, om de vil bruge deres pensionskroner til rådgivning hos en mægler eller lade pengene blive på deres pensionsordning. Helt overset i rapporten er også mæglernes egen åbenhed og gennemsigtighed, hvilket opleves som underligt al den stund, at det er den vej, hele pensionsmarkedet er gået de seneste 20 år. Hele pensionsbranchen har selv lanceret en række punktplaner med stort fremskridt til følge, så danskerne bedre kan følge med i udviklingen af deres pensioner.

Pensionsinfo er blevet lanceret og udbygget. På portalen Fakta om Pension kan danskerne se, hvad pensionsbranchen har præsteret i afkast, hvad det koster at spare op til pension og hvilke forsikringsbetingelser, der bydes på. Årlige omkostninger i procent og kroner offentliggø-res også. Selv mæglernes selvstændige omkostninger skal nu fremgå af danskernes årlige pensionsopgørelser.

Så det er pensionsbranchen, der har stået for bevæ- gelsen mod mere åbenhed. Det er også pensionsbranchen, der offentliggør detaljerede årsrapporter, hvor man kan læse en række nøgletal, fastsat af Finanstilsynet, om sit pensionsselskab.

Det har fået Konkurrencerådet til at bemærke, at gennemsnitslønnen i pensionsbranchen er højere end i andre brancher – som et af argumenterne for at konkurrencen ikke fungerer tilstrækkeligt godt i branchen. Måske et lidt tyndt grundlag for sådan en hård konklusion.

HVORFOR IKKE OGSÅ MÆGLERNE

Men ikke et ord om disse forhold hos de store mæglere. Måske fordi det ikke er muligt at få disse informationer hos de store mæglere. Willis er f.eks. organiseret i et interessentskab, hvor der hverken oplyses løn til direktionen, medarbejderne eller for den sags skyld, hvor mange millioner kroner de årligt sender i udbytte til den internationale modervirksomhed i London og ultimativt USA.

I den forbindelse dristes flere toneangivende aktører i markedet til at spørge, om Konkurrencerådet og styrelsen egentlig har forstået, hvor stor en del af alle problemerne, der nævnes i rapporten, som er skabt af eller har rod i de store pensionsmægleres forretningsmodeller.

Så samlet set bør Konkurrencerådet analysere videre på tre forhold omkring mæglerne. Først konsekvenserne af et totalt forbud mod mæglernes dobbeltkasketter. Dernæst – når Konkurrencerådet nu selv ønsker at sikre mæglernes uvildighed – hvem det egentlig er, at mæglerne skal optræ-de uvildigt over for. Og sidst bør det overvejes at stille krav til større åbenhed omkring mæglernes roller og økonomi. Mæglerne omsætter trods alt for et milliardbeløb på det danske pensionsmarked.