Pensionssektoren mangler impact investeringsprojekter

Mange bæredygtige projekter får ikke den nødvendige kapital, fordi det finansielle kredsløb mangler investeringsløsninger, der formår at lukke kløften mellem kapitalfonde og pensionskassernes krav om investeringsvolumen. Der er derfor brug for en helt ny type investeringsfonde, hvis pensionsbranchens tilsagn om 350 milliarder til grøn omstilling effektivt skal realiseres, mener tidligere investeringsdirektør og CEO i Skandia Asset Management, Morten Halborg.

Hvis de ekstra 350 milliarder investeringskroner, som den danske pensionssektor har givet tilsagn om, for alvor skal bidrage til en bæredygtig omstilling frem mod 2030, er der brug for en helt ny type investeringsfonde i det finansielle kredsløb. Der er behov for et bredere og mere professionelt fokus på impact investeringer – altså i projekter, som positivt fremmer en social eller miljømæssig udvikling og ikke blot minimerer konsekvenser.

Det vurderer tidligere investeringsdirektør og CEO i Skandia Asset Management, Morten Halborg.

”I det nuværende finansielle system i Danmark findes der endnu ingen fonde, der er organiseret med udgangspunkt i verdens bæredygtige udfordringer, og som også kan tilbyde pensionskasserne den investeringsvolumen, de kræver for at investere,” siger Morten Halborg. Han mener, at mange bæredygtige projekter er underinvesteret bl.a. fordi der endnu ikke findes dedikerede impact investeringsfonde, der kan løfte opgaven med at analysere og opsamle projekterne, samt gøre dem til attraktive investeringscases for pensionskasserne.

”Der findes flere acceleratorer, mødesteder, crowdsourcing-platforme, venture- og kapitalfonde samt family offices, der i nogen grad – i hvert fald i teorien – har fokus på impact investeringer. Men der er stort set ingen, der udelukkende fokuserer på impact og bæredygtighed – og slet ikke i et bredere perspektiv. Det betyder, at det kan blive svært for pensionssektoren effektivt at investere for 350 milliarder ekstra i projekter, der har positivt impact,” siger Morten Halborg.

Han mener, at der er et udtalt behov for at finde løsninger på det han kalder for ”investeringsgabet” mellem venture- og kapitalfondene, og pensionssektorens meldinger om at tilføje yderligere 350 milliarder kroner til grønne omstillinger.

I det nuværende investeringsklima stiger pensionskassernes investeringer i alternativer samt også i nogen grad i kapitalfonde med fokus på private equity. Men der er langt mellem projekter, som direkte understøtter den grønne dagsorden. Og dem der er, mener Morten Halborg, fokuserer kun meget snævert – typisk på vedvarende energi og grøn infrastruktur, der langt fra er de eneste og bedste løsninger til at komme klimakrisen til livs.

”Vi har kendt til klimakrisen i 40 år, og der er lavet studier, for eksempel Project Drawdown , der viser at vi skal sætte meget bredere ind på flere områder. For eksempel er udskiftning af airconditionanlæg eller strukturelle ændringer indenfor håndtering af madspild og logistik mere CO2 effektive områder at satse på end fx opførelsen af solcelleparker. Der er mange muligheder. Men de er i dag ikke struktureret som nemt tilgængelige investeringscases for pensionssektoren,” siger Morten Halborg.

Morten Halborg peger altså på, at pensionskassernes udmelding om at investere yderligere 350 milliarder kroner i grønne løsninger kan blive udfordret på både mangel på skalerbare projekter samt på diversifikation, hvis ikke der etableres flere muligheder for at sprede investeringerne i det bæredygtige spektrum.

”Hvis pensionssektoren vil flytte sig mere mod impact og gøre en reel forskel med deres investeringer, bliver de nødsaget til at kigge bredere end vedvarende energi. Men jeg anerkender også, at det i det nuværende finanselle kredsløb er meget svært at få øje på ret mange investeringsmuligheder, der er attraktive for pensionssektoren. De konkrete løsninger er der, men de er små, og de er underinvesteret,” siger Morten Halborg.

Efter femten år i pensionssektoren vurderer Morten Halborg, at pensionssektoren og den finansielle sektor generelt har flyttet sig i en mere ansvarlig retning. Men han peger også på, at sektoren er langt fra målet om at investere i bæredygtig impact: ”Jeg synes, der har været en udvikling blandt de institutionelle investorer i retning af flere eksklusioner og ESG baserede screeninger. Og jeg ser også, at de større filantropiske fonde begynder at orientere sig mere mod investeringsmodeller med tydelige krav til afkast. Vi skal have det space formuleret og fundet nogle løsninger, så vi kan få allokeret kapitalen langt mere mod impact investeringer.”

Joachim Kattrup