Uddrag fra børsmeddelelse:
ROCKWOOL International A/S’ bestyrelse har i dag besluttet at udpege Thomas Kähler som ny bestyrelsesformand efter generalforsamlingen i april 2020; under forudsætning af genvalg på generalforsamlingen.
Thomas Kähler vil i den forbindelse fratræde sin stilling som Senior Vice President, Systems Division.
På generalforsamlingen genopstiller Henrik Brandt ikke.
Thomas Kähler har været bestyrelsesmedlem i ROCKWOOL International siden 2008. Sideløbende har han forvaltet flere ledelsesposter i Koncernen; siden 2015 som divisionsdirektør for Koncernens Systems Division og en del af Koncernledelsen. Thomas Kähler har tidligere i sin karriere tilegnet sig erfaring med ledelse, salg og forretningsudvikling i internationale virksomheder uden for ROCKWOOL koncernen.