Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Rockwool først til at lancere ESG fokuserede Investor Calls

Joachim Kattrup

søndag 24. november 2019 kl. 19:45

Med det første rene ESG Investor Call efter en regnskabsaflæggelse nogensinde i Danmark sætter Rockwool en helt ny standard for at honorere de finansielle markeders stigende efterspørgsel på forretningskritisk ESG-information. Både analytikerne og Rockwools CFO, Kim Junge Andersen, vurderer, at initiativet var en stor succes med plads til forbedringer. Flere andre selskaber forventes at tage lignende initiativer, så det bliver et fast element i IR kommunikationen.

Rockwool gennemførte i september sit første rent ESG fokuserede Investor Call nogensinde. Det var ikke kun koncernens første, det var samtidig det første af sin art i Danmark – antageligt også det første i Norden. Rockwool har foreløbig kalenderlagt yderligere tre ESG fokuserede investorkald for de kommende kvartaler.

Initiativet illustrerer på bedste vis, at investorernes stigende efterspørgsel efter ESG-information er taget til i styrke, og Rockwools første ESG investorkald blev generelt godt modtaget af de mere end 30 analytikere, som deltog. ”Det er helt nyt og det er et udtryk for et stigende behov blandt investorer og analytikere. Ideen er opstået i forbindelse med vores vanlige investorpræsentationer, hvor vi længe har oplevet et stigende antal spørgsmål om ESG-faktorer,” siger CFO i Rockwool, Kim Junge Andersen. På investorkaldet blev der tid til flere spørgsmål fra analytikerne, der bl.a. ville høre mere om hvilke personer, der er ansvarlige for ESG, hvilket grundlag Rockwools bæredygtige mål var blevet formuleret på, om CAPEX i forhold til investeringer i energieffektivitet, samt om ledelsens incitamentsordninger var bundet op på virksomhedens formulerede ESG målsætninger.

Svarene var ærlige og gode, men også lidt vævende omkring bl.a. målsætninger, CAPEX og incitamentsordninger, hvor Rockwools argumentation fik et anekdotisk skær baseret på egne erfaringer. Men generelt blev man som medlytter godt orienteret om både de store forretningsmuligheder, som isoleringsproduktet kan bringe i takt med at efterspørgslen på CO2-reducerende løsninger stiger, og på de udfordringer, som Rockwool står med i relation til produktionen.

”ESG har hidtil været en stor del af Rockwools budskab i deres præsentationer, og vi har generelt set en stigende efterspørgsel efter ESG-informationer og analyser blandt investorerne. Overordnet set er det positivt med øget fokus på ESG, især for Rockwool, da de står i en gunstig situation i forhold til at kommunikere om ESG-forhold og anvende dette til branding af deres produkt, der har direkte positiveffekt på CO2-udledningen. Derudover tror en stor del af ejerkredsen på det langsigtede potentiale ved at være et bæredygtigt selskab, så Rockwool kan tillade sig at kigge lidt længere frem,” siger Mikael Korntved Petersen, Equity Research Analyst fra SEB.

Også analytiker Laurits Louis Kjærgaard fra ABG Sundal Collier er positiv og vurderer, at initiativet har en fremtid, hvis det udvikles yderligere. ”Jeg er meget positiv overfor initiativet, som jeg også ser kan udvikles, så adskillelsen mellem de finansielle og bæredygtige resultater hænger bedre sammen. Jeg har ikke kendskab til andre danske selskaber, der har gjort det samme, men jeg tror det er noget vi vil komme til at se mere af. Dertil synes jeg, det er en vigtig at fremhæve det positive i, at ESG her gennemgås under Investor Relations og ikke som PR eller marketing,” vurderer Laurits Louis Kjærgaard.

Lignende positive meldinger lyder fra andre analytikere, Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med. Blandt andet fra Marcela Klang fra Handelsbanken Capital Markets, der adresserede spørgsmålet om incitamentsordningerne. ”Værdsat initiativ, forhåbentlig vil andre følge,” siger Marcela Klang.

Næste ESG investorkald fra Rockwool er dateret til den 13. december, hvor temaet vil være cirkulær økonomi. ”Vi skal også lære, hvordan det skal organiseres. Vi har valgt at strukturere vores ESG Investor Calls efter verdensmålene. Der findes ikke på samme måde som ved den finansielle rapportering en velkendt struktur. Dertil har vi valgt at fokusere hvert call efter et tema. Næste gang har vi fokus på cirkulær økonomi,” siger Kim Junge Andersen.

Kim Junge Andersen vurderer, at det første investorkald var en positiv oplevelse, og at det blev taget godt i mod blandt analytikerne og investorerne. ”Der var mere end 30 analytikere og investorer, som lyttede med, og der kom mange gode spørgsmål. Så vores første indtryk er meget positivt, og jeg kan godt forestille mig, at andre selskaber vil gøre noget lignede,” siger Kim Junge Andersen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank