Fra Danske Bank:
Fokus i den kommende uge
Globalt
Ugens vigtigste begivenhed i USA er centralbankmødet på onsdag. Federal Reserve har
klart signaleret, at renten vil blive holdt i ro i et stykke tid, og der er intet i nøgletallene,
der tyder på, at de ændrer holdning trods et vist spænd mellem de faktiske nøgletal og
tillidsindikatorerne.
I særdeleshed har de opreviderede jobtal formentlig dulmet recessionsfrygten i Fed. Det bliver interessant at se, hvad Fed signalerer om renteudviklingen i 2020, når renteforventningerne blandt de enkelte medlemmer af den pengepolitiske komite (’dots’) offentliggøres i den kommende uge.
Spørgsmålet er, om nogle af rentekomiteens medlemmer ønsker at signalere, at endnu en rentenedsættelse er på vej (i september var der ingen, der signalerede, at fed funds-renten skulle ligge i et interval på 1,25-1,50 %).
Ugen byder desuden på et par interessante nøgletal i USA. På onsdag kommer tal for udviklingen i CPI-kerneinflationen i november, og her regner vi ligesom konsensus med at se en inflation på 0,2 % på månedsbasis (uændret 2,3 % på årsbasis). Fredag offentliggøres detailsalget for november. Der er i vores optik et solidt grundlag for fortsat vækst i privatforbruget.
Det bliver en interessant uge i euroområdet, hvor Den Europæiske Centralbank holder
sit første møde med Christine Lagarde som chef. Vi venter ikke nye udmeldinger om
pengepolitikken, men ECB vil formentlig fremlægge den længe ventede revurdering af
den pengepolitiske strategi. Vores hovedscenario er, at strategien får en større overhaling, herunder at man justerer formuleringen om, at inflationen bør holdes ‘under, men tæt på 2 %.
Men det er stadig for tidligt at sige, hvordan markederne vil reagere. Vi venter kun mindre justeringer i ECB’s prognose for inflationsudviklingen og den økonomiske prognose, jf. ECB Preview – Time for a strategic review-not monetary policy messages, 6. december.
De tyske socialdemokrater i SPD valgte overraskende venstrefløjsduoen Norbert Walter-Borjans og Saskia Esken som deres nye ledelse, og weekendens partikongres kan derfor blive en skelsættende begivenhed i tysk politik. Den nye ledelse har været stærke kritikere af regeringskoalitionen med det konservative CDU. De seneste meldinger tyder dog på, at de delegerede på kongressen ikke vil gå så langt som til at kræve, at socialdemokraterne forlader koalitionsregeringen.
Det ser snarere ud til, at man vil lægge op til forhandlinger med CDU om de socialdemokratiske hovedkrav. Det er ikke på forhånd givet, at tyskerne skal til valg i 1. kvartal 2020, og i Research Germany – Four reasons why a fiscal boost is not around the corner, advarer vi investorerne mod at forvente sig en større vitaminindsprøjtning til tysk økonomi fra finanspolitikken her og nu.
Tirsdag offentliggøres konjunkturbarometret ZEW for Tyskland og euroområdet for
december. Her bliver det interessant at se, om stigningen i forventningsindekset i
november er fortsat i december, da afstanden mellem ‘forventningerne’ og vurderingen
af den ‘aktuelle situation’ normalt er en god indikator for kommende stigninger i PMI
for industrien.
Endelig får vi torsdag nyt om udviklingen i industriproduktionen i euroområdet i
oktober. Her bliver det spændende, om stigningen i PMI-tallene for industrien på det
seneste også kan aflæses i den faktiske produktion.
Fed nedsætter normalt ikke renten mere end tre gange i perioder, hvor der
ikke er recession
I Storbritannien bliver det afgørelsens time for Brexit, når briterne går til valg torsdag den 12. december. Det er notorisk vanskeligt at forudsige udfaldet af britiske parlamentsvalg pga. det britiske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor vinderen i en valgkreds får alle kredsens stemmer, og de fleste var overraskede over udfaldet af valgene i 2015 og 2017.
I en måling fra YouGov baseret på den såkaldte MRP-model, som var den eneste, der korrekt forudsagde, at Theresa May ville miste sit absolutte flertal i 2017, står premierminister Boris Johnson til at få et solidt flertal (de konservative fører med omkring 10 procentpoint i meningsmålingerne). Risikoen er selvsagt, at modellens succes i 2017 blot var et slumptræf, men vi har ikke rigtig andet at holde os til, og vores hovedscenarie er et flertal til de konservative (men ikke nødvendigvis så stort som YouGov-modellen spår). Hvis vi får ret, kan premierminister Boris Johnson få stemt sin Brexit-aftale gennem parlamentet før jul, og Storbritannien vil så senest forlade EU ved udgangen af januar.
Hvis det mod forventning lykkes for oppositionen (Labour, De Liberale Demokrater, SNP (Skotland) og Plaid Cymry (Wales)) at sikre sig et samlet flertal, vil der formentlig blive udskrevet en ny folkeafstemning om EU. Valgstederne lukker kl. 23.00 dansk tid, hvor vi venter de første exit polls, og det endelige resultat ventes at foreligge fredag morgen.
I Japan udsendes kvartalsrapporten Tankan, der er den japanske centralbanks
erhvervstillidsbarometer, på fredag. Her bliver vi meget klogere på, hvordan de
japanske virksomheder har klaret opbremsningen i verdensøkonomien, og hvordan de
ser på udsigterne for de kommende måneder. Det bliver ikke mindst interessant at se,
hvordan momsforhøjelsen har påvirket erhvervstilliden.
I Kina er der stadig fokus på handelsforhandlingerne med USA. Næste uge kan blive
ugen, hvor en delaftale (fase 1) mellem de to parter falder på plads, da præsident Trump
ellers er klar til at lægge 15 % straftold på varer fra Kina for yderligere 160 mia. dollar
Men den nye told kan komme til at gøre mere ondt på USA end Kina, fordi den vil
gælde for en lang række elektroniske forbrugsgoder, som i vidt omfang eksporteres af
amerikanske virksomheder fra Kina, og de vil så sende en del af regningen videre til de
amerikanske forbrugere. Hvis præsident Trump indfører den nye straftold, vil det
formentlig udløse et kraftigt fald i aktiekurserne og øge usikkerheden om den globale
økonomi.
På nøgletalsfronten offentliggør Kina tal for handelsbalancen, valutareserven,
inflationen i forbruger- og producentpriserne samt pengemængde- og kreditvæksten.
Der er formentlig stadig deflation i producentpriserne, og vi regner med, at de er faldet
omkring 1,5 % på årsbasis, mens inflationen i forbrugerpriserne ventes at være steget
fra 3,8 % til over 4 % på årsbasis som følge af prisstigninger på fødevarer udløst af den
afrikanske svinepest.
