FSR vil sidestille CSR-regnskabet med det finansielle regnskab

FSR – danske revisorer vil have moderniseret reglerne for CSR-rapportering, så det sidestilles med det finansielle regnskab. FSR ønsker ekstern validering af datagrundlaget, og foreslår desuden konkrete minimumskrav til fremlæggelse af ESG-nøgletal. Synspunktet står i skarp kontrast til holdningen i erhvervslivets andre interesseorganisationer.

Hvis erhvervsminister Simon Kollerup i julepausen får tid til at læse høringssvar i den aktuelle lovproces, om at øge kvaliteten i de børsnoterede virksomheders CSR-rapporter, kan han konstatere, at erhvervslivets to store interesseorganisationer – Dansk Industri og Dansk Erhverv – ikke ser anledning til at ændre de nuværende krav og regler.

Heller ikke det internationale rapporteringsorgan Global Compacts danske afdeling finder anledning til at ændre rammerne og lovgrundlaget for børsnoterede selskabers CSR-rapporteringer. Modsat vil FSR – danske revisorer gerne modernisere reglerne og løfte CSR-rapporteringen op på samme formelle niveau som det finansielle regnskab. FSR står dog forbavsende alene med synspunktet, viser en gennemgang af høringssvarene som Økonomisk Ugebrev Ledelse har foretaget.

”Vi kan konstatere, at der blandt danske virksomheder er et ønske om og en vilje til at informere regnskabsbrugerne om deres samfundsansvar. Vi kan også konstatere, at den information er meget usystematisk og uensartet. Det er baggrunden for, at vi lægger op til en standardiseret og ensartet rapportering om CSR-forhold og ESG-nøgletal,” siger adm. direktør Charlotte Jepsen fra FSR – danske revisorer.

Høringen, som nu er afsluttet, opfordrede til at undersøge, ”hvordan rapporteringen kan gøres mere sammenlignelig og skabe mere transparens til gavn for samfundet og virksomhederne selv.” Især den manglende sammenlignelighed er et problem for investorer, analytikere og journalister i deres analyser af virksomhedernes ESG-performance. Hvor de fleste er enige i, at CSR-rapporten skal bidrage med værdi for virksomhederne, er der knap så bred konsensus om den samfundsansvarlige relevans, behovet for sammenlignelighed og gennemsigtighed.

Både Global Compact, Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR anerkender problemstillingen i deres respektive høringssvar. Men det er kun FSR, der på den baggrund ser behov for at modernisere reglerne, standardisere formatet og stille krav om, at datagrundlaget skal valideres.

FSR forslår bl.a., ”at der stilles tydeligere krav til beskrivelse af anvendt rapporteringspraksis mhp. at bringe CSR-rapportering op på højde med den økonomiske og finansielle rapportering i årsrapporten.” Videre skriver FSR i sit hørringssvar, at ”samtidig bemærkes det, at for at sikre valide data, skal der involveres en tredjepart til validering af rapporteringen, gerne via et uafhængigt review. Behovet for kontrol og brug af revisor vil særligt være relevant på klimadata, herunder CO2-udledning.”

Helt i den anden grøft er formuleringerne fra Global Compact, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Fra Global Compact lyder det, at ”Virksomhederne bør selv vurdere deres negative indvirkninger og vælge hvilken rapporteringsramme, der er relevant for deres sektor og interessenter.” Lignende budskab kommer fra Dansk Erhverv, der ikke finder ”behov for mere specifikke eller foruddefinerede rapporteringskrav for danske virksomheder,” da det ifølge Dansk Erhverv er virksomhederne selv, der bedst kan vurdere, hvordan de bør arbejde med CSR.

Hos Danmarks største erhvervsinteresseorganisation, Dansk Industri, opfordrer man til, ”at det nuværende regelsæt bevares, da det i sig selv er byrdefuldt for virksomheder at ændre på lovkrav, som de netop har indrettet sig efter.” Reglerne om CSR i den danske årsregnskabslov bygger på EU-direktiv om non-financial disclosure , som EU-kommissionen skal revidere i 2020. Kommisionsformanden har givet udtryk for, at kommissionen ikke har intentioner om at ændre fra det frivillige følg-eller-forklar princip til mere obligatoriske krav.

I alt er der indgivet 22 høringssvar (herunder undertegnede skribent), der skal inddrages i de anbefalinger, som erhvervsstyrelsen afleverer til regeringen i efteråret 2020. Blandt de NGO’er, der har indsendt høringssvar, efterlyses generelt et større fokus på menneskerettigheder og obligatoriske krav i lovgivningen. Ifølge Amnesty International er der stadigvæk for få, ”som viser en seriøs og systematisk indsats på området, herunder når det handler om negative indvirkninger på mennesker og miljø i forbindelse med deres verdensomspændende aktiviteter.”