Både omsætning og primær drift leverede det bedste resultat nogensinde hos Per Aarsleff i regnskabsåret 2018/19. Men forventningerne til det kommende år er beskedne.
Per Aarsleffs tre divisioner leverede i 2018/19 alle som forventet eller bedre, og det primære driftsresultat (EBIT) på 503 mio. kr. er det bedste i selskabets historie.
Succeshistorien har imidlertid ikke begejstret investorerne, som i regnskabsåret sendte selskabets aktiekurs ned med 6%. Heri er indregnet udbetaling af et udbytte på 5,50 kr/aktie. Set over kalenderåret er kursen inkl. udbytte steget med 14%, hvilket er ca. ti procentpoint mindre end markedet.
Årsregnskabet blev aflagt i torsdags, og markedets reaktion torsdag og fredag fulgte det negative mønster med et kursfald på 1,6%.
Den naturlige forklaring på så lunken en modtagelse af et rekordregnskab vil ofte være, at aktiekursen allerede har indregnet det gode resultat, og at udsigterne for det kommende år ikke berettiger til yderligere stigning.
Man kan dog stille spørgsmålstegn ved begge kriterier. Målt på nøgletal handles Per Aarsleff-aktien på niveau med branchemedianens forventede Price/Earning for de næste 12 måneder, og målt på EV/EBIT handles aktien med en rabat på 15%. Det svarer omtrent til det procentniveau Per Aarsleff ligger over branchemedianen, når det gælder det direkte afkast. Der er altså ikke tale om en overvurdering af Per Aarsleff, men snarere en moderat undervurdering.
Ubalancen bliver endnu tydeligere, når man kigger på forudsætningerne på de fremadrettede nøgletal. I første omgang begrunder Per Aarsleffs forventninger til det kommende regnskabsår nemlig de beskedne forventninger, da man opererer med en omsætningsvækst på 3,5% og en tilbagegang i EBIT på 2,6%.
Officielt forventes ganske vist en EBIT-fremgang på 11,3% fra 503 mio. kr. til 560 mio. kr., men eftersom EBIT i 2018/19-regnskabet trækkes ned af ekstraordinære omkostninger på 72 mio. kr. i forbindelse med en tabt voldgiftssag er sammenligningstallet fra 2018/19 reelt for lavt.
Når så lave forventninger til det kommende år kombineres med en værdiansættelse på brancheniveau er det vanskeligt at bebrejde markedet den manglende begejstring for aktien. Med mindre forventningerne er for beskedne, og det kan der godt findes belæg for i selskabets udmeldingspolitik.
Hvis vi sammenligner årets udmeldte forventninger for Per Aarsleffs tre divisioner med de realiserede resultater viser det sig, at man op til 2018/19 forventede en lavere vækst i alle tre divisioner, end man havde leveret året før. Men i alle tre divisioner overgik man forventningerne markant:
Per Aarsleff steg indledningsvis på regnskabsdagen under den næsthøjeste omsætning i år, og en forklaring kan være, at tunge investorer tvivler på meldingen om en dramatisk tilbagegang fra tocifret vækst til nulvækst i to af tre divisioner.
Børskurs på analysetidspunktet: 215,50 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 248,00
Læs tidligere analyser af Per Aarsleff her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her