Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Dansk økonomi viser overraskende robusthed

Morten W. Langer

lørdag 21. december 2019 kl. 23:43

De forventninger, der er udtrykt i den nye Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet, er måske i den optimistiske ende. Men sandt er det, at både forbrugerne og virksomheder står bedre end frygtet.

Regeringen skriver om dansk økonomi i den seneste Økonomiske Redegørelse , at ”vi vil opleve mindre medvind fra udlandet i de kommende år. Væksten drives fremover i overvejende grad af den private indenlandske efterspørgsel. Flere i job siden 2013 har ført til en betydelig stigning i indkomsterne, der har skabt grundlaget for øget privatforbrug. Der er ikke aktuelt tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at vende, selv om beskæftigelsen det seneste år er steget mindre end tidligere. (…) Prognosen er omgærdet med betydelig usikkerhed blandt andet knyttet til udviklingen i lande som Kina, USA, Storbritannien og Tyskland. En mere vedvarende svækkelse på eksportmarkederne vil også indebære et mere negativt forløb for dansk økonomi.”

I forhold til de faktiske økonomiske nøgletal virker Finansministeriets vurderinger igen som noget af et skønmaleri. Realiteten er, at den økonomiske vækst næsten er gået i stå og alene trækkes af eksporten. Og det vil næppe vare ved. Beskæftigelsesvæksten i industrien og serviceindustrien er allerede gået i stå. Erhvervslivets investeringer er historisk lave. Og endelig er der ikke udsigt til en nævneværdig bedring af tysk økonomi, altså Danmarks største samhandelspartner. Regeringens økonomiske redegørelse synes at spille på, at der vil være fortsat fremgang i dansk økonomi, hvis vi ikke påvirkes negativt af udlandets afmatning, men at hvis vi påvirkes, så kan det gå ringere end i den seneste prognose.

Danskernes privatforbrug bevæger sig grundlæggende fortsat fladt: I seneste data for detailsal – get beskriver DST: ”Detailsalget steg fra oktober til november med 0,3 pct. Fremgangen kommer efter et mindre fald i oktober på 0,1 pct. Indekset steg fra september til november med 0,2 pct., sammenlignet med de foregående tre måneder. Detailsalget er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Månedens udvikling viser at tøjsalget faldt 1,2 pct. Omvendt steg salget af fødevarer og andre dagligvarer steg 0,2 pct., mens andre forbrugsvarer steg med 0,6 pct.” Overraskende viser danskernes købelyst positive takter med stigende lyst til at købe varige forbrugsgoder. Seneste måling fra DST viser, at danskerne er mindre negative nu end de seneste måneder på spørgsmålet om, hvorvidt de vil købe varige forbrugsgoder nu eller senere.

En vigtig årsag til, at danskerne privatforbrug og forbrugerforventninger holder flot stand, er antageligt en fortsat stabil beskæftigelsessituation. Seneste data fra DST om lønmodtagerbeskæftigelsen viste overraskende fremgang i september på 4.000 lønmodtagere i arbejde. I sig selv meget positivt i forhold til den økonomiske afmatning i det øvrige Europa.

7e248c7eb555e0c36f70

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank