Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Opgøret om Enochian er ved at udvikle sig til en krimi

Morten W. Langer

søndag 22. december 2019 kl. 17:08

Økonomisk Ugebrevs artikelserie om Pandora-millionær Rene Sindlevs amerikanske biotekeventyr Enochian fortsætter her med nye afsløringer om opgøret mellem de amerikanske shortfonde og Enochians ledelse, der for tiden kæmper en kamp på nærmest liv og død, altså finansielt. Seneste akt giver mindelser om en krimi med skæg og blå briller.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev er opgøret mellem ledelsen og supporters i Enochian på den ene side og amerikanske shortfonde på den anden side de seneste måneder blevet markant intensiveret, så man godt kan tillade sig at kalde det et slagsmål om milliarder. Enochians ledelse mener, at selskabet er flere milliarder værd, og shortfondene og nogle analytikere mener, at selskabet højst er nogle hundrede mio. kr. værd.

Opgøret udspilles nærmest fra dag til dag, fordi nogle af Enochians større, uformelle insideraktionærer angiveligt gerne vil høste deres gevinster (måske før korthuset falder sammen?), og shortfondene har nu shortet over én mio. aktier, svarende til en gambling på ca. 35 mio. kr. Og det koster dyrt at opretholde disse shortpostioner.

PRIVATE OPLYSNINGER
Enochians ledelse synes tilsyneladende, at det er dybt problematisk for selskabet og dets aktionærer med disse shortpositioner, samt tilhørende kritiske aktieanalyser, som Økonomisk Ugebrev tidligere har refereret i uddrag. Enochians ledelse har nemlig for nylig fået et overvågningsfirma til at udarbejde detaljerede kortlægninger og vurderinger af de to største kritikere. Økonomisk Ugebrev har set de to rapporter, hvoraf den ene er på 30 sider. I en beskrivelse af analysens kontekst skriver intelligence security-firmaet Waever Group, at det er blevet anmodet om at udarbejde en omfattende baggrundsrapport om en navngiven person.

Det sker med henblik på at kunne vurdere de risici, som er forbundet med påstande om Enochian på personens hjemmeside i relation til hans analysefirma White Diamond Research. Det påpeges, at der i rapporten er ”included significant information concerning his personal life and his questionable acticity.”

I rapportens konklusion på to sider gennemgås blandt andet hans velkendte forretningsaktiviteter som investor og finansanalytiker. Men det oplyses også, at han er involveret i et verserende søgsmål anlagt af United Health Products Inc, som blandt andet omfatter mistanke om aktiemanipulation. Det oplyses også, at han optræder i et kriminalregister, blandt andet efter færdselsovertrædelser. Ifølge rapporten er det sandsynligt, at han omgås prostituerede, og gennemgang af relevante websider viser, at han muligvis har betalt for sex 52 gange. Det oplyses også, at han er mest til unge kvinder og finansiel dominans.

OMDØMMET I FARE
I risikovurderingen hedder det, at den igangværende retssag sår tvivl om hans troværdighed. Videre hedder det, at “the claims made by (Navn. red) on Seeking Angel present a wide range of reputational risks for Enochian Biosciences based on the fact that the web platform is used by professionals with regards to news and updates concerning financial markets. Whilst the spread of (navn, red.) claims against Enochian Biosciences appears relatively limited, there remains an enduring risk of the story gaining traction to an extend where garners increased attention in order online source.”

Enochians formand Rene Sindlev har i forlængelse af rapporterne skrevet til selskabets aktionærer, med blandt andet denne tekst: ”Vi har gennem nogen tid været udsat for en shorters manipulerende, løgnagtige og urigtige fordrejede oplysninger om Enochian og selskabets forsker Dr. Serhat – alene med det formål, at få aktiekursen til at falde (…) Vi startede med at gå i rette med dem via vores advokater – det hjalp ikke. Så truede vi dem med sagsanlæg og erstatningskrav – det hjalp kun delvist og kortvarigt. Vi har været helt uforstående over deres mangel på respekt for det amerikanske retssystem og vores advokaters påkrav. Vi så os derfor nødsaget til at rekvirere undersøgelserne af firmaet og personerne bag.”

Videre skriver han: ”Resultatet er chokerende, hvilket fremgår af vedlagte baggrunds check, White Diamond Research er et enkelt mands virksomhed der kun opererer via nettet. Deres ejer lever i Medelin i Columbia og deres virksomheds adresse er en postboks.”

Rapporten fra Waever Group har overskriften ”Due Diligence Screening Report – Client Secret” Forfatter er Stiig Wæver, der ejer firmaet Waever Group. Ifølge firmaets hjemmeside er hantidligere PET-agent.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank