Fra Danske Bank:
Globalt
Det mest interessante nøgletal i USA frem mod nytår er de foreløbige ordrer på kapitalgoder ekskl. fly og forsvar for november, som udsendes mandag den 23. december. Her bliver det spændende at se, om investeringerne i kapitalgoder fortsat ligger lavt. Af særlig interesse er også ISM-indekset for industrien for december, som udsendes fredag den 3. januar.
ISM for industrien har ligget lavere end det tilsvarende PMI-indeks fra IHS Markit, hvilket formentlig skyldes, at ISM i højere grad repræsenterer større selskaber, som er mere eksponeret mod den globale udvikling. Det vigtigste nøgletal i de kommende tre uger bliver dog arbejdsmarkedsrapporten for december, som udsendes fredag den 10. januar. Beskæftigelsesindekset i Markit PMI er steget kraftigt og peger på fortsat solid jobvækst. Vi forventer, at der kom 175.000 flere i beskæftigelse i december.
Der er ikke programsat mange taler af repræsentanter for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i de kommende uger, men fredag den 3. januar udsendes referatet af det seneste Fed-møde, som dog formentlig ikke vil få den store betydning. Ud over de økonomiske nøgletal vil vi også holde øje med den politiske udvikling og rigsretssagen mod præsident Trump. Rigsretssagen skal nu føres i Senatet, hvor der formentlig ikke vil være opbakning fra to tredjedele af medlemmerne til at fjerne præsidenten fra magten
I euroområdet udsendes de foreløbige tal for HICP-inflationen i december tirsdag den 7. januar. Kerneinflationen steg betydeligt i november til 1,3 %, og selv ECB erkendte på mødet i december, at der var en ‘lille stigning i det underliggende inflationspres’. Vi tror dog fortsat, at der overvejende var tale om en engangsforestilling, og vi venter, at kerneinflationen igen falder til 1,2 % i december. Men vi regner med, at højere energipriser løfter HICP-inflationen til 1,2 %.
Tallene for den tyske industriproduktion i november udsendes 9. januar, og de vil give et fingerpeg om, hvordan fremstillingssektoren har klaret sig i 4. kvartal. Selvom der har været tegn på, at de ledende indikatorer som PMI og Ifo var ved at have nået bunden, fortsatte produktionen ned i oktober, hvor faldet var på 5,3 % på årsbasis, ikke mindst på grund af den haltende tyske bilproduktion. En bedring i ordrebeholdningen giver dog et lille håb om, at recessionen i industrien er aftaget i 4. kvartal
I Storbritannien er der stor opmærksomhed om Brexit-processen, men da premierminister Boris Johnson har et stort flertal i ryggen, er der ikke længere noget, der kan forhindre, at briterne udtræder af EU den 31. januar. Fokus vil nu flytte sig til de kommende forhandlinger om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Boris Johnsons store valgsejr blev hilst varmt velkommen af investorerne, men humøret er siden skiftet igen, da Johnson vil have skrevet ind i britisk lovgivning, at overgangsperioden ikke kan forlænges. Som vi tidligere har peget på, er der stadig risiko for et Brexit uden en aftale, da deadline kun er udskudt til den 31. december 2020, hvor overgangsperioden udløber.
På nøgletalsfronten er det især værd at hæfte sig ved de månedlige BNP-tal for november, der udsendes fredag den 10. januar. BNP-tallene for oktober viste, at der ikke havde været vækst i de seneste tre måneder, og den årlige økonomiske vækst i Storbritannien ligger nu på det laveste niveau siden den europæiske gældskrise i 2011-13. PMI-tallene ligger stadig under 50 og peger dermed i bedste fald på fortsat lav vækst, og britisk økonomi tynges fortsat af den generelle usikkerhed.
Vi får nyt om udviklingen i detailsalget og industriproduktionen i Japan i november fredag den 27. december. Detailsalget har svinget meget i de seneste måneder som følge af momsforhøjelsen den 1. oktober, og det bliver interessant at se, om der nu er kommet gang i detailsalget igen. Da eksporten har det hårdt i øjeblikket, er det den indenlandske efterspørgsel, der har måttet trække læsset i japansk økonomi i år.
Udviklingen i industriproduktionen i november vil formentlig være præget af den sløje globale efterspørgsel. Onsdag den 8. januar får vi nye løntal. De japanske lønninger har rettet sig lidt hen over efteråret, og de årlige lønstigninger er nu tilbage over 0 %, men vi venter ikke en større lønfremgang, så længe den globale efterspørgsel er lav. Det lægger låg over den indenlandske efterspørgsel og inflationsudsigterne.
Næste uge bliver stille på nøgletalsfronten i Kina, så fokus retter sig nu mod PMItallene, der udsendes omkring nytår, og delaftalen om Kinas samhandel med USA, der ventes færdigbehandlet i starten af januar. Hvis der ikke kommer nyt om underskrivelsen af aftalen i de kommende uger, vil der være grund til bekymring. Vi venter et fald i den private version af PMI for kinesisk industri, Caixin, fra et meget højt niveau, mens det officielle PMI-indeks fra Kinas Statistik formentlig vil være stort set uændret. Dermed peger PMI-tallene stadig på en forsigtig bedring i kinesisk økonomi.
Skandinavien
I Danmark er der ikke meget på programmet resten af 2019 på nøgletalsfronten. 2020 skydes til gengæld i gang med en række nøgletal. Fredag den 3. kommer der tal for valutareserven. Kronen har fortsat ligget svagt over for euro i løbet af december – omkring det niveau, der fik Nationalbanken til støtteopkøbe kroner i valutaintervention i november. Valutareservetallene for december, som bliver offentliggjort i begyndelsen af det nye år, vil derfor tiltrække stor opmærksomhed.
Har Nationalbanken interveneret i valutamarkedet i december, vil det være den tredje måned i træk, hvor der er blevet trukket på valutareserven og en indikation på, at en lille renteforhøjelse stille og roligt nærmer sig. Vi forventer, at Nationalbanken i 2. halvår 2020 vil sætte renten op med 0,10 procentpoint til minus 0,65 %.
I uge 2 kommer Danmarks Statistik tirsdag med tal for erhvervenes konjunkturbarometre for december samt boligpriserne i oktober. November-tallene for konjunkturbarometret bød på en lille bedring i humøret på tværs af brancher, og de positive tegn, der har været fra den globale økonomi på det seneste, vil formentlig også sætte et positivt præg på tallene fra december. Humøret hos både byggeriet og industrien er dog fortsat på forholdsvist lave niveauer.
Onsdag får vi november-tal for ledigheden og antallet af konkurser i december. Ledigheden har ligget stabilt på 3,7 procent det meste af 2019, men der er udsigt til en lille stigning den kommende tid som følge af, at beskæftigelsesvæksten er aftaget det seneste halvår, mens arbejdsudbuddet omvendt er stigende grundet en højere pensionsalder.
Der kommer tal for udenrigshandlen i november om torsdagen, mens ugen sluttes af med tal for industriproduktionen i november og inflationen i december. Eksporten har været den primære drivkraft bag væksten i 2019 på trods af forværrede vilkår på de globale markeder, og særligt industrien har været en bærende faktor i denne fremgang. Det bliver således interessant at se, om dette parløb fortsatte i årets sidste måneder, hvor indikationerne fra udlandet samtidigt har peget mod lidt bedre tider.
De danske inflationstal for december udsendes fredag den 10. januar. Vi regner med, at inflationen stiger til 0,8 % fra 0,7 % i november. Det er sær benzinpriserne, der trækker Momsforhøjelse i Japan trækker den indenlandske efterspørgsel ned op, efter et stort fald i december sidste år. Bogpriserne skød i vejret i november, hvor de bidrog med 0,12 procentpoint til den samlede inflation, og det store spørgsmål er, om bogpriserne stabiliserer sig i december, og inflationsbidraget dermed falder betydeligt. Vi venter et gradvist fald i inflationsbidraget fra bøger i de kommende måneder.
De næste tre uger byder på et broget udvalg af nøgletal i Sverige. Det gælder handelsbalance- og PMI-tallene (både for industrien og servicesektoren), produktionsindekset, industriordrerne og referatet af det seneste centralbankmøde. Vi lægger ud med handelsbalancetallene, hvor vi normalt ser en lille fremgang i november efter et fald i oktober. PMI-tallene er faldet tre måneder i træk både i industrien og servicesektoren og er nu tæt på det lave niveau, vi så, under eurokrisen. Tysk industri har ført an i nedturen, og noget tyder på, at bunden ikke er nået endnu. Vi regner dog med at se en stabilisering i de svenske PMI-tal i denne omgang.
Industriordrerne var lavere end ventet i oktober, hvilket vil påvirke BNP-tallene for 4. kvartal negativt. Både PMI-indekset og Konjunkturinstituttets erhvervstillidsindikator har i nogen tid peget på afmatning i industrien. Vi kan derfor også få et sløjt resultat i november, og faktisk er industriordrerne normalt til den lave side i november. De indenlandske ordrer er faldet 3,5 % i år, og det er en væsentlig del af forklaringen på den svage samlede ordreudvikling.
Sidst, men ikke mindst får vi referatet af det seneste centralbankmøde. Vi mener som mange andre ikke, at renteforhøjelsen her i december var velbegrundet i lyset af den fortsat skrøbelige svenske økonomi. Vi ved, at vicedirektørerne Anna Breman og Per Jansson fra Riksbanken var imod renteforhøjelsen, men det bliver særdeles interessant at se, hvordan den øvrige direktion begrunder, at renten skulle sættes op.
I rækken af nøgletal fra Norge de næste to uger er det inflationstallene for december og BNP-tallene for november, der bliver de vigtigste. Kerneinflationen er som ventet faldet i de seneste måneder, og den var på 2,0 % i oktober. Det skyldes delvis basiseffekter, men også lavere importpriser og lavere prisstigninger på de meget volatile komponenter flybilletter og madvarer. Vores mål for ‘kerne-kerne’-inflationen (hvor flybilletter og madvarer ikke indgår) steg faktisk til 2,4 % i oktober, så en normalisering af priserne på de to komponenter vil altså trække kerneinflationen op igen i løbet af nogle måneder.
Den norske krones svækkelse i efteråret vil formentlig også begynde at trække importpriserne op på et tidspunkt, selv om der er hård konkurrence i dele af varehandlen. Vi venter som udgangspunkt stort set uændret kerneinflation på 2,0 % i december.
De månedlige BNP-tal viste høj vækst i juli og derefter nærmest fuldt stop i de tre følgende måneder (august-oktober). Vi tror på en vending både i detailhandlen og industrien, men er blevet meget usikre på udviklingen i bygge- og anlægssektoren efter de opsigtsvækkende svage tal fra Norges Banks regionale netværk af virksomheder. Samlet set regner vi med, at den norske fastlandsøkonomi er vokset 0,3 % i november opgjort på månedsbasis.
Derudover får vi detailsalgstal for november, hvor vi regner med at se en vækst på 1,0 % opgjort på måneden som følge af problemer med sæsonkorrektionen af Black Friday. Industriproduktionen er formentlig vokset 0,4 % i november opgjort på månedsbasis, mens PMI ventes at falde moderat til 53,0 i december, og boligpriserne formentlig også falder moderat i december.
