Bankers tabshensættelser stiger markant

Bankerne står til at levere markant ringere overskud i 4. kvartal end i årets tidligere kvartaler. Nye regler for bankernes nedskrivninger, baseret på fremtidige risikovurderinger, vil med stor sikkerhed betyde markant større tabshensættelser i de fleste banker.

Årets tredje kvartal var på papiret rigtigt godt for de fleste danske provinsbanker, der leverede en stribe opjusteringer af årets resultat.

En stor andel af fremgangen skyldes dog engangsposter, blandt andet gevinster fra den flere hundrede mia. kr. store konverteringsbølge og fra provinsbankernes salg af ejerandele i Sparinvest Holding. Og endelig fortsatte hovedparten af bankerne med at bogføre meget lave tabshensættelser, og i mange tilfælde blev det til et plus fra hensættelserne på grund af tilbageførsler som nye indtægter.

Men meget tyder på, at 4. kvartal bliver en opvågning til en ny virkelighed for mange af provinsbankerne. Der er ikke nye gevinster fra salg af sektoraktier, og konverteringsbølgen ebber ud, viser data for antal lånetilbud i oktober 2019. Men frem for alt ser det nu ud til at være slut med en af de vigtigste bidragsydere til bundlinjen de seneste år, nemlig historisk lave tabshensættelser på bankernes udlån.

Knas med regnskabsvejledning
De bogførte hensættelser vil med stor sikkerhed stige markant i 4. kvartal. Ikke fordi de faktiske udlånstab står foran en markant stigning, men mere på grund af nye hensættelsesregler, den såkaldte regnskabsvejledning IFRS 9 (se også tekstboks på næste side herom). Finanstilsynet har over to omgange de seneste måneder påpeget, at bankerne ikke havde godt nok styr på de nye hensættelsesregler, som grundlæggende går ud på, at bankerne skal hensætte til fremtidige statistiske udlånstab. Midt i november skrev Finanstilsynet , at ”Finanstilsynet har konstateret, at Nationalbanken og flere kreditinstitutter vurderer, at risikoen for en generel økonomisk tilbagegang såvel nationalt som internationalt er vokset den seneste tid (…) Når et kreditinstitut forventer en større sandsynlighed for en generel økonomisk tilbagegang, som vil kunne påvirke kundernes økonomiske situation negativt, vil det bevirke en stigning i instituttets nedskrivninger. Det gælder især for udlån i stadie 2 (hvor kreditrisikoen er steget betydeligt), for udlån i stadie 3 (hvor udlånet er kreditforringet) (…) Finanstilsynet har bedt en række pengeinstitutter oplyse, hvilken effekt den øgede risiko har haft på deres nedskrivninger.”

Økonomisk Ugebrev har gennemgået en stribe af de større bankers 3. kvartalsregnskaber, og gennemgangen viser, at bankerne over en bred kam ikke har øget hensættelserne, og i flere tilfælde er oplysningskvaliteten så lav, at det ikke fremgår, om de underliggende hensættelser faktisk er øget eller nedbragt.

Eksempelvis tilbageførte Jyske Bank i 3. kvartal netto 30 mio. kr. som indtægter på hensættelseskontoen, og bankens noteoplysninger viser, at hensættelsesprocenten på stadie 2-udlån er faldet fra 2. til 3. kvartal. Billedet er det samme i de fleste andre banker. Og bankerne synes derfor ikke at have indarbejdet de svagere makroøkonomiske udsigter i hensættelserne.

Undervurderer nedskrivninger
Lige før jul skrev Finanstilsynet igen til bankerne i et julebrev , at der ikke var tilstrækkeligt styr på opgørelse af hensættelser efter de nye regler.

Faktisk virker det som om, at Finanssynet er meget kritisk overfor den måde, bankerne har arbejdet med det nye regelsæt på. Og tilsynet antyder kraftigt, at nogle banker undervurderer de faktiske nedskrivningsbehov.

Tilsynet skriver blandt andet at ”Finanstilsynet gennemgik i 2019 bl.a. kreditinstitutternes nedskrivninger på udlån til økonomisk svage kunder. Gennemgangen viste, at nogle kreditinstitutter har behov for øget fokus på følgende områder: a) placering af udlån i de rigtige stadier, herunder særligt stadie 3 og den svage del af stadie 2 b) sikring af, at nedskrivningsberegningerne ikke undervurderer det forventede tab ved fastsættelsen af scenarier, sandsynligheden for hvert scenarie og betalingsrækken ved hvert scenarie c) sikring af, at data ved stadieplaceringen og nedskrivningsberegningerne ikke indeholder væsentlige fejl, som kan påvirke nedskrivningsniveauet.”

Videre hedder det, at ”i nogle tilfælde har kreditinstitutternes stillingtagen til oplæg fra datacentralen om placeringen i stadier og om nedskrivningsberegningerne været mangelfuld. Kreditinstitutterne har dermed ikke taget tilstrækkeligt højde for deres viden om kunderne (og) Finanstilsynet har også konstateret en for ukritisk vurdering af kundernes økonomiske situation.”

Allerede i starten af 2019 gjorde Finanstilsynet for første gang bankerne opmærksomme på, at der kunne være udfordringer med de nye beregningsmodeller. I et Julebrev i slutningen af 2018 skrev tilsynet blandt andet, at ”Finanstilsynet er opmærksomt på, at det i starten af implementeringen af de nye regler kan være en udfordring for virksomhederne at fremskaffe et tilstrækkeligt datagrundlag til brug for beregningerne. Finanstilsynet forventer derfor, at virksomhederne fortsat arbejder på at tilvejebringe et bedre datagrundlag.”

Bundlinjen er, at bankernes hensættelser i 4. kvartal antageligt bliver et vendepunkt, efter en årrække med indtægtsførsel efter tidligere hensættelser. Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at en lang række bankers forretningsmodeller ikke hænger sammen, hvis tabshensættelserne normaliseres. Finanstilsynet vurderer, at to tredjedele af provinsbankerne vil give underskud med normaliserede tabshensættelser.

Tvivl om minusrenter
Den positive del af historien for bankerne er, at de flerårige fald i rentemarginalerne på udlån nu ser ud til at stabiliseres. Til gengæld vil bankernes indførelse af minusrenter på private indlån på over 750.000 kr. måske løfte bankernes renteindtægter. Men det vil i høj grad afhænge af danskernes adfærd, når de konkret rammes af minusrenter. En tidligere undersøgelse med svar fra næsten 1000 danske velhavere viser, at flere end 90 procent overvejer alternative placeringer til minusrenteindlån.

På sigt synes bankernes lønsomhed at være meget skrøbelig. Og FinansDanmarks formand Michael Rasmussen har, som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev, sået tvivl om holdbarheden af bankernes traditionelle forretningsmodel.

På foreningens seneste årsmøde omtalte han banksektorens udfordringer. ”Bankernes forretningsmodeller udfordres og er under et betydeligt pres, både på indtægtssiden og på udgiftssiden (…) og der er udsigt til faldende indtægter, så langt øjet rækker, (og) vi må spørge os selv, om de aktuelle forretningsmodeller er tilpasset den nye virkelighed,” sagde han.

Bundlinjen er, at 2020 bestemt heller ikke tegner særligt lys. Oven i de nævnte lønsomhedspressere kommer fortsat øgede omkostninger til compliance, og eventuelle nye danske eller udenlandske disruptere, herunder truslen fra globale techvirksomheder, som allerede har adgang til de fleste danskere. De færreste økonomer tror aktuelt på et mere substantielt økonomisk opsving i 2020. Prognoserne forudser en vækst på nul eller lige over. De seneste PMI-indikatorer for erhvervstilliden signaler måske nok stabilisering, men ikke noget solidt opsving.

Ændrede regler om nedskrivninger i banker
Banker skal nu nedskrive til forventede tab på finansielle aktiver, fremgår det af en bekendtgørelse fra Finanstilsynet. De nye regler for nedskrivninger har tre stadier for indplacering af det finansielle aktiv:
• Stadie 1, hvis der ikke er sket en betydelig stig-

ning i kreditrisikoen siden første indregning.
• Stadie 2, hvis der er sket en betydelig stigning i

kreditrisikoen siden første indregning.
• Stadie 3, når aktivet er kreditforringet. De nye regler indebærer, at virksomhederne allerede ved første indregning i stadie 1 skal indregne nedskrivninger for forventede tab indenfor 12 må-neder. I stadie 2 og 3 skal virksomhederne foretage nedskrivninger for forventede kredittab i hele det finansielle aktivs restløbetid.