Tendens: Virksomheder inddrages stadig mere i politiske kampe

Populisme og polarisering trækker stadig flere virksomheder – også nogle af Danmarks største – ind i politiske magtkampe. Der er udsigt til svære dilemmaer for mange topledelser. Eksempelvis ISS og Novo Nordisk har det seneste år oplevet det øgede politisering af virksomhedernes rolle i samfundet, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Stribevis af internationale virksomheder er i det seneste år blevet kastebolde i nationale og internationale politiske magtkampe. Og det vil blive værre i fremtiden.

Den kinesiske producent af teleudstyr, Huawei, har væ-ret et opsigtsvækkende eksempel. Virksomheden fremstår for dens talrige kritikere som et instrument for den kinesiske regerings globale magtambition, og for andre som et offer for vestlig misundelse og angst for det nye stærke Kina. Et andet eksempel, den schweiziske entreprenør Allseas, har efter amerikansk pres måttet opgive at arbejde videre på gasledningen Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland.

Men også danske virksomheder er trukket ind i det politiske spil: I USA er Novo Nordisk – der i Danmark er lanceret som særligt ”renfærdigt” – i 2019 blevet fremstil – let som en virksomhed, der profiterer urimeligt på opskruede insulinpriser. Og netop lavtlønnedes egenbetalte sundhedsudgifter er hedt emne i amerikansk politik.

Som et led i den hårde polariserede britiske valgkamp blev ISS desuden i december inddraget i Labours klassekamp-orienterede valgkamp og udnævnt til en af de fem værste arbejdsgivere i Storbritannien .

Det er ikke nyt, at virksomheder kommer i det politiske sigtekorn. Det nye er, at netop ved indgangen til 2020 bliver virksomhederne politiserede som aldrig før. Det er der adskillige grunde til:

National magtudøvelse: Den kinesiske regering er i det seneste års tid begyndt at kræve af store virksomheder, der arbejder i Kina eller Hongkong, at de mere aktivt skal erklære sig loyale over for regimet i Beijing. Før i tiden var det ifølge New York Times kun nødvendigt med en mere passiv tilpasning til regimet, således at man undgik at nævne de tre store T’er: Taiwan, Tibet og Tiananmen. Med stigende international polarisering vil kravet om loyalitet brede sig til andre lande og skabe alvorlige dilemmaer i store virksomheder.

Færre internationale aftaler: Internationale organisationer som WTO og internationale handelsaftaler mister betydning. Netop de generelt accepterede internationale handelsbetingelser har kunnet beskytte virksomheder mod national politisk vilkårlighed.

Økonomiske sanktioner: Konflikthåndtering, der før har været diplomatisk eller militær, bliver nu i højere grad økonomisk. Ikke mindst USA udnytter sin økonomiske styrke til sanktioner, som ofte rammer særlige virksomheder i bestemte, afgrænsede brancher.

Populisterne: For politikere, der benytter sig af populistiske ”os eller dem”-følelser, er globale forretningsfolk og virksomheder velegnede som skræmmebilleder, der angiveligt truer ”vores” (folkets og nationens) fællesskab, traditioner og velstand

Ansatte og kunder: Populisme og polarisering får også mere direkte indflydelse på den enkelte virksomhed. Politisk engagerede ansatte og kunder forlanger i stigende grad, at også virksomhederne skal tage politisk stilling.

Teknologiens betydning: Flere nye apps, herunder Whats – gap , kan lynhurtigt vise forbrugerne, hvor forskellige virksomheder står politisk – det gælder også små virksomheder som f.eks. butikker og restauranter. Denne type apps vil brede sig fra Hongkong til andre stærkt polariserede lokaliteter.

Nogle virksomheder imødegår det politiske pres ved at blive mere aktivistiske . For eksempel har Nike valgt at bruge sportsmanden Colin Kaepernick i sine reklamekampagner. Han er en af de fodboldspillere, der har knæ-let under nationalsangen i protest mod racisme og politibrutalitet – og udløst præsident Trumps vrede.

For Nike har Kaepernick-kampagnen tilsyneladende været en god forretning , men netop denne type positionering er naturligvis risikabel – så risikabel, at de fleste store virksomheder foreløbig helst vil undgå den.

Men de undgår ikke, at politik bliver endnu vigtigere som et strategisk spørgsmål. Måske vil f.eks. amerikansk erhvervsliv ligefrem blive delt op i to lejre: Virksomheder, der leverer til demokrater og virksomheder, der leverer til republikanere. Og internationalt er en polarisering også tænkelig – I virksomheder, der er godkendt af USA, og virksomheder, der er godkendt af Kina.

Også danske topledelser vil i 2020 og i de kommende år skulle forholde sig mere aktivt til det politiske spil.