”Gør som jeg siger, ikke som jeg gør”

Når en person højt på strå bevilger et medie et interview med en stor nyhed, kan det være lidt akavet at stille alt for kritiske spørgsmål. Det er formegentligt derfor, Børsen i sit store interview med Lars Løkke Rasmussen torsdag undlod at bore alt for meget i det principielle i, at manden, mindre et år efter at han som statsminister fremlagde en stor plan om den nationale infrastruktur, nu som ”rådgiver” i Gorrissen Federspiel, skal hjælpe udenlandske investorer med at sætte penge i dansk infrastruktur. I øvrigt samtidig med, at Løkke bevarer sit mandat i Folketinget. Andre medier gik dog til stålet, og DR konstaterede f.eks., at Løkke ”tager svingdørsansættelser til et ny niveau.”

Også en anden tidligere statsminister har fået nyt job. Helle Thornings Schmidt skal være en af to formænd for et FN-panel, der skal bekæmpe skatteunddragelse. De fleste medier, som her BT , refererede i første omgang nyheden uden kommentarer, men især Ekstra Bladet var hurtigt oppe på beatet og berettede om de selskaber med forbindelse til skattely, som Thorning er med i. Man kunne godt have trukket den videre. Havde Thorning været et aktieselskab, så havde ingen dansk pensionskasse med respekt for sig selv kunne investere i hende, allerede på baggrund af hendes og ægtemandens skattesag. Den var virkelig grim.

Rådmænd og ”menige” borgmestre i de store byer behøver derimod ikke at lede efter nyt job. Ganske vist skal de, ifølge et regeringsforslag om at ændre kommunernes styreform, som her refereret af Ritzau , rent beslutningsmæssigt køres ud på et sidespor. Men de bevarer løn og titler. Så er der ingen, der bliver sure.

Nyhedsmedier har aldrig været gode til at se det store billede. Det er heller ikke vores job, kan man anføre. Men engang imellem er det alligevel interessant at forbinde de daglige nyheder, og når de kommer trip, trap, træsko, som de tre ovenstående, er det også relevant: Ingen kan undre sig over de skandaler, vi har set i både den offentlige og den private sektor de seneste år. Politikerne er højlydte i deres forargelse, og de forhøjer strafferammer og gør overvågningssamfundet mere finmasket. Men deres adfærd siger noget ganske andet. Det signal, de sender, er, at grådighed og principløshed er okay.

EN EFTERTANKE OM FLAG-SAGEN
Det er ikke kun Jyllands-Posten, der er under pres fra den kinesiske regering. Ifølge DR har også svenske medier fået det at føle, f.eks. når de skriver om Kinas undertrykkelse af landets muslimske mindretal. Det skal man tage meget alvorligt. Ingen magt, heller ikke udenlandsk, skal have held med at kujonere den frie presse.

På den anden side skal man også spise brød til. Medier siger faktisk undskyld engang imellem, uden at der går de mindste skår af ytringsfriheden. Det er, når vi er kommet for skade at skrive noget, der bare var dumt og ufølsomt, og i en situation, hvor Kina oplever en tragedie, som landet ifølge The Economist behandler meget ansvarligt, var det måske ikke verdens bedste ide at gøre nar af landets flag. Ydermere indebærer ytringsfriheden jo også, at de store magter har ret til at svare medierne igen, både i offentligheden og i direkte henvendelser til mediet via e-mail og telefon. Det sker hele tiden, og vi i medierne er vant til at håndtere det.

BOLIGINDGREB MOD IKKE-EKSISTERENDE SPEKULANTER
Et eksempel på manipulation af medierne er regeringens og dens forligspartiers håndtering af det boligindgreb, som refereret i Berlingske , der efter et højst specielt forløb blev indgået forlig om torsdag aften. Stort set alle medier har købt retorikken om, at det handler om at stoppe Blackstone og lignende, der køber gamle boligejendomme med henblik på hurtigt at hæve huslejen og sælge igen til en højere pris. ”Spekulantstop” kalder forligspartierne et af punkterne i aftalen, og det gengiver medierne troskyldigt. Men Blackstones danske forretning består ikke af hurtige køb og salg af gamle boligejendomme. Det er ikke en forretningsmodel for nogen, undtagen måske i nogle specialtilfælde. Man kan købe f.eks. en kontorejendom og få bedre lejere ind, og på den måde hæve ejendommens værdi. Men i boligejendomme kan man ikke gøre det tilsvarende. Her skal man vente, til lejerne selv fraflytter, og det gør de i de omhandlede ejendomme i gennemsnit kun hvert 15. år.

Forløbet viser, at alle partier var med på at stramme reglerne overfor plattenslagere. Hvilket formål regeringen og nogle af dens forligspartier ud over det har med en usaglig dæmonisering, må man spørge dem selv om. Men medierne skal ikke hjælpe til med det. De skal gøre deres læsere, lyttere og seere klogere; ikke dummere.

Sten Thorup Kristensen