Fra Danmarks Statistik- læs hele meddelelsen her
Stort set uændret AKU-ledighed i de seneste to år
I de seneste to år har andelen af AKU-ledige i arbejdsstyrken ligget på nogenlunde
samme niveau. Efter en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til forrige kvartal lå
AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige i fjerde kvartal 2019 på 5,2 pct. AKU-ledigheden har ligget på det niveau siden slutningen af 2017. Kigger man på ledigheden
over en længere periode kan man se, at AKU-ledigheden toppede med 8,5 pct. i
andet kvartal 2012 og er faldet markant frem til slutningen af 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal for AKU (Arbejdskraftundersøgelsen).
For de 15-24-årige er AKU-ledigheden steget fra 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 til 9,6
pct. i fjerde kvartal 2019. Kigger man derimod over en længere årrække kan man
se, at fra fjerde kvartal 2011 frem til fjerde kvartal 2019 er ungdomsledigheden
faldet med 5,8 procentpoint fra 15,4 pct.