I Økonomisk Ugebrev Portefølje udbyggede vi i den forgangne uge forspringet i forhold til Copenhagen Benchmark til otte procentpoint. Porteføljen ligger med et afkast år-til-dato på seks procent, mens markedet endte fredag på minus to procent. Bedst investeringsforening med danske aktier ligger på plus 1,5 procent, ringeste forening med danske aktier på minus ti procent.
Torsdag morgen i denne uge toppede markedet, og det gjorde porteføljeafkastet også med ti procent. Det har været en meget nervøs uge, hvor markedet den første del af ugen fokuserede mest på, at centralbankerne ses at komme med kæmpestore rentenedsætter, og regeringerne med finanspolitiske lempelser. Det gav en lettere positiv stemning.
Sidst på ugen vendte det hele på en tallerken, og risikoindikatorerne for kreditmarkedet vendte stejlt nedad. Altså: De store investorer skruer nu markant ned for deres risikotagning igen.