Guide: Den jordnære ledelse under coronavirus

Topledelser foretrækker at vente med at kommunikere, indtil de kan komme med et klart budskab, som de selv føler sig trygge ved. Under det aktuelle udbrud af coronavirus vil behovet ofte være det modsatte – hurtig kommunikation, der indeholder erkendelse af frygt og usikkerhed. Også en stribe praktiske opgaver forandrer sig, mens smitten breder sig.

Virksomhederne får for alvor testet deres risikoberedskaber i disse uger. For blot to uger siden, da vi sidst skrev om håndteringen af coronavirus, var det stadig risici i den ”nemme” ende. Udgangspunktet var, at kun få virksomheder ville opleve smitten i egne rækker, men alene mærke effekterne som midlertidigt bortfald af omsætning eller leverancer fra Asien.

De økonomiske konsekvenser for virksomhederne kan være alvorlige nok. Men de er også meget konkrete, og ledelserne kan næsten følge den forberedte manual for håndtering af effekter af krige og naturkatastrofer på fjerne markeder.

Nu, hvor smitten har spredt sig til Europa, er situationen en anden. Nu skal man forholde sig til kunders og medarbejderes bekymring for egen sikkerhed. Man skal også agere fornuftigt, idet man medvirker til at bremse smittespredningen, f.eks. ved at udskyde konferencer og lignende. Men det skal ske uden at sprede panik og unø-digt være med til at sætte samfundet helt i stå.

Kort sagt: Der er brug for lederskab på højt niveau. Man undgår ikke at træffe nogle beslutninger. Og da man kun kan træffe dem på delvist oplyst grundlag, må man også se i øjnene, at man kan komme til at fortryde nogle af beslutningerne efterfølgende.

Rekrutteringsfirmaet Korn Ferry giver i en guide nogle råd til, hvordan man håndterer den ømfindtlige situation.

For det første er kommunikationen meget vigtig. Den skal være konkret, gennemskuelig – og hurtig.

I denne situation vil både medarbejdere og andre stakeholdere gætte sig frem, hvis de ikke ved, hvad ledelsen mener og ønsker. Og så skal de agere på baggrund af disse gæt. Det skal helst undgås. Og derfor må ledelsen hele tiden opdatere sin information, også selv om dens instinkt tilsiger den, at vente til der er mere klarhed.

Behovet for kommunikation vil dog variere, og klarhed i kommunikationen til de ansatte kan også omfatte, at ledelsen fortæller, at den mangler viden, og at der er grund til uro. Det er normalt ikke noget, man ønsker at formidle. Men omvendt, hvis stakeholderne hurtigt gennemskuer en svagt funderet forsikring om, at der er styr på situationen, vil den være kontraproduktiv.

For det andet skal den praktiske organisation fungere. For at det skal lade sig gøre, skal specielt nøglearbejdere, der måtte være særligt udsatte for smittefare, føle sig sete og taget vare på. Det kan også være relevant at lede efter nye leverandører, hvis de sædvanlige lukker ned, eller at lukke egen produktion delvist ned, hvis omsætningen styrtdykker. Mere kompliceret bliver det, hvis virksomheden er midt i et opkøb eller lignende. Her må man søge et overblik over, hvilke processer der måtte blive afbrudt.

For det tredje må man se på den oplagte mulighed, det er, at medarbejdere arbejder hjemmefra. Det nedsætter smitterisikoen drastisk. I mange virksomheder bruger man i forvejen hjemmearbejde.

Men skal man skalere det op, er der igen praktiske problemer, der skal håndteres. IT-systemet skal måske opgraderes for at kunne klare det. En eventuel tendens til, at produktiviteten falder, når medarbejdere begynder at arbejde hjemmefra, skal også modvirkes. Ender det med, at virksomhedens faciliteter står mere eller mindre tomme, er der banale sikkerhedshensyn, f.eks. i henseende til at undgå tyveri og hærværk, der skal iagttages.

Omkring produktiviteten er tilbagemeldingerne fra ledelsen vigtige for medarbejdernes trivsel og ydeevne. På en fysisk arbejdsplads giver det ofte sig selv, at medarbejderne forstår, hvad deres arbejde bestå i, og hvordan lederen ser på det. Når medarbejderen arbejder hjemme, skal denne mere eksplicit informeres og engageres. Det kan f.eks. gøres med en daglig mail eller telefonsamtale.

For det fjerde skal man huske, at hverdagen vender tilbage inden så længe. Dermed vil også igangværende temaer om ESG og virksomheders formål blive aktuelle igen. Indsatsen mod coronavirus kan medarbejderne godt opleve som en afbrydelse af disse diskussioner, og dermed en implicit nedvurdering af dem. Men rigtigt håndteret kan corona-indsatsen i stedet komme til at understrege både ESG og formål.