Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

ISS er i dyb, strategisk krise – tid til at skifte topchef?

Morten Sørensen

lørdag 07. marts 2020 kl. 17:19

Efter fire års fald er driftsindtjeningen i ISS på det laveste niveau siden 2005. Med tallene for 2019 vokser tvivlen om topchef Jeff Gravenhorsts strategi og forretningsmodel yderligere. Er den dominerende og beskyttende aktionær, Kirkbi, for langmodig og forstående?

Kan man tale om krise i en virksomhed, der trods alt stadig kan præstere et overskud på over 1 mia. kr.? Ja, det kan man, når den som ISS stædigt har fulgt en strategi, der over en årrække har ført til stagnerende omsætning og faldende indtjening.

Koncernens omsætning og driftsmargin lå således i 2019 klart under niveauet i 2012 – altså det sidste år før koncernen blev børsnoteret i 2013. Og det er ikke fordi 2019 blot var et enkelt særligt vanskeligt eller uheldigt år: Tilbagegangen har fundet sted i en lang periode, år efter år.

For 2019 offentliggjorde ISS et årsresultat, der var lidt ringere, end koncernen selv havde forudsagt så sent som i november. For 2020 kom desuden en nedjusteret prognose. Det frie cash flow – et centralt tal for ISS – faldt i 2019 til 1621 mio. kr. (justeret) og ventes at nå ”over 2 mia. kr.” i 2020.

Jo, men i 2018 var det på 2,4 mia. kr., og tilbage i 2015 var det på 2,8 mia. Samtidig er nettogælden i 2019 steget markant, fra 10,7 til 14,7 mia. kr. – tre gange EBITDA. Det er den højeste gearing siden børsnoteringen i 2013.

Logisk strategi virker ikke
Nu syv år efter børsnoteringen er der mere grund end nogensinde til at spørge, hvad meningen egentlig er med ISS?

Som CEO siden 2010 er Jeff Gravenhorst en af dem, der har siddet længst som topchef for et dansk børsnoteret large cap-selskab. Så hans strategi og forretningsmodel må nu siges at være testet grundigt igennem. Allerede før ISS blev børsnoteret, begyndte han at satse på globale servicekontrakter med store multinationale selskaber.

Egentlig virker strategien jo logisk. Ved at satse på brede service-kontrakter med store key account-kunder kan ISS udnytte sin størrelse, sin næsten globale tilstedeværelse og de mange service-specialer, som koncernen råder over. Men trods logikken har strategien foreløbig ikke ført til overordnet kommerciel succes for ISS.

Hvorfor ikke? Det er et påtrængende spørgsmål, som ikke længere kan besvares med, at koncernen netop i endnu et regnskabsår har været plaget af helt specielle udfordringer. Det må være på tide, at bestyrelsen konkluderer, at strategien og forretningsmodellen ikke fungerer godt. Den må se nærmere på, hvorfor en række af ISS’ rivaler formår at skabe mere vækst, indtjening og aktionærværdi. Disse servicevirksomheder kan ikke umiddelbart sammenlignes. Men de giver alligevel et indtryk af, hvad der kan opnås i servicebranchen. Mange af dem satser ligesom ISS på store facility servicekontrakter. Men i modsætning til ISS tager de udgangspunkt i særlige kernekompetencer, som dominerer deres forretninger. Det kan være vagttjeneste, kantinedrift eller skadedyrsbekæmpelse. I ISS er der brug for krisebevidsthed. Der er brug for en strategisk proces – gerne anført af en ny, fordomsfri ledelse – så der mere klart end hidtil kan identificeres en kernekompetence. Og hvis den ikke kan findes, så er et frasalg af virksomheden, helt eller i dele, blevet et oplagt alternativ.

Det vil gøre ondt. ISS er er ofte blevet set som et skoleeksempel på, hvordan en særlig dansk eller skandinavisk kompetence, nemlig service, kan internationaliseres.

Man aner da også, at Lego-familien Kirk Kristiansens holdingselskab Kirkbi, som med en post på 17 procent er absolut største aktionær, gerne vil være med til at holde denne kompetence i Danmark. Kirkbi vil tilsyneladende gerne beskytte og understøtte den langsigtede udvikling af selskabet. På næste generalforsamling træder Kirkbis adm. direktør Søren Thorup Sørensen ind i ISS’ bestyrelse. Man må håbe, at han ikke blot kommer med endnu mere forståelse og tålmodighed.

Børskurs på analysetidspunktet: 121,00 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 150,00

Læs tidligere analyser af ISS her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

0bec3a736ec786840e15

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank