Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Michael Novod tilbage på toppen i analytiker-rating

Sten Thorup Kristensen

søndag 15. marts 2020 kl. 16:40

BørsmæglerRating – Aktieanalytikere: Eksperten over dem alle, når det gælder analyse af Novo Nordisk, vinder ratingen for niende gang på 11 år. Der er ingen debutanter på årets topliste, hvilket kan afspejle, at det for tiden går trægt med at udlære fremtidens analytikere af det danske aktiemarked.

Det var kun et enkelt år, at Novo Nordisks farma-analytiker Michael Novod måtte tage til takke med andenpladsen i Økonomisk Ugebrevs rating af aktieanalytikerne. I år er han tilbage på førstepladsen, og det endda med stor afstand til nummer to, Danske Banks biotekanalytiker Thomas Bower.

Michael Novod vandt ratingen første gang i 2010, og dette års førsteplads er den niende i alt. Novod er kendt for en enorm flid, og for en enestående indsigt i særligt Novo Nordisk. Han er den, der arbejder natten igennem, når der kommer nyheder fra USA, så han er parat til at orientere sine kunder hos danske institutionelle investorer, når de møder ind på arbejde om morgenen.

Gennem årene har der været en enkelt stor smutter for Novod: Han forudså det ikke, da der i 2016 kom pres på insulinpriserne i USA. Det gjorde selskabets ledelse heller ikke, og det kostede på tiltroen til såvel ledelse som Novod. Først i det seneste år har Novo-aktien igen fået luft under vingerne, hvilket har glædet aktionærerne og givet medvind for de analytikere, der har anbefalet aktien. Den har så taget et stort dyk under coronakrisen den seneste uge. Men det er der ikke grund til at bebrejde analytiker-korpset. Det handler om den generelle prissætning på aktiemarkedet.

Michael Novod overtager førstepladsen efter Carnegies analysechef Lars Topholm, der sidste år blev belønnet for at have forstået dybden i Pandoras problemer, også før selskabets daværende ledelse havde forstået dem – eller i hvert fald erkendt dem. Lars Topholm må i år nøjes med en femteplads. Men han er også hæmmet af, at der i år har været forholdsvis få respondenter blandt porteføljemanagere, sandsynligvis fordi disse har været optagede af coronakrisen og medfølgende kursfald.

Lars Topholm er mere end nogen anden porteføljemanagernes mand, og sidste år fik han, som noget helt usædvanligt, sin førsteplads næsten udelukkende på point fra denne gruppe. Kun et enkelt af de 29 point kom fra IR-managere. Når man lytter med på telekonferencer efter selskabernes regnskaber, forstår man hvorfor: Lars Topholm får hurtigt overstået høflighedsfraserne og går til stålet. I år får han dog 6 af sine 16 point fra IR-siden. Måske udtrykker det, at selskaberne nok opfatter hans kritiske spørgsmål som ubekvemme, men at de ved nærmere eftertanke også respekterer hans kompetencer.

Både Novod og Topholm er gamle i gårde, og det er i hele taget alle ratede analytikere i år. Analytikerne på oversigten har alle stor erfaring i branchen. Fraværet af nye navne kan være udtryk for et problem, for det kræver mange års oplæring at skabe en god aktieaktieanalytiker, og så har MiFID II også givet anledning til flere fyringer end nyansættelser.

OPLÆRING TAGER TID
Som Lars Topholm ser det fra sin udkigspost i Carnegie, mener han dog ikke, at branchen har et problem i den henseende. ”Det tager helt sikkert tid for unge analytikere at trænge igennem, fordi analytikerhvervet er noget, som udover talent og flid også kræver erfaring. Og erfaring kan kun opnås over tid. Jeg er ekstremt fortrøstningsfuld i forhold til de unge analytikere i vores team – og at det kan lykkes, er eksempelvis Asbjørn Mørk, Kristian Tornøe og Casper Blom gode eksempler på,” skriver Lars Topholm i en mail til Økonomisk Ugebrev.

”Asbjørn startede som ung bankanalytiker i Carnegie og arbejdede sig op til en position som den bedste i sektoren (finans, red.), inden han skiftede til Danske Bank. Kristian Tornøe og Casper Blom er begge startet som studenter her i Carnegie og har derfra startet rejsen som aktieanalytikere, og vi har næste generation på vej i analytikere som Alexander Borreskov, Jesper Ilsøe, Mads Quistgaard og Martin Gregers Birk, som investorerne nok skal lægge mærke til i fremtiden. Som branche har vi et ansvar for hele tiden at forny os selv, og Carnegie agter i hvert fald at blive ved med at rekruttere talent,” uddyber han.

Et eksempel på, at det tager tid at oplære en god analytiker, er Danske Banks biotek-analytiker Thomas Bowers, der med sin andenplads i år henter sin hidtil bedste placering. I hans tilfælde er det dog også hans branche, der er vokset. Særligt i årene efter finanskrisen var biotekselskaberne en niche for særligt dedikerede investorer, der bevarede en tro på, at selskabernes mange og tilsyneladende vidtløftige planer ville blive til noget. Men årene har vist, at det ikke bare var mundsvær og tomme ord fra biotekselskabernes side. Særligt Genmab har haft en succes, som måske aldrig har fået den folkelige anerkendelse, den fortjener, men som selskabets aktionærer bestemt er opmærksomme på.

I det seneste år har også Zealand Pharma været en kursraket, om end også denne aktie har taget et stort dyk de seneste uger.

Danske Bank tager også tredjepladsen med Asbjørn Mørk, og med i alt fem analytikere i topti tager Danske Bank i år førstepladsen i holdkonkurrencen, som ellers de seneste år er gået til Nordea. ABG Sundal Collier tager, trods stor udskiftning i staben, tredjepladsen foran Carnegie og SEB. Det skal man dog ikke lægge det store i. De to sidstnævnte er målrettet store og udenlandske investorer, hvorfor mange af de mindre og mellemstore respondenter simpelthen ikke kender deres analytikere.

Men adskillige af dem har et godt ry som nogle af branchens meget skarpe hoveder. Det gælder bl.a. SEB’s finansanalytiker Per Grønborg, der som den eneste ud over Lars Topholm har slået et hul i Michael Novods sejrsrække.

Lidt bemærkelsesværdigt er det, at to af Sydbanks analytikere, Søren Løntoft og Jacob Pedersen, i år samler i alt 7 point, heraf 6 fra porteføljemanagere. Sydbanks aktieanalyser er frit tilgængelige, idet de er rettet mod private investorer. Men måske er der nogle af de mindre, institutionelle investorer, der læser med, nu hvor MiFID II har bestemt, at de skal betale særskilt for analyser fra mæglere, de er kunder hos.

232062a5257d32e98e0056841691f1ec6c993167

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank