Anspændt stemning ved jordbærboden

Indtil torsdag var det en statshemmelighed, hvordan aldersfordelingen er blandt de sygehusindlagte med covid-19. Vi andre kan kun gisne om hvorfor, men myndighederne må have vurderet, at borgerne ville reagere uhensigtsmæssigt, hvis de fik dén information. Det er et eksempel på, at det ikke kun er borgere, der viser mistillid til myndighederne, når de eksempelvis hamstrer masker, selv om de udtrykkeligt har fået at vide, at der ikke er grund til det. En grad af mistillid går begge veje.

Det kunne være en selvfølgelighed, men netop i Danmark bryster vi os med rette over, at vi har en høj grad af tillid i samfundet. Så sent som i sin åbningstale i oktober talte statsministeren om den ubevogtede jordbærbod som en metafor for, hvordan vi har det med hinanden i Danmark. I disse uger bliver jordbærboden stresstestet.

Det er den virkelighed, medierne skal agere i. I en krisesituation kan man umiddelbart tænke, at man må holde våbenhvile og bare stole på myndighederne. Man kan se på sociale medier, at der også er mange, der efterspørger den tilgang.

Men den er forkert. Selvfølgelig skal vi gøre os ekstra umage med at holde en sober tone, men er den kritiske linje vigtig i normale tider, bliver den ikke mindre, men tværtimod mere, vigtig i krisetider. DR plumpede i vandet, da man i første omgang stillede P1 og Deadline i bero. Dermed signalerede man, at kun videreformidlingen af myndighedernes budskaber var vigtig, mens eftertanken om budskaberne ikke var det. Men de fleste andre medier synes uden omveje at være kommet til den konklusion, at deres opgave er at tænke med. Især Berlingske har været fremme i skoene for at stille spørgsmål om værdien og berettigelsen af de mange, drakoniske tiltag, der er taget fra regeringens side.

På pressemøderne er det især Ekstra Bladets udsendte, der stiller hårde og kritiske spørgsmål. Det er muligvis mest til ære for seerne hjemme i stuerne. Men tilgangen er rigtig. Det er også dejligt at se, at ministrene besvarer disse hårde spørgsmål stille og roligt, uden at være hverken tøsefornærmede eller patroniserende. Det kan de godt være til hverdag. Metaforen om de ubevogtede jordbærboder var aldrig god. Boderne står kun på steder, hvor man går ud fra, at kun naboerne og godhjertede turister kommer forbi. I resten af landet låser vi dørene og passer på penge og ejendele. Ikke

fordi vi tror, alle stjæler, men fordi vi ved, at nogle gør det. Samme princip gælder i forholdet mellem magt og medier. Og heldigvis ser vi i nødsituationen, at der er en moden forståelse for, at der er sådan, det fungerer og skal fungere.

HÅBEFULDE NYHEDER FRA MEDICINALBRANCHEN
En anden ting, ud over det med aldersfordelingen blandt de indlagte, som myndighederne ikke oplyser det store om, er al den medicin mod covid-19, som er under hasteudvikling. Den har været omtalt i mange medier, som Berlingske , Jyllands-Posten , Politiken og Ugeskrift for Læger . Også udenlandske medier er optagede af den vinkel. Her er en grundig gennemgang af de vigtigste aktuelle forsøg i The Economist. Hvad disse tiltag stiller i udsigt er noget af en gamechanger. Allerede i næste måned kan midlerne være klar, og potentielt kan de afværge skrækscenariet, hvor det danske sundhedssystem bliver overbelastet, som det italienske er det. Hvis man når dertil, hvor man er tryg ved, at sundhedssystemet kan klare presset, kan man åbne samfundet igen. Da medicinalindustri jo er stort i Danmark, kan mange af os i erhvervspressen tale med om klinisk udvikling. Vi er ikke medicinske eksperter, men vi forstår, hvad der ligger i udmeldingerne fra dem, som er det.

I udvikling af medicin kommer der næsten altid skuffelser. Derfor skal man ikke sælge skindet, blot fordi selskaber, der har set gode resultater, udtaler sig begejstret. Mange ting kan trække ned, og selv når medicinen er godkendt, skal den også produceres og distribueres.

Men alligevel er der grund til betydelig optimisme. Det er over 100 præparater, der bliver testet, og langt de fleste af dem er i forvejen testet og markedsført i andre sammenhænge. Dermed har man godt styr på bivirkninger, som ellers er noget af det, som de godkendende myndigheder skal bruge lang tid på at vurdere. En anden normalt tidskrævende proces er at fastslå, om den nye medicin har reelle fordele i forhold til den eksisterende. Det er ikke relevant her, eftersom der slet ikke er godkendt medicin mod covid-19 i forvejen.

Det er altså grund til at tro på, at effektiv medicin er lige på trapperne. Strengt taget kan den allerede anvendes nu. Lægemiddelstyrelsen synes også at være parat til at gøre noget ekstraordinært. Den er normalt striks og formel, og med dens standarder er udtalelserne til Politiken (link ovenfor) nærmest løsslupne.