Estisk crowdfunding-platform satser på Danmark

Den estiske crowdfunding-platform Funderbeam har allerede i en stribe tilfælde udnyttet en forretningsmæssig mulighed i det danske kapitalmarked til at hjælpe startup-virksomheder med risikovillig egenkapital. Selskabet har fundet en smutvej gennem den danske lovgivning. Læs interview med Funderbeams direktør.

I løbet af de seneste par år er det blevet nemmere for nye startup-virksomheder at få risikovillig egenkapital, men danskerne halter med stramme lovregler langt efter svenskerne og finnerne samt det øvrige Europa.

”Der er et hul i markedet. Der er kun meget få danske venture-investorer, som investerer i de tidlige stadier af en startup,” siger Rünno Allikivi, chef for crowdfunding-platformen Funderbeams nordiske forretning.

Virksomheden er grundlagt i Estland, men i dag ligger hovedkvarteret i både London og Singapore. Funderbeams crowdfunding-platform er underlagt britisk tilsyn, mens platformens markedsplads hører under Singapores tilsyn. Inden Funderbeam nordiske chef fik sit job i januar 2018, har han været med til at starte flere iværksættervirksomheder i Sverige og USA.

FLYTTEDE FRA STOCKHOLM TIL KØBENHAVN
”Hvis en virksomhed har brug for at rejse mellem 1 og 10 mio. kr. for at vokse, mangler der muligheder for at hente egenkapital i Danmark. Og det er dette hul i det danske marked, som Funderbeam har fokuseret på, fordi der på trods af risici er meget værdi at hente for investorerne ved at kunne investere i disse startup-virksomheder,” siger Rünno Allikivi. Indtil nu har bl.a. den danske fintech-virksomhed Lendino, der selv driver en crowdfunding-platform for lån, skaffet kapital ved at finde investorer over Funderbeams platform. I det hele taget er der en række interessante virksomheder på det danske marked. Netop derfor valgte Funderbeam at flytte det nordiske hovedkontor fra Stockholm til København. ”Vi fandt investeringscases i Danmark, som var virkelig gode. Behovet var større. Så derfor valgte vi at flytte det nordiske hovedkontor til København,” siger Rünno Allikivi.

Funderbeam rejste i 2019 godt 3 mio. euro til 11 nordiske virksomheder, hvoraf 1 mio. euro gik til fire danske virksomheder.

En af de afgørende forhindringer for at udvikle det danske kapitalmarked for den type virksomheder har været, at de danske regler stille krav om, at virksomhederne skal være aktieselskaber for at kunne udbyde ejerandele til en bredere offentlighed. Netop dette har forhindret mange startups i at hente kapital gennem equity crowdfunding, da de som oftest ikke er aktieselskaber, men anpartsselskaber og tidligere iværksætterselskaber.

”På vores platform giver vi investorerne mulighed for at indikere deres interesse normalt i en periode på fire uger,” siger Rünno Allikvi. Efter den periode bliver der lukket for andre investorer, og de, der indikerede deres interesse, får mulighed for at investere i selskabet i en periode på to uger. ”Når det er bekræftet fra investorer, at de ønsker at investere, sikrer vi, at der ikke investeres mere end 1 mio. euro, som er en overgrænse. Og hvis det er mere end det beløb, sikrer vi, at der ikke er mere 149 investorer pr. medlemsland, som er en anden regel. En undtagelse er, at vi ikke tæller professionelle investorer med,” siger Rünno Allikivi.

HOLDER DET DANSKE MARKED TILBAGE
Rünno Allikivi understreger, at mens Funderbeam med sin engelske licens kan operere inden for de danske regler, er det omstændelige forløb en af årsagerne til, at crowdfunding i Danmark ikke er så udbredt som på det svenske marked, hvor man ikke opererer med denne type begrænsninger. ”Det er derfor, at mange crowdfunding-platforme fortrinsvis arbejder med at udbyde lån til virksomheder i stedet for salg af andele i virksomhederne,” siger han.

Ifølge ham har investorer en begrænset likviditet, hvorfor der er et større pres for at få et hurtigere afkast af deres investeringer. Så Funderbeam driver derfor også en markedsplads, hvor investorerne efterfølgende kan handle ejerandele, som er blevet udbudt over platformen.

”Så vidt jeg kan se, er vi den eneste platform med en tilladelse til at drive en markedsplads, fordi vi er under tilsyn af det Monetary Authority of Singapore,” siger Rünno Allikivi. Han anerkender, at epidemien har sat sine tydelige spor på crowdfunding-platforme.

”Men lige så snart vi kommer forbi dette, håber vi at komme til at se en øget aktivitet på dette marked, ligeom crowdlending. De vil få en stigende popularitet, fordi de åbner mulighederne for flere investorer.”