Porteføljen lukkede ugen med et forspring til Copenhagen Benchmark på 8,6 procentpoint. Siden porteføljens start er forspringet 3,1 procentpoint.
Det ville naturligvis have været rart, hvis forspringet blev beregnet ud fra positive tal, men i det aktuelle marked er det ikke realistisk. Her gælder det først og fremmest om at beskytte kapitalen, og dernæst om at forberede sig på den vendning, som kommer før eller siden i aktiemarkedet.
Set i det lys er det tilfredsstillende, at vi kun har tabt 6,2% i år, mens Copenhagen Benchmark samtidig er faldet 14,8%.
Forspringet er dog ikke kun opnået ved at holde sig ude af markedet hele året. Set i bagklogskabens skarpe lys ville det have været den bedste beslutning, men den betragtning kan man ikke bruge til ret meget.
Det er også væsentligt for det langsigtede afkast, at man er nogenlunde investeret under de kraftige korrektioner, som markedet byder på.
Og netop tilstedeværelsen i relevante aktier er en af årsagerne til porteføljens aktuelle forspring til markedet. Bedste aktie i den forløbne uge var således DSV med en stigning på 15%, og derefter kommer en gruppe af ganske profitable aktier (Per Aarsleff 9,0%, Ørsted 8,8% og SimCorp 8,7%).
Hvis vi sammenligner porteføljens resultat i år med investeringsforeninger baseret på danske aktier, er det højeste 2020-afkast i en gruppe på over 50 investeringsforeninger minus 13,4%. I det lys er porteføljens afkast på minus 6,2% tilfredsstillende. Vi har p.t. 84% af kapitalen investeret, men der er en stigende risiko for, at den seneste uges entusiasme brænder ud, og i så fald sænker vi igen investeringsgraden.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her