Kommentar: I en netop udsendt vejledning til bankerne omkrring tolkning af nedskrivningskravet på udlån efter IFRS9, som handler om at bankerne skal nedskrive på fremtidige mulige og sandsynlige udlånstab, gives der ikke meget elastik på en lempeligere tolkning af reglerne. Bankerne skal i realiteteten gætte på, om virksomhederne, der har udlån eller får nye udlån, vil blive negativt påvirket også efter krisens afslutning og måske på længere sigt.
Vi ser ikke de store handlemuligheder for tilsynet, hvis man skal tage IFRS9 seriøst, og det er vel en af grundene til at man har indført reglerne. På den anden side betyder det også, at bankerne nok i de fleste tilfælde vil være meget tilbageholdende med at yde ekstra kreditter til SMV virksomeder, hvorimod større solide og velpolstrede virksomheder må antages at gå fri.
———————————
Finanstilsynet skriver blandt andet – læs hele meddelelsen her:
Der er en fælles forståelse af, at kreditinstitutternes regnskaber skal være retvisende. Det gælder også institutternes nedskrivninger på udlån, som skal afspejle de forventede tab. Ved vurderingen af forventede tab skal institutterne tage højde for de aktuelle forhold og deres forventninger til den økonomiske udvikling.
Der er aktuelt stor usikkerhed om de økonomiske forhold og udsigter. Det er dog klart, at Danmark og andre lande er blevet ramt af et økonomisk tilbageslag som følge af epidemien. Det fører til, at kreditinstitutters nedskrivninger for kunder i både stadie 1, 2 og 3 vil skulle tilpasses til nye scenarier, der tager højde for de ændrede forhold.
Det skal her inddrages, om kunderne også efter en normalisering og på længere sigt vil være negativt påvirket. Instituttet skal derfor konkret vurdere, om udlånene til kunderne er med indikation for kreditforringelse eller blevet kreditforringede, jf. Finanstilsynets notat af 19. marts 2020.
