Kommentar: gad vide, hvornår diverse politikere og ikke selvstændigt tænkende danskere begynder at bruge deres egen sunde fornuft – omkring hvad man må og ikke må/ bør gøre ikke bør gøre for at undgå smittespredning. Erhvervsministeren har stor forståelse for, at danskerne gerne vil i sommerhus – og derfor giver han lov. suk.
spørgsmål til erhvervsministeren:
Spørgsmål nr. S 833:
Vil ministeren tage initiativ til at få oplyst danskerne om, at det er okay at tage i sommerhus i påsken, blot man overholder anbefalingerne for at undgå smitte, som bl.a. er, at man holder afstand til andre, idet statsministerens seneste pressemøde kunne opfattes sådan, at folk skulle blive hjemme og derved ikke måtte tage i sommerhus?
Svar:
Regeringen har iværksat en række tiltag til at forhindre spredningen af COVID-19 med henblik på at undgå, at for mange danskere bliver smittet på én gang. Jeg har stor forståelse for, at mange danskere gerne vil ud at opleve foråret i naturen og have mere plads og luft omkring sig. Efter i flere uger at have været hjemme – med arbejde og børnepasning på samme tid.
Derfor er der heller ikke forbud mod, at danskerne kan tage i sommerhus. Men det er vigtigt, at man tager de nødvendige forholdsregler. Der er områder af landet, hvor smitten er mere udbredt end andre. Det handler derfor om at holde afstand og minimere aktivitet, så smittespredningen holdes nede og ikke spredes rundt i landet. Det er således ikke hensigtsmæssigt at tage rundt og besøge en masse nye steder i Danmark eller at samle familie og venner, selvom man ikke har set dem længe.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup