I de officielle nøgletal er der indtil videre kun få signaler, der viser noget om den aktuelle nedtur i dansk økonomi, som helt sikkert er i gang med nedlukningen af samfundet. Tydeligste signal på, hvad der ligger forude, er, at DST’s konjunkturindikator for serviceerhvervene er gået i minus for første gang i flere år.
Allerede før coronakrisen for alvor viste sig i de makroøkonomiske nøgletal, stod det ikke alt for godt til med dansk økonomi. Tallene, som hovedsageligt dækker januar og februar, indikerer en moderat opbremsning eller tæt på nulvækst i dansk økonomi.
Tydeligste indikation på, at der ligger en glidebane foran os, er de seneste tillidsmålinger fra Danmarks Statistik , som for første gang i flere år viser en minuscore for serviceerhvervene. DST skriver om indsamling af tallene før og efter den 13. marts, hvor Danmark officielt blev lukket ned:
”Konjunkturbarometertal før og efter 11. marts 2020 Dagen før regeringens tiltag omkring CO-VID-19 11. marts blev der beregnet midlertidige konjunkturbarometerindikatorer ud fra indkomne besvarelser. Tallene er i tabellen sammenlignet med de endelige tal opgjort 25. marts og også sammenlignet med tallene fra foregående undersøgelse i februar. Selv om der blot manglede 8-9 procentpoint i at nå de endelige svarprocenter, fremgår det af tabellen, at besvarelser registreret efter 10. marts har påvirket resultatet i yderligere negativ retning for bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Industrien forblev på omtrent samme niveau måneden ud.”
DST’s underkategorier for de enkelte sektorer under service viser, at flere brancher – ikke overraskende – har fået nogle kæmpe hug i marts, når man ser på den forventede forretningsudvikling. Målt på nettotal går transportservice fra en score på nul i februar til minus 16 i marts. Både persontransport i taxa og almindelig transport ventes altså at gå kraftigt ned i kølvandet på nedlukningen af samfundet. Rejsebureauer er den hårdest ramte sektor med et nettotal på minus 52 i marts mod minus fire i februar.
Forlag og it ses gå fra plus 15 i februar til minus 2, og rådgivning og vidensservice går fra 12 i februar til minus 6 i marts. Her er det velkendt, at konsulentvirksomheder, kommunikation, marketing, reklame, salg, headhuntere og andre rådgivningsvirksomheder ikke får nye ordrer på bøgerne, så længe der er usikkerhed om, hvad der sker forude. Også ejendomsservice og rengøring ventes at gå ned.
De tilsvarende forventninger for de næste tre måneders udvikling for industrien viser, at medicinalindustrien forventer at være fuldstændig upå-virket. Heller ikke fødevare- og drikkevareindustri eller træ- og tekstilindustri ser den store negative udvikling forude. En mere negativ udvikling ses i metal-, maskin-, elektronik og møbelindustri. Men heller ikke her ser det kulsort ud.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her