Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Mærsk-rivaler lægger op til skærpet kamp om markedet

Morten Sørensen

søndag 05. april 2020 kl. 17:26

Strategisk set: Midt i coronakrisen viser to af A.P. Møller-Mærsks og DSV’s rivaler styrke. Tyske Hapag-Lloyd viser usædvanlig selvtillid overfor coronakrisen og kommer ejermæssigt tættere på speditionsgiganten Kühne & Nagel. Franske CMA-CGM er samtidig længere fremme end Mærsk med at integrere logistik og containertrafik: Det skal for alvor give gevinst i 2021. Presset på de danske transportgiganter vil tage til, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

A.P. Møller-Mærsk bliver ikke blot presset af coronakrisen men også af usædvanligt gode tal fra to rivaler, tyske Hapag-Lloyd og franske CMA-CGM, som i de seneste uger har fremlagt tal for 2019. A.P. Møller-Mærsk er verdens største rederi, CMA-CGM nummer tre og Hapag-Lloyd er nummer fem.

Hapag-Lloyd viste demonstrativ selvtillid, da rederiet så sent som den 20. marts vovede en konkret indtjeningsprognose for 2020. Den var ganske vist bred – der ventes et EBIT-driftsresultat på mellem en halv og en hel mia. euro. Men den kom samme dag, som A.P. Møller-Mærsk helt suspenderede sin prognose for 2020 på grund af usikkerhed om effekterne af coronakrisen.

Demonstrationen bliver ikke mindre af, at man i Hamburg i 2019 klart har overhalet det store Mærsk på centrale punkter: Vækst, driftsmargin og afkast af den investerede kapital. (Se skema).

CMA-CGM STØRRE PÅ LOGISTIK
Samtidig understreger man i CMA-CGM gerne, hvad man i hovedsædet i Marseilles venter at få ud af opkøbet af den store schweiziske logistikvirksomhed CEVA i 2019. Med det opkøb er CMA-CGM forud for A.P. Møller – Mærsk, når det gælder om at sammensmelte containertrafik og logistik – et hovedmål i koncernchef Søren Skous strategi for Mærsk.

CMA-CGM går nu ind i anden fase af integrationen af CEVA. Denne logistikvirksomhed er med en omsætning på 7 mia. dollars større end A.P. Møller – Mærsks Logistics & Service-division, der i 2019 omsatte for 6 mia. dollars. Ifølge CMA-CGM skal CEVA løftes til 9 mia. dollars i 2021.

Med de særligt gode nøgletal fra Hapag-Lloyd og den tyske akties relativt flotte kursudvikling bliver der – i hvert fald ved første blik – sat spørgsmålstegn ved Mærsks og CMA-CGM’s store planer om at integrere landbaseret logistik og containerfart. Når et mere rendyrket containerrederi nu kan klare sig så flot, hvorfor så satse på logistik?

Spørgsmålet bliver dog sat i et særligt perspektiv, når man ser, at Hapag-Lloyds største aktionær, den 82-årige Klaus-Michael Kühne, også er majoritetsejer i Kühne & Nagel, der i mange opgørelser udnævnes til verdens største logistik- og speditionsfirma.

Han har siden 2017 øget sin aktiepost i Hapag-Lloyd fra under 15 pct., indtil han i den forgangne uge købte op atter en gang og nåede op på 30 pct. Det kunne se ud til, at han holder sine optioner åbne: Hvis Mærsk og CMA-CGM får for meget succes med deres logistik-ekspansion, så kunne Kühne & Nagel og Hapag-Lloyd måske også gå sammen.

Kühne & Nagel har hidtil holdt sig til den strategi, som også danske DSV Panalpina har fulgt. Containertrafik på den ene side og spedition samt landbaseret logistik på den anden fungerer godt – og måske bedst – som adskilte enheder. Men også i DSV Panalpina må det strategiske arbejde begynde at ligne tredimensionel skak:

Virksomheden skal holde fast i så mange som muligt af de mange nye kunder, der kom med Panalpina-købet. (Klaus-Michael Kühne, der altid er god for et taktisk synspunkt, mener ifølge tysk presse, at DSV vil få det svært, og at danskerne i øvrigt ”håbløst” har overvurderet Panalpina). DSV Panalpina skal opretholde serviceniveauet midt i en fusionsproces og coronakrise, tage de seneste manøvrer i den europæiske transportbranche med i betragtning, og holde øje med nye aktører – måske Amazon.

DSV Panalpina har ligesom Mærsk trukket sit outlook for indeværende regnskabsår tilbage. Selvom coronakrisen forhåbentlig snart overstås, kan prognoserne også blive ganske svære at formulere i de kommende år.

A84abf90618f5799b245
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank