Danske business-engle i dyb krise

Skiftende regeringer har i de senere år sat deres lid til, at business-engle finansierer danske starts ups. Men englene har tabt store summer på aktiemarkedet og får svært ved at bidrage med ny likviditet i deres aktuelle porteføljeselskaber. De lobbyer for at få Vækstfonden på banen med nye initiativer, der overgår, hvad der blev sat i gang efter finanskrisen, skriver fagredaktør Carsten Steno i denne status om startupmiljøet.

De godt 4000 danske business-engle og de få danske venturefonde, som skiftende regeringer har udset til at udvikle det danske startupmiljø, går en særdeles hård tid i møde. Skal coronakrisen ikke tage livet af de nye vækstvirksomheder, bliver der brug for statslige hjælpepakker, som overgår hvad der blev stablet på benene for at understøtte den danske venturebranche efter finanskrisen. Ifølge en opgørelse fra Vækstfonden har de danske business-engle investeret i godt 10.000 virksomheder med 100.000 ansatte. Især er englene talstærkt repræsenteret i software-selskaber. Mange er begyndt af få omsætning fra salg, men nu vil salget gå i stå, og det fordrer ny likviditet. Andre er endnu i produktudviklingsfasen.

TO TREDJEDELE I KRISE
Økonomisk Ugebrev har kendskab til en undersøgelse blandt iværksætter-virksomheder i et større iværksætterhotel i København, hvor en tredjedel af lejerne føler sig direkte konkurstruet, en anden tredjedel er hårdt ramt, men den sidste tredjedel ventes at gå fri af krisen. Det pågældende iværksætterhotel har bedt sine investorer og ejere om henstand med afdrag og renter på lån.

Mange af de konkurstruede iværksætterselskaber er ejet af business-engle, som har måttet tage store tab. En typisk business-engel med en formue på 30 mio. kr. har halvdelen investeret i ejendomme eller virksomheder, der giver et vist cash flow. Andre 40 pct. er investeret i værdipapirer, mens de sidste 10 pct. er investeret i startups. Hvis en sådan business-engel eksempelvis har tabt 5 mio. kr. efter de seneste aktiekursfald, vil han tøve med at hjælpe startups i likviditetsproblemer.

Startups har desuden typisk flere engle som investorer. Det komplicerer billedet, fordi der så skal opnås enighed mellem pressede og mindre pressede engle om betingelserne for ny kapitaltilførsel.

Dertil kommer, at stifterne rammes, fordi de sjældent selv har cash til at følge med i en ny investeringsrunde. Dermed bliver de udvandede og mindre motiverede til at drive virksomheden frem til succes.

”Vi vil se et marked, der helt fryser til,” siger Gregers Kronborg, selv business-engel og tidligere partner i venturefonden North Zone. Han er desuden bestyrelsesmedlem i DVCA, venture og kapitalfondenes forening.

De store tab hos business-engle kommer samtidig med, at staten i fjor udfasede sine tilskud til de særlige innovationsmiljøer, som fungerede som små statsligt finansierede ventureselskaber i universitetsbyerne. De disponerer over statens ejerskab i over 300 porteføljevirksomheder, som nu skal afvikles og ikke har udsigt til opfølgningsinvesteringer.

Krisen rammer også ventureselskaber, der er i færd med at rejse nye fonde. Det gælder f.eks. Preseed Ventures og Seed Capital. Tilsagn fra corner-investorer har været på plads længe, men coronakrisen gør det sværere at lukke en first closing.

STATEN KAN BLIVE MEDSPILLER
For at rette op på udviklingen, lobbyer branchen og business-engle for at få nye hjælpepakker sat i værk. Da finanskrisen var på sit højeste, tvang staten pensionskasserne til at skyde penge i Dansk Vækst Kapital 1, som siden agerede som fund of fund for nye ventureselskaber. Fonden blev siden en økonomisk succes, men hovedparten af risikoen blev taget af staten Noget lignende kan ske nu, hvor en Dansk Vækst kapital 3, (DVK 3) er bebudet etableret. Den skulle oprindeligt skabes på et rent kommercielt grundlag, men nu kan et fornyet statsligt engagement blive nødvendigt, hvis den danske upstarts-scene ikke helt skal væltes.

Business-engle lobbyer også for, at den særlige matchningsfond, hvor Vækstfonden og den Europæiske Investerings Fond matcher business-engles investeringer i forholdet 1 til 1, ændres således, at fonden tager en større risiko, f. eks. et matchningsforhold på 1 til 3.

Mikkel Hesselgren, fund of fund-direktør i Vækstfonden, siger, at det endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan situationen påvirker DVK 3. Han tilføjer, at VF inden for de rammer, de har, gør alt for at understøtte vækstvirksomhederne. Han påpeger dog samtidig, at matchningsordningen ikke i dag rummer mulighed for en ratio på 1 til 3.