Top 40 Rating: Banker på papiret solide, men alligevel ikke

Top 40 BankRating af kapitalstyrke: Formelt er de 40 største banker meget solide. Men ved et nærmere eftersyn er der store forskelle, og flere af bankerne kan blive udfordret af to aktuelle forhold: De skal skaffe ny lovpligtig NEP-kapital i et ekstremt vanskeligt markedsmiljø, og nogle banker har en tynd buffer i form af akkumulerede hensættelser. Det er situationen, lige før nogle af de sværeste kvartaler for bankerne i ti år.

På papiret er de store og mellemstore danske banker solide. Altså når man kigger på de traditionelle nøgletal, nemlig forskellen mellem solvensprocenten og det såkaldte solvensbehov, der blot skal være positiv. Solvensprocenten afspejler umiddelbart bankens kapitalstyrke, og solvensbehovet afspejler, hvor meget kapital der mindst skal være for at afdække den aktuelle udlånsrisiko.

Økonomisk Ugebrevs årlige rating af bankernes kapitalstyrke viser, at alle de undersøgte banker har en god buffer, på den måde at de umiddelbart kan tage flere udlån og mere risiko på bøgerne uden at komme i klemme. I ratingmodellen har vi kaldt forskellen mellem de to centrale nøgletal for ”overdækning 1”. Og som det fremgår af tabellen, er der mindst overdækning i Nordfyns Bank (med 6,8 procentpoint af kapitalgrundlaget), Den Jyske Sparekasse (med 7,4 procentpoint) og Salling Bank (med 7,5 procentpoint). Altså på overfladen ser det faktisk rigtigt godt ud, også for de banker med laveste overdækning.

NYE KAPITALKRAV
Men dykker man lidt længere ned i tallene, begynder det at se mindre godt ud. For efter finanskrisen har myndighederne opfundet en stribe nye kapitalkrav, som spiser godt og grundigt at den overdækning, som lige er beskrevet.

For det første skal den nye såkaldte kapitalbevaringsbuffer sikre, at instituttet er yderligere modstandsdygtigt i en situation med ekstraordinære tab, der ikke er knyttet til konjunkturudviklingen. Kapitalbevaringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer efter fuld indfasning ved udgangen af 2019.

For det andet er der ved at blive indført et andet nyt kapitalkrav, det såkaldte NEP-tillæg, der skal sikre videreførelse af kritiske funktioner i banken ved afvikling eller restrukturering af et nødstedt pengeinstitut, uden involvering af statslige midler, og så der tages hensyn til den finansielle stabilitet i samfundet. NEP-tillægget er udtryk for, hvor stor en ekstra polstring en bank skal have for at kunne afvikles i forhold til den afviklingsplan, som myndighederne udarbejder. Det nye NEP-krav indfases frem mod 2023, og det bliver i gennemsnit for pengeinstitutterne på 4,7 procent af de risikovægtede aktiver.

Bundlinjen er altså, at bankerne i 2023 skal have en ekstra kapitalbuffer på 7,2 procentpoint af de risikovægtede aktiver, som i realiteten skal fratrækkes den kapitaloverdækning, som vi startede med at beregne. Hvis det ikke havde været for coronakrisen ville det ekstra kapitalkrav have været endnu større, fordi et tredje nyt kapitalkrav, den kontracykliske buffer på 2 procentpoint, for nylig blev droppet af regeringen for at styrke bankerne, der uden tvivl går en meget vanskelig tid i møde med en stensikker økonomisk recession.

Økonomisk Ugebrev har på grund af de to ekstra kapitalkrav beregnet det nøgletal, vi kalder ”overdækning 2”, hvor overdækning 1 er justeret med de øgede kapitalkrav, hvor det ene altså stadig er under indfasning. Også her kommer Nordfyns Bank (minus 0,2 procentpoint)), Den Jyske Sparekasse (0,3 procentpoint) og Salling Bank (0,3 procentpoint) svagest ud.

Groft sagt er deres situation, at de inden 2023 skal have tilført NEP-kapital, som enten hentes som lånekapital på kapitalmarkedet, eller også ved at styrke kapitalen med overskud de næste år. Begge dele kan blive en udfordring i det aktuelle økonomiske og finansielle miljø. Det skal dog påpeges, at flere banker allerede er i gang med at dække de øgede NEP-krav på lånemarkedet, hvilket der ikke er taget højde for i regnestykket.

En af disse banker er Nordfyns Bank: Banken oplyser i det seneste årsregnskab, at ”NEP-tillægget for Nordfyns Bank koncernen gældende fra 1. januar 2020 er af Finanstilsynet fastsat til 4,7%,” og der er ultimo 2019 indregnet NEP-kapital 0,4 procent, hvorved der ”mangler” 4,3 pct. Det skal sammenholdes med bankens aktuelle overdækning på 4,3 pct. (inkl. den ophævede kontracykliske buffer), som altså ophæver hinanden. Banken skriver videre, at den er i gang med at hente mere NEP-kapital: ”Det er koncernens ønske, at NEP-tillægget i vid udstrækning finansieres med ikke-foranstillet seniorgæld, og Nordfyns Bank har i januar 2020 udstedt senior non preferred obligationslån på 20 mio. kr. til finansiering af NEP-tillægget.” Videre hedder det, at ”det er koncernens målsætning, at den kapitalmæssige overdækning i forhold til det enhver tid opgjorte kapitalkrav, som minimum skal udgøre 3 procentpoint. Kapitalkravet opgøres som det opgjorte solvensbehov tillagt kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske buffer samt NEP-tillægget.”

HENTER NY KAPITAL
Også Den Jyske Sparekasse er begyndt at hente kapital til at dække det fremtidige NEP-krav, men mangler knap 200 mio. kr. I regnskabet oplyses, at ”sparekassen lever ikke op til den interne målsætning om 5 pct. point i overdækning på alle krav. Kapitalplanen for perioden frem mod 2024 viser, at sparekassen vil kunne realisere målsætningen inden for denne periode.” Videre oplyses det om NEP-kravet, at ”Sparekassen har den 27. september 2019 udstedt ikke-foranstillet seniorgæld for 60 mio. kr. til opfyldelsen af det fra 1. januar 2019 indfasede NEP-tillæg. Udstedelsen er sket som et led i at bringe overdækningen op på den interne målsætning og er første tranche i planen om at udstede ikke-foranstillet seniorgæld på minimum 250 mio. kr. i perioden 2019-2022.”

Salling Bank skriver i årsregnskabet, at NEP tillægget fuldt indfastet bliver 5,2 pct. for banken: ”Det er bankens målsætning at opfylde det indfasede NEP-tillæg ved udstedelse af senior obligationer (ikke-foranstillet). Til opfyldelse af det indtil nu indfasede NEP-tillæg på 1,66 % pr. 1. januar 2020 har banken udstedt senior obligationer (ikke-foranstillet) på i alt 42,5 mio. kr. NEP-tillægget er pr. 1. januar 2020 opgjort til 37,3 mio. kr. og er således fuldt afdækket af de udstedte senior obligationer (ikke-foranstillet).” Banken mangler altså at hente ekstra NEP-kapital på, hvad der svarer til 3,7 pct.

Om kapitalen oplyses, at ”bankens ledelse har i 2019 forhøjet sin målsætning for den ønskede overdækning fra 3 % point til 5 % point for at sikre banken et højt og robust kapitalgrundlag. Ledelsen arbejder med tiltag, som medfører, at målsætningen på det høje niveau opfyldes.”

Fjerdelaveste, målt på ”overdækning 2”, er Alm. Brand Bank, som skriver følgende om kapitalforholdene i årsregnskabet: ”Finanstilsynet har i december 2018 meddelt Alm. Brand Bank et NEP-tillæg på 4,6 % af de risikovægtede eksponeringer. NEP-tillægget træder i kraft pr. 1. januar 2019 og forventes fuldt indfaset den 1. januar 2023, hvor det svarer til et kapitalbehov på omkring 450 mio. kr. Med henblik på en finansiering af bankens kommende NEP-tillæg er der i februar 2019 tilvejebragt en 2-årig dedikeret lånefacilitet på 250 mio.kr. imellem Alm. Brand af 1792 fmba og Alm. Brand A/S. Herved er hovedparten af finansieringen af det fuldt indfasede NEP-tillæg sikret.” Generelt kan det blive en stor udfordring for de danske banker at hente den nødvendige ekstra NEP-kapital, de mangler, og som skal være på plads i 2023. Og det handler om et stort milliardbeløb, hvis man medtager de store SIFI-banker. Det kan godt være, at den planlagte ekstra funding i år må aflyses, fordi den simpelthen er for dyr. Eksempelvis er prisen for den mest usikre NEP-kapital, det vil sige de sikkerheder, der ligger lige før aktiekapitalen, steget til en effektiv rente på 8-10 pct., mod 5-6 pct. før coronakrisen.

Invescos AT1 Capital Bond ETF er, som det fremgår af grafikken, faldet markant i kurs den seneste måned, også selvom der er sket et stærkt comeback i kølvandet på centralbankernes støtteopkøb i obligationsmarkedet. Investorerne er altså blevet godt og grundigt kørt over på de AT1-bankobligationer, de har købt de seneste år til høje kuponrenter. Og der ses stadig en markant øget risiko i bankobligationer, som det ses på forsikringspræmien udtrykt i CDS-spændet i form at iTraxx Financials.

En nylig artikel i Financial Times beskriver, hvordan investorerne i AT1-bankobligationer er blevet fuldstændig kørt over, efter at de faktisk har givet supergode afkast sidste år. ”People have blindly, indiscriminately piled into [AT1s] and they are getting massacred out there,” said a senior European investment banker. AT1 bonds were introduced by regulators after the financial crisis to shore up banks’ balance sheets. The equity-like instruments have high coupons and perpetual maturities, meaning that banks do not need to repay the principal. But crucially, the bonds can also be written off if the lender trips certain thresholds of viability.”

ØGET USIKKERHED
Også de kraftige aktiekursfald i bankaktierne afspejler den øgede usikkerhed om, hvad der ligger forude, og der er næppe tvivl om, at bankerne de kommende kvartaler får markant øgede tabshensættelser, på grund at stigende faktiske udlånstab til især SMV-virksomheder, men også på grund af øgede IFRS9-hensættelser til fremtidig risikoafdækning. Med de vigende overskud de næste kvartaler kan det derfor også blive vanskeligt at opbygge den krævede NEP-kapital fra selvgenereret egenkapital.

At det måske kan blive vanskeligt for nogle banker at hente den nødvendige NEP-kapital afspejles også af det forhold, at forretningsmodellerne i en del banker er ret tyndbenede, som Økonomisk Ugebrev tidligere har beskrevet. Uden kursgevinster på salg af sektoraktier og tilbageførsel af tidligere års hensættelser har flere banker vanskeligt ved at skabe rimelige overskud, og hvis der så modsat kommer udlånsstab, ser det ikke godt ud.

I Økonomisk Ugebrevs årlige Bankrating af kapitalstyrke har vi også opgjort kapitalstyrken efter en tredje kapitalstyrkemodel, nemlig hvor vi har medtaget de enkelte bankers akkumulerede hensættelser. Altså den kapitalbuffer til at imødegå realiserede udlånstab, der allerede er hensat tidligere år.

Som regel afspejler de akkumulerede hensættelser, den såkaldte korrektivkonto, også den underliggende risiko på bankens udlånsportefølje. De årlige hensættelser opgøres nemlig efter omfanget af usikre eller mulige usikre udlån, som på et senere tidspunkt kan generere egentlige tab. Alligevel afspejler korrektivkontoen også en slags kapitalbuffer, der siger noget om bankens evne til at modstå stigende udlånstab.

Som det fremgår af opgørelsen, er der meget stor forskel på de enkelte bankers korrektivkonto: Mens kun halvdelen af de 40 banker i opgørelsen af ”overdækning 2” har en ekstra kapitalbuffer på 3 pct. og derover (altså efter fuld indfasning af NEP-kravet i 2023), ser det en del bedre ud, hvis de akkumulerede hensættelser lægges oven i overdækning 2. De to tal har vi lagt sammen, og ud af det er kommet ”overdækning 3”.

Opgjort på denne måde ligger Nordfyns Bank stadig i den tyndbenede ende af ratingen, med en samlet overdækning på 3,8 pct. Til gengæld rykker Alm. Brand Bank ud af bundfeltet, på grund af en meget stor korrektivkonto på hele 13 pct. Generelt er de fleste banker meget solide efter overdækning 3-definitionen. Mindst overdækning har her Pensam Bank med 2,9 pct., Danske Bank md 3,9 pct., Jyske Bank med 4,1 pct., Spar Nord med 4,3 pct., Middelfart Sparekasse med 4,9 pct. og Merkur Andelskasse med 5,0 pct.

I en nylig gennemgang skriver Nationalbanken, at danske banker generelt er solide, men at de kan komme i problemer, hvis tilbageslaget bliver langvarigt: ”Frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer har givet bankerne mere luft ned til kapitalkravene, og de øvrige kapitalbuffere giver plads til yderligere nedskrivninger og tab. Det øger bankernes udlånskapacitet. Hvis tilbageslaget bliver meget stort og langvarigt, vil nogle banker komme i problemer og vil skulle krisehåndteres.”