Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Guide: Sådan arbejder en topklassebestyrelse

Sten Thorup Kristensen

fredag 17. april 2020 kl. 14:49

Bestyrelser har en række bundne opgaver i relation til overvågning, regnskaber og compliance. Men den slags punkter på dagsordenen er bagudrettede, så jo mere effektivt, kan man kan behandle dem og kommer videre til at tale om fremtiden, jo bedre er det for selskabet.

Der kan gives mange gode råd om, hvordan bestyrelser løser de forskellige opgaver bedst muligt. Konsulenter kan ofte påvise, at større indsats på et givent område isoleret vil give positivt udbytte. Men hvis en større indsats på ét område betyder mindre indsats på et andet, kan bundlinjen ende med at være negativ.

Bestyrelser må altså selv foretage en benhård prioritering, og herunder engang imellem sige, at nok er nok, selv om man også kunne argumentere for, at mere debat og information ville være bedre. Men i sidste ende er ét forhold meget afgørende: hvordan bestyrelsen håndterer den helt overordnede opgave med at disponere den samlede møde og forberedelsestid. Det ser ud til at være meget betydningsfuldt for selskabet.

Konsulentfirmaet Russel Reynolds har på baggrund af input fra 750 bestyrelsesmedlemmer kortlagt, hvordan bestyrelserne bruger deres tid, og hvilke resultater, der er kommet ud af de forskellige tilgange til prioritering af opgaverne.

På grundlag af denne kortlægning har konsulentfirmaet identificeret et antal topklassebestyrelser. De kalder det guldmedaljebestyrelser: De er kendetegnet ved, at medlemmerne selv anser dem for særligt effektive, samtidig med, at selskaberne faktisk performer blandt de bedste i deres peer groups.

Russel Reynolds skriver , at guldmedaljebestyrelserne ikke bruger mere tid på bestyrelsesarbejdet, end andre bestyrelser gør. Men der er store forskelle på, hvordan tiden bliver brugt.

Af guldmedaljebestyrelserne angiver 69 procent strategisk arbejde (herunder opfølgning) som værende blandt deres vigtigste opgaver. I alle bestyrelser er tallet 59 procent. Også det at følge muligheder for store opkøb, og at planlægge ”arvefølgen” i direktion, optager guldmedaljebestyrelserne langt mere end gennemsnittet af bestyrelser.

Omvendt er det kun en meget lille del, nemlig 11 procent af guldmedaljebestyrelserne, der anser gennemgang af regnskabsmeddelelser som en af deres vigtigste opgaver. I alle bestyrelser var tallet 17 procentpoint højere.

Også revision og compliance er meget lavere prioriterede emner hos guldmedaljebestyrelserne end hos andre bestyrelser. Russel Reynolds betoner, at det ikke er fordi man ”pjækker” fra disse obligatoriske opgaver. Man får dem altså blot overstået hurtigere.

Og hvad kan den almindelige bestyrelse så lære af de bedste? Konsulentfirmaet har samlet fire konkrete råd:

Genfokuser arbejdet: Sammenfattende kan man sige, at guldmedaljebestyrelser bruger relativt mere tid på at se fremad. Det giver mening, da svaret på kommende udfordringer i henseende til ændringer i markedet, i direktionen eller blandt konkurrenterne kun undtagelsesvist findes ved at se i bakspejlet. Så øvrige bestyrelser kan bruge det som en overordnet målestok at prioritere de opgaver, der handler om fremtiden.

Giv plads til debat: En af hemmelighederne ved høj effektivitet er, at samarbejdet fungerer godt, også ved bagudrettede, men nødvendige, opgaver. Tag regnskabsaflæggelser som eksempel. Gennemgangen bliver hurtigere, hvis de medlemmer, der har kritik, trygt og hurtigt kan fremkomme med den. Det kræver igen, at man giver plads til hinanden og til en åbenhjertig debat. Kritik skal være konstruktiv, og den skal også opfattes som så-dan af dem, kritikken er rettet mod.

Giv klart feedback til de andre medlemmer: En stemning, der indbyder til åbenhjertig debat, kommer naturligvis ikke af sig selv. Den forudsætter, at man engang imellem taler ud og definerer hinandens roller. Det kan foregå under årlige evalueringer. Russel Reynolds er ikke nogen fan af firkantede evalueringer baseret på spørgeskemaer, men mener i stedet, at formanden eller et erfarent bestyrelsesmedlem skal sætte tid af til grundige samtaler med hvert enkelt medlem.

Medlemmerne skal være nærværende: Bestyrelsesmedlemmer er ofte travle mennesker, og de kan, når de kommer til møderne, være mentalt optaget af problemer i andre selskaber, de beskæftiger sig med. Men det må de prøve at lægge fra sig. For møderne bliver meget mere effektive, når alle medlemmerne deltager med fuld tilstedeværelse. At mobiltelefoner skal stilles på lydløs og lægges til side, bør være en selvfølge.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Finance Manager
Region Nordjylland
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank