Covid-19-krisen koster Danske Bank 7 mia. på bundlinjen

Banken har netop indsamlet dugfriske analytikerestimater, hvor forventningen er et overskud før skat på 4,7 mia. kr. Tilsvarende forventede analytikerne midt i februar et overskud før skat på 12 mia. kr. Vi gennemgår her udsigterne for bankens Q1-regnskab, som offentliggøres den 30. april.

Meget tyder på, at årets første kvartal bliver rigtigt ringe for Danske Bank. Ifølge de estimater, banken selv netop har indsamlet fra 13 analytikere, ventes et resultat før skat på blot 51 mio. kr. (som er medianen på skønnet). I forhold til de estimater, banken indsamlede midt i februar, altså for blot to måneder siden, er der tale om en dramatisk forringelse, fra et resultat på 3,1 mia. kr.

Ifølge estimaterne (se tabellen) kan hovedparten af forringelsen henføres til forøgede bogførte tabshensættelser, som nu ses at lande på 2,5 mia. kr., mod tidligere forventet 368 mio. kr. Økonomisk Ugebrev har i tidligere artikler beskrevet, at netop tabshensættelserne er den store joker for bankerne.

HÅRDT RAMTE BRANCHER
Særligt de store banker risikerer nemlig massive hensættelser på store udlån til virksomheder i de hårdest ramte brancher, bl.a. olieindustrien, hotel- og rejseindustrien samt de store kapitalfondsejede detailhandelskæder, som angiveligt er tæt på at være nødlidende. Hertil kommer effekten af en ændret risikovurdering efter IFRS 9-regimet, hvor der skal hensættes til sandsynlige fremtidige udlån.

For året som helhed venter analytikerne samlede tabshensættelser på 7,5 mia. kr. for Danske Bank, og det er næsten 6 mia. kr. mere, end de forventede medio februar 2020. I første kvartal er langt den største resultatforringelse da også tabshensættelser. Faktisk ventes bankens basisindtjening før nedskrivninger at holde ganske godt stand med et plus på 3,1 mia. kr., mod tidligere forventet 3,5 mia. kr. Næsten hele faldet skyldes færre handelsindtægter på værdipapirer og valuta, med et fald på 450 mio. kr. Nettorente- og gebyrindtægter falder også en smule, men ikke noget, der rykker det store billede.

Tendenserne svarer meget godt til det, der fremgår af Sydbanks Q1-regnskab , hvor der også ses et stort fald i beholdnings- og handelsindtjening. Generelt har øgede kredit-spænd på obligationer gjort det vanskeligere at tjene penge, men til gengæld viser Sydbanks regnskab fremgang i den basale forretning, fremmet af fortsatte lånekonverteringer. For Danske Bank er der større uenighed end normalt blandt de 13 analytikere: Mens medianen altså angiver et resultat før skat på 55 mio. kr. i kvartalet, ligger den mest optimistiske analytiker på et overskud på 3,35 mia. kr., mens den mest pessimistiske analytiker spår et underskud på 2,2 mia. kr. Altså en difference på hele 5,6 mia. kr., Den mest optimistiske analytiker ligger på alle regnskabsposter mere positivt end alle de øvrige analytikere. For det første er nettorente- og gebyrindtægter noget højere end medianestimatet fra februar, og det er måske ikke helt skævt, hvis man skeler til fremgangen i Sydbanks tilsvarende regnskabsposter.

For det andet ser den optimistiske analytiker betydeligt lavere omkostninger end i medianskønnet. Laveste omkostningsskøn ligger på 6,3 mia. kr. i kvartalet, mod medianen på 6,9 mia.kr. hvilket er nogenlunde det samme som skønnet i februar. Ifølge bankens 2023-plan skal der især skæres 5 mia. kr. i omkostningerne, og det har været udmeldt, at man startede med at nedlægge 400 stillinger og afskedige 230. Det er imidlertid tvivlsomt, om dette allerede har positiv effekt i Q1. For det tredje ser den mest positive analytiker kun bogførte hensættelser på knap 800 mio. kr., mod medianskønnet på 2,5 mia. kr. Hvis Danske Banks tabshensættelser i kvartalet bliver på niveau med Sydbanks (ekskl. tilbageførte hensættelser fra landbrug), vil det svare til en udgiftspost på 2,8 mia. kr. Jokeren er, at Danske Bank har en lille andel af det samlede udlån mod hårdt ramte industrier. Mest sårbart er udlånet til ”transport, restauranter og hoteller” på 3,8 pct. af udlån og garantier, altså op mod 50 mia. kr.