Umiddelbart scorer flere af de store danske erhvervsvirksomheder, som ikke er børnoterede, meget lave Z-scorer, og dermed får de en relativt lav kreditrating. En af forklaringerne er, at det i beregningsformlen for konkursrisikoen indgår den bogførte egenkapital i stedet for markedsværdien af de børsnoterede aktier. Dermed vil markedsværdien i de unoterede selskaber bliver undervurderet i de tilfælde, hvor en tilsvarende børsnotering ville udløse en børskurs over én i kurs/ indre værdi. Eksempelvis det delvist statsejede DONG får efter Z-scoren en kreditrating på B+, hvilket er tre rating trin under starten på den rating, som svarer til junk bond-status.
Overraskende er DONG’s officielle rating hos de internationale ratingbureauer Moodys og Standrad & Poors betydeligt højere, nemlig en BBB+, altså fire ratingtrin over en junk bond. Da DONG ikke fremlægger ratingrapporterne på selskabets hjemmeside, er det ikke til at aflæse, om DONG’s rating bliver løftet af en forventet statslig support, baseret på forventninger om at staten ville komme med ekstra kapital, hvis det for alvor begyndte at brænde på. DONG’s Z-score er dog blevet løftet en smule fra 2013 til udgangen af 2014, blandt andet baseret på den gennemførte kapitalforhøjelse med salg af ejerandel og frasalg af aktiviteter. Som bekendt gav det betydelig politisk tumult, at staten solgte ud af energiselskabet, som ejer store dele af den energimæssige infrastruktur i Danmark, herunder til el- og naturgasforsyning.
