DirektørRating 2020: Her er årets højdespringere

Søren Skou fra Mærsk, Gregers Wedell-Wedellsborg fra Matas og Paul Chaplin fra Bavarian Nordic er nogle af de topchefer, der har kæmpet sig op af ranglisten fra tidligere års bundplaceringer i Økonomisk Ugebrevs årlige DirektørRating. Sidstnævnte er årets højdespringer og bliver belønnet for, at han gennem opkøb af allerede markedsførte vacciner har skabt en stor lønsom farmavirksomhed med plus på bundlinjen.

Når topchefer lander mod bunden af Økonomisk Ugebrevs DirektørRating, er det som regel fordi, de har skuffet så massivt eller så mange gange, at det for investorerne begynder at se udsigtsløst ud. Men det sker faktisk jævnligt, at direktører formår at kæmpe sig fra bunden og op i midterfeltet – og siden måske op mod toppen. I årets rating er der flere markante eksempler på det.

Fra de helt store selskaber gælder det især A.P. Møller – Mærsks Søren Skou. Han ramte et lavpunkt i 2018, da karakteren 2,2 blot rakte til en placering som nummer 47 ud af 51. Sidste år gik han en anelse frem, men i år tager han et større hop, så han lander på middelbedømmelsen 3,0.

En overordnet forklaring findes i et tillægsspørgsmål til ratingen, hvor respondenterne tager stilling til, om Skous strategi med mere land-logistik og færre meget kapitaltunge investeringer vil styrke Mærsk over for konkurrenterne. Ingen af analytikerne er helt oppe at ringe med en vurdering af, at den nye strategi er fremragende. Men et stort flertal af analytikere tror, at rederiets strategi ”i nogen grad” vil styrke selskabet i forhold til konkurrenterne.

KLIPKLAPPER I KANTINEN
Aktieanalytiker Michal Friis-Jørgensen fra Alm. Brand Bank er ikke i tvivl om, at stemningen hos analytikerne omkring Mærsk er forbedret, i forhold til den lange periode, hvor den nye strategi var noget, man talte om, men som ikke var synligt i form af forbedrede resultater.

”Investorerne kan nok også godt se, at hele containermarkedet er enormt udfordret, og at der nu er kommet en coronakrise oveni. Hvis du tager 2020 som eksempel, så kan det blive alt fra et katastrofeår til et rimeligt år. Men alle nikker til strategien om, at man skal være mere landbaserede og teknologiske. Det er klart, at det er det, han skal gøre,” siger Michael Friis Jørgensen.

Han vurderer også, at det har noget at gøre med Søren Skous personlighed. Han møder aktiemarkedet, og han stiller lejlighedsvis også op til debat om samfundsøkonomiske emner. Men det sker meget afdæmpet, og Skou har åbent fortalt om, hvordan det ikke behager ham at være personligt i fokus. Det er mildt sagt en anden stil end den, man har set fra hans forgængere, der kunne tillade sig at holde en overlegen og tilknappet attitude.

”Almindelige danskere opfatter stadig Mærsk som Danmarks største og mest værdifulde virksomhed. Det er langt fra tilfældet nu. De aner ikke, at Mærsk-aktien har været en 20-årig lidelseshistorie, og at selskabet stadig står over for kæmpe udfordringer. Der er brug for, at topchefen udstråler den rolle, selskabet faktisk spiller i det danske samfund. Hvis man vil være mere teknologisk og landbaseret, må man også ændre på kulturen. Ellers går det ikke. Om ti år vil Mærsk være mere klipklapper og shorts i kantinen, end det vil være blå jakkesæt,” siger Michael Friis Jørgensen.

FRA OVERSKUD TIL UNDERSKUD OG RETUR
Også Paul Chaplin fra Bavarian Nordic rutsjede i 2018 ned i bundfeltet. I år forlader han det igen for fuld hornmusik, og Chaplin er årets højdespringer med en fremgang på hele 1,2 ratingpoint, til nu 3,6, altså et godt stykke over middel. De lave bedømmelser de seneste to år har givetvis en sammenhæng med, at overskud blev vendt til underskud. Den slags kan investorer aldrig lide, heller ikke selv om det i biotekverdenen hører til verdensordenen, mens man afventer, at nye produkter bliver færdigudviklet og markedsført.

Bavarian Nordic har løst bundlinjeproblemet med opkøb af to allerede markedsførte vacciner i september sidste år. For investorerne var det ikke nødvendigvis en god forretning, for det var jo deres penge, der blev købt ind for, og den umiddelbare reaktion var da også et kursfald. Men i år er kursen pludselige skudt i vejret, og et midlertidigt dyk under coronakrisen skal også ses i lyset af, at Bavarian netop da foretog sin aktieemission for at skaffe midler til de nye vacciner.

Den emission skete, trods de svære vilkår, i fin stil, fremhæver Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank, der ikke er i tvivl om, at den gunstige udvikling i aktien er en væsentlig del af baggrunden for den højere rating af Paul Chaplin.

”Men derudover synes jeg, at man kan fornemme, at Paul Chaplin har hjertet med i virksomheden. Det er hans barn. Han er også god til at kommunikere, og han har en baggrund, som gør, at han kan tale om alle vaccinerne ud fra både et kommercielt og et videnskabeligt perspektiv. Det giver tillid i aktiemarkedet,” siger Søren Løntoft Hansen.

MATAS VINDER NET-KUNDER
Næststørste fremgang finder man hos Gregers Wedell-Wedellsborg fra Matas, der er gået 0,8 ratingpoint frem, til 3,7. Det er opsigtvækkende, for den seneste melding fra selskabet er, at den bliver ramt hårdt af coronakrisen. Den 18. marts suspenderede Matas sin guidance for regnskabsåret for 2018/2019 – og så alligevel ikke: Man oplyste at arbejde med forskellige scenarier, hvor det bedste ville føre til en underliggende omsætningsvækst på 0,5 pct., og det værste på et underliggende omsætningstab på 1,0 pct.

Det skal sammenlignes med, at man forinden havde en forventning om en underliggende vækst for hele året på 1,5 pct. Da regnskabsåret lukker med udgangen af marts, må man altså have regnet med, at denne måned blev enten rædselsfuld eller særdeles rædselsfuld. Da Matas ikke siden har korrigeret sine forventninger, må man gå ud fra, at omsætningen cirka er landet inden for spændet.

Men måske fornemmer aktiemarkedet, at det ikke står helt så skidt til endda, og at coronakrisen under alle omstændigheder har haft den positive effekt, at flere kunder har lært Matas’ netbutikker at kende. Det passer fint

ind i Wedell-Wedellsborgs langsigtede strategi, og det vil bestemt også være en præstation, hvis Matas ender med at være en af de få dominerende detailhandlere fra den fysiske verden, der også bliver markedsledende på nettet. En fjerde CEO, der har haft fremgang i år, er Carlsbergs Cees ’t Hart. Han har aldrig været helt nede i bundfeltet, men aktiemarkedet har været tøvende over for den markante strategiændring, han har stået for, og trods de resultater, han har vist, har han aldrig været i nærheden af top ti. Det er han med en 11. plads i år, og de kommende år vil Cees t’ Hart være et godt bud på en absolut topplacering. Et tillægsspørgsmål til ratingen viser således, at der er en udbredt forventning om, at han vil bruge den finansielle styrke, han har opbygget i koncernen, til at opkøbe bryggerier, der er finansielt trængt af coronakrisen.