Sidste chance for udfordret ISS-strategi

ISS’ nye topchef Jacob Aarup-Andersen kommer på en bunden opgave: Bestyrelsen vil have løst koncernens indtjeningsproblemer gennem en bedre eksekvering af den eksisterende strategi. Men udgør selve strategien i virkeligheden et fundamentalt problem for koncernen, spørger fagredaktør Morten A. Sørensen.

Er den strategi, som er blevet ledsaget af stadig dårligere resultater i ISS siden børsnoteringen i 2014, den rigtige? Ja, den har bare ikke været eksekveret ordentligt, mener ISS’ bestyrelse. Den satser på, at den hidtidige Danske Bank-direktør Jacob Aarup-Andersen nu vil bevise, at den har ret.

Jacob Aarup-Andersen erklærede i meddelelsen om hans udnævnelse til ISS-chef i den forgangne uge, at han spændt ser frem til opgaven ”executing the current strategy.” ”Opgaven bliver at eksekvere,” supplerede ISS-næstformand Henrik Poulsen i medierne.

Markedet tror, at Jacob Aarup kan gøre det bedre end sin forgænger: Meddelelsen om chefskiftet medførte en umiddelbar kursstigning på 19 pct. Kun da Kaare Schultz kom til Lundbeck i 2015, er der i de seneste ti år set et større kurshop efter meddelelsen om et chefskifte i en stor dansk virksomhed.

Den strategi, som Jacob Aarup-Andersen efter eget udsagn skal eksekvere mere ”benhårdt”, går ud på at koncentrere en stadig stigende del af ISS’ omsætning i brede, internationale facility service-kontrakter med store kunder. Disse key accounts har udgjort en stigende andel af ISS’ omsætning siden 2014, og de stod i første kvartal for 65 pct. af gruppens omsætning, mod 63 pct. i 2019.

DRIFTSMARGIN FALDER OG FALDER
Strategien har dog foreløbig ikke ført til imponerende finansielle resultater. Siden 2016 er driftsmarginalen faldet fra 5,6 til 4,2 pct. i 2019. Et yderligere fald ned mod niveauet 3 pct. er sandsynligt i virus-året 2020.

Jeff Gravenhorst lancerede i 2018 et to-årigt program, der skulle forbedre indtjeningen. Det betød salg af aktiviteter og gearing af koncernen mod større kontrakter. Foreløbig – i 2019 – faldt driftsmarginalen så alligevel yderligere, mens nettogælden steg til kritiske tre gange EBITDA. Standard & Poor’s ændrede den 24. marts outlook for ISS’ kreditrating på BBB fra stable til negative, altså kun et par trin ned til Junk bond-status

At ISS skulle have ny chef var ventet. Det var valget af en bankmand, Jacob Aarup-Andersen, ikke. Han roses for evnen til at sætte sig ind i komplekse situationer, for at forstå servicebranchen og – oplagt nok – for sin evne til at kommunikere med finansverdenen.

ISS’ regnskabsrapporter fra de seneste år antyder, hvor han måske kan eksekvere bedre: Der er f.eks. tabt indtjening på ind- og udfasningen af store key account-kontrakter. Netop disse processer kan muligvis systematiseres og effektiviseres. Jacob Aarups finansekspertise kan måske også hjælpe ISS til at dæmpe effekten af de valutaudsving, der ofte har kostet indtjening – og til at håndtere finansfolkene i Kirkbi, aktiemarkedet, långivere og ratingbureauer. Men den grundlæggende strategi skal han tilsyneladende ikke røre, selv om den virker udfordret. Meget tyder på, at konkurrencen på markedet for store facility service-kontrakter rent faktisk er blevet hårdere end ISS – og storaktionær Kirkbi – selv ventede ved børsnoteringen i 2014.

ISS PRESSET AF AGGRESSIVE RIVALER
Der er store og mere specialiserede konkurrenter, der præsterer en højere driftsmargin end ISS, og det giver ofte anledning til kritisk benchmarking af ledelsen. Men for ISS’ sælgere er det et større problem, at der i dag er rivaler som accepterer en lavere margin. Et eksempel:

ISS har mistet kontrakter til Atalian – en konkurrent med base i det franske marked, hvor ISS har haft vanskeligheder. Atalian ekspanderer aggressivt, driftsmarginen er kun 2,4 pct., nettogælden på hele 6,5 gange EBITDA, og man kan mene, at sådan kan det da ikke fortsætte.

Men mens ISS’ omsætning er stagneret, har familieejede Atalian – ved hjælp af opkøb, aggressive tilbud og tilsyneladende barsk behandling af ansatte – på fem år mere end fordoblet omsætningen til 23 mia. kr. Uanset svage finanser er ekspansive selskaber, der som Atalian accepterer at tjene mindre på deres kontrakter end ISS, en realitet i et marked, der stadig er stærkt fragmenteret. Det virker plausibelt, at i sådan et marked er der stadig ikke andet for ISS at gøre end at effektivisere i stort og småt og forsøge at udnytte sit omdømme, sin størrelse og sin globale tilstedeværelse. ISS giver sin strategi endnu en chance – velsagtens den sidste.