Årets bestyrelsesformand: Vi er i bad standing i offentligheden

Toplederinterview: Lars S. Rasmussen blev i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse kåret som årets bestyrelsesformand 2020 i den årlige formandsrating, baseret på svar fra 23 analytikere og porteføljemanagere. Vi bringer her interview med Lars S. Rasmussen om hans syn på bestyrelsernes aktuelle rolle under coronakrisen, og hvad der gør en bestyrelsesformand god. Og så fortæller han, at erhvervslivet generelt står i bad standing i offentligheden, og at toplederne skal være mere proaktive med at fortælle deres historie.

ØU: Hvad er dit bud på, hvorfor analytikerne har kåret dig som den bedste bestyrelsesformand i år, et solidt skridt op af ranglisten fra en femteplads sidste år, som formand for Coloplast? LSR: ”Jeg er selvfølgelig super glad for den fine placering. Men man skal være opmærksom på, at bedømmelsen også hænger sammen med den virksomhed, man er formand for, og den branche, man er i. Coloplast er et sted, hvor der fortsat er solid efterspørgsel, og aktien har også klaret sig rigtig godt.”

Du har nok ret et stykke hen ad vejen, fordi analytikernes bedømmelse af din formandspræstation i Lundbeck og Ambu ikke får samme høje karakter. Men hvis vi holder os til din førsteplads som formand for Coloplast, hvad ser du af konkrete forhold, som har givet dig denne placering? ”Jeg tror også det har betydning, at jeg har været mange år i selskabet (tidligere som CEO, og de seneste to år som formand, Red.) og det betyder, at de fleste analytikere og store investorer kender mig godt. Det er jo normalt direktionen, og ikke så meget formanden, der har kontakten i forbindelse med investor relations. Hvis jeg skal pege på nogle ting omkring Coloplast, jeg er glad for, så er det blandt andet, at selskabet trods en høj global markedsandel er i stand til fortsat at vokse, og det siger også noget om vores innovationskraft. Det tager mange år at opbygge den stabilitet.”

Hvad ser du som de vigtigste egenskaber hos en bestyrelsesformand i erhvervslivet? ”For det første skal man som formand have en ambition på selskabets vegne. Man skal have en ambition om at rykke selskabet et andet sted hen, end det er i dag. Et selskab skal være ambitiøst ud over alle grænser. Så det starter der. For det andet skal selskabet også være ordentligt. Så man skal kunne rumme sin ambition på en måde, så man ikke samtidig smadrer sit brand, på grund af en for aggressiv adfærd. Man skal passe på sit brand, for det kan man kun ødelægge én gang. Man skal altså kunne rumme sin ambition, og den aggressivitet, som følger med, men på en måde, så man stadig bevarer den ordentlighed, man ønsker at stå for. Den balance er noget af det allervigtigste, og den giver det drive, som er hele energien i at drive et selskab – og gør det spændende at drive virksomhed.” Men hvordan bevarer man denne ordentlighed, hvis man har konkurrenter, som ser anderledes på tingene? ”Det gør det selvfølgelig ikke lettere. Men det er noget af det spændende ved opgaven. Fordi man som selskabsledelse ikke befinder sig i en boble, hvor man blot kan se på egne resultater, og at man selv gør det bedre end sidste år. Enhver topledelse må benchmarke sig med sine konkurrenter, og på det grundlag vurdere om man er konkurrencedygtig – og om man kan leve op til sine ambitioner om at være de bedste i verden.”

Hvordan har du oplevet dine formandsroller de seneste måneder under COVID-19 krisen? ”Nu har det været forskelligt i de virksomheder, jeg er formand for. Men alt hvad der handler om strategi er indtil videre udskudt. Vi skal selvfølgelig snakke strategi igen, men det bliver senere. Lige nu handler det om den daglige drift, og de udfordringer der måtte være. Og det er også klart, at bestyrelsen og især formanden er rykket tættere på direktionen i de perioder, hvor der har været de største forandringer. Men bestyrelsen skal også trække sig hurtigt, og ikke blande sig i den daglige forretning, når der er styr på, hvad vi har med at gøre.”

Hvad ser du af langsigtede forandringer i kølvandet på den krise, vi har været igennem og står midt i? ”Vi har jo lært en del ting om at arbejde hjemme og rejse mindre. Vi har lært, at man ikke behøver at sidde på kontoret hver dag, og vi har også lært, at man ikke behø-ver at flyve rundt om jorden for at deltage i et totimers møde. Så der er noget læring, som er godt for produktiviteten, men det er bestemt også godt for miljøet, hvis vi flyver mindre end tidligere. Generelt har både ledere og medarbejdere steppet op, og vi er blevet klogere på, hvordan vi kan gøre i dagligdagen.”

Tror du, at COVID-19 vil betyde så markante adfærdsændringer og ændrede markedsvilkår, at virksomhederne skal gentænke deres strategier? ”Hvis vi snakker om virksomhedernes investeringer mener jeg, at det fortsat bliver helt afgørende for den enkelte virksomhed at investere i innovation og udvikling, hvis man skal bevare sin konkurrencekraft. For globale virksomheder bliver det helt centralt, at man fortsætter med at investere. Det er der ingen alternativer til. Hvis en virksomhed ikke formår at forny sig, så har den heller ingen fremtid. Og i den forbindelse synes jeg, at det er positivt, at bankerne har været villige til at yde lån til de virksomheder, der før krisen var inde i en sund udvikling. Det har også skabt mulighed for, at disse virksomheder har kunnet holde deres udviklingstempo, frem for at skære ned i vitale dele af virksomheden. De virksomheder, som er midlertidigt presset, har måske ekstra meget brug for at forny sig.”

Internationale investorer har udtalt, at de ser, at investorverdenen og erhvervslivet efter coronakrisen vil sætte endnu mere fokus på ”S” i ESG, altså sociale forhold og virksomhedernes relation til det omgivende samfund. Hvad tænker du om den vurdering? ”E’et er ligeså vigtigt, og vi skal passe på med ikke at tabe fokus på den grønne omstilling, som vi så før krisen. Men det er klart, at virksomhederne også skal arbejde mere med S’et. Erhvervslivet har i Danmark har fået et dårligt renommé i den brede befolkning, som har svært ved at forstå, hvilken rolle erhvervslivet egentlig spiller i samfundet og den dagligdag vi har. Det er meget let at blive mistænkeliggjort. Eksempelvis har den seneste mediesag om statsstøtte til selskaber med ejere i skattely vist, at det nogle gange går meget hurtigt med at konkludere. Som jeg ser det, er der simpelthen ikke noget i det, fordi ejerne af de nævnte selskaber pumper rigtig mange penge i selskaberne for at udvikle dem, så der er ikke en problemstilling med selskabsskat. Faktisk skaber de nævnte virksomheder mange nye arbejdspladser, og derfor kan den type mediesager undre. Det siger noget om erhvervslivets standing i den brede offentlighed.”

Men er virksomhederne gode nok til at fortælle om, hvilken rolle de spiller i samfundet? ”Nej, det synes jeg faktisk ikke de er. Der er nogle gode konkrete eksempler på virksomheder, der hjælper i konkrete situationer. Eksempelvis fondene bag Novo Nordisk og Carlsberg i relation til coronakrisen. Men generelt bør erhvervslivet blive langt bedre til at fortælle, hvad vi bidrager med. Jeg tror, at erhvervslivet generet har underkendt betydningen af at fortælle den historie. Det er ikke længere nok, at virksomhederne betaler skat og skaber arbejdspladser. De fleste erhvervsledere vil nok helst dukke sig lidt og passe forretningen. Men der bliver vi nok nødt til at være mere proaktive.”

En stribe topledelser og bestyrelser har udmeldt, at de går ned i løn i en periode. Betyder det noget? ”Det synes jeg det gør. Det er jo en samtale i de enkelte virksomheder, der for tiden klarer sig meget forskelligt. I Coloplast, Lundbeck og Ambu, hvor jeg er formand, har vi forretningsmodeller, som er meget robuste, og vi har ikke haft brug for at foretage større tiltag. Der har vi ikke ændret på ledelsens løn. Så er jeg også formand for et mindre selskab, som er hårdt ramt, og der har bestyrelsen indtil videre besluttet ikke at udbetale honorar. Det er et vigtigt signal til medarbejderne, at vi også tager medicinen. Generelt synes jeg, at det er et vigtigt signal til de ansatte og omgivelserne, eksempelvis også hvis virksomheden modtager statsstøtte.”