Hovedparken af de danske banker vurderer nu, at aktiemarkederne er steget for hurtigt – og for meget. Det er en meget unuanceret måde at se tingene på. Faktisk er de cykliske industri- og transportaktier fortsat billige, hvis vi kigger mere end ét år frem.
Siden bunden på aktiemarkederne medio marts, har det danske og de vestlige aktiemarkeder været gennem den hurtigste og kraftigste kursstigning nogensinde i historien. Det har fået aktiestrateger i flertallet af danske og internationale banker og finanshuse til at konkludere, at aktierne er vokset ud af himlen, og at værdiansættelserne er steder, hvor de aldrig har været før.
Vi mener, at det er en forhastet konklusion af flere årsager:
For det første er obligationer et dårligt sted at være nu. De effektive renter er negative eller tæt på nul. Og når der begynder at komme lidt gang i økonomien igen, vil en placering i obligationer give kurstab på grund af stigende renter. Aktier er et oplagt alternativ.
For det andet handles aktier i gennemsnit til mellem 20 og 25 gange årets overskud, hvilket modsvarer et indirekte effektivt afkast på 4-5 procent årligt. Med andre ord er aktier fortsat en superinvestering i forhold til obligationer.
For det tredje har centralbankerne de seneste måneder vist, at de vil gøre, hvad der skal til for at holde hånden under de finansielle markeder. Og det vil de fortsætte med.
To sektorer har trukket markedet frem
Men den videre analyse af strukturen på aktiemarkedet er vigtig: Hovedparten af fremgangen på aktiemarkederne er siden medio marts blevet trukket frem af to sektorer: nemlig health care og teknologi. Det er også de to sektorer, hvor selskaberne er blevet ramt mindst på pengepungen af coronakrisen. Faktisk har de stort set holdt skansen, når det gælder salg og overskud. Og de har derfor være foretrukne aktier for investorerne – indtil nu.
Disse aktier ser nemlig ud til at være mere end gavmildt prissat nu. De handles til 25-30 gange årets overskud de næste tolv måneder, ifølge analytikerestimater indsamlet af Factset. Over de kommende år vil selskabernes overskud fortsat stige en del. Men det er ikke her de store kursgevinster ligger, tror vi. Derfor vil det danske aktiemarked halte bagefter.
Til gengæld er der sket noget meget spændende på aktiemarkederne de seneste 2-3 uger: De cykliske industri- og transportaktier har faktisk ligget underdrejet i over en måned, indtil fanden tog ved dem for et par uger siden. Her var der opstået en ny kollektiv erkendelse af, at den vestlige verden nu igen begynder at åbne, og at vi kan begynde at se, at vi vender tilbage til en mere normal hverdag.
Og det er godt for de cykliske industri- og transportaktier. De blev nemlig i februar og marts sendt på en gevaldig glidetur, og de er langt fra tilbage på det gamle niveau fra før krisen, som eksempelvis health care aktierne nu er det. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje er vi for tre uger siden begyndt at skifte rundt fra defensive til cykliske aktier, og det har været godt.
Dyre industriaktier er et fortegnet billede
Umiddelbart ser industriaktierne fortsat dyre ud, når man kigger på analytikerestimaterne for den forventede overskudsudvikling de næste tolv måneder. Men det giver også et fortegnet billede af situationen. Analytikerne forventer svage resultater fra industriselskaberne de næste tre kvartaler, med 2. kvartal som et katastrofekvartal, hvilket ikke er den store overraskelse.
Fra 2. kvartal næste år begynder det for alvor at gå fremad, og 3. kvartal bliver en fest, hvor overskuddene næsten kommer tilbage til før-krisen niveau, mener analytikerne. Man skal altså kigge længere ud i tiden for at forstå, hvorfor industriaktierne er billige. Og investorerne er netop begyndt at kigge så langt frem, og der er altså en erkendelse af, at man ligeså godt kan hive 2020 ud af kalenderen.
På baggrund af denne tegning ser vi fortsat kursfremgang for de cykliske industri- og transportaktier. Vi tror de defensive health care aktier vil holde nogenlunde stand, mens bankaktierne er den store joker i spillet.
På papiret er bankaktierne historisk billige. Men det kan vi i virkeligheden først konkludere endeligt på, når vi ved hvor mange konkurser og udlånstab i bankerne, der kommer i erhvervslivet de næste kvartaler.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
