Fra Handelsbanken:
Industrien er ikke så hårdt ramt som frygtet
• Industriproduktionen faldt kun med 4,5% m/m i april, hvilket var væsentligt mindre end frygtet
• Medicinalindustrien holder fortsat hånden under udviklingen
• Men selv uden medicinalsektoren er faldet i produktionen væsentligt mindre end i mange andre lande
Industrien holder skindet på næsen
Baseret på meldingerne fra industriens konjunkturbarometer samt nedlukningerne af økonomierne både herhjemme og i udlandet havde vi ventet, at dagens tal for industriproduktionen ville være horribel læsning. Men sådan gik det ikke, hvor faldet i industriproduktionen på 4,5% m/m i april efter vores vurdering må siges at være meget billigt sluppet. April burde ellers have været højdepunktet for den økonomiske nedtur, men tilbagegangen i produktionen i april er inden for de udsving, man normalt kan forvente i den samlede produktion. Tallene viser dog, at der er visse brancher, der er ramt af Covid-19 udfordringerne, med fald i produktionen på mere end 10% i for eksempel tekstil- og læderindustrien, elektronikindustrien, maskinindustrien samt møbelindustrien, men det overordnede billede er altså, at tilbagegangen i den samlede produktion ikke er nær så kraftig som vi havde frygtet det, og som for eksempel industriens produktionsforventninger havde indikeret, jf. figur. Den relativt begrænsede nedtur i produktionen peger på, at væksten i dansk økonomi muligvis ikke vil være helt så negativ som frygtet i andet kvartal, om end den langt større servicesektor dog må formodes at være langt hårdere ramt end industrien.
Medicin hjælper
Da den månedlige vækst i produktionen samtidigt blev opjusteret med 0,1%-point i både marts og februar er der således nu tale om, at industriproduktionen ligger uændret i perioden fra februar til april i forhold til den foregående tre-måneders periode. Den udvikling står i skærende kontrast til flere af Danmarks større samhandelslande, hvor produktionen er faldet ud over en afgrund. Vi fik således også friske tal for den tyske industriproduktion i dag, der viste et fald på hele 17,9% m/m i april efter et fald på 8,9% måneden før. I Sverige og USA faldt produktionen med hhv. 17,0% m/m og 13,7% m/m i april. Udviklingen understreger muligvis den noget mindre konjunkturfølsomme sammensætning af den danske industrisektor, hvor bl.a. medicin- og fødevareproduktion udgør tæt på 35% af den samlede produktion. En af årsagerne til at produktionen ikke faldt mere i april var da også netop en ny stigning i medicinalindustrien på 1,8% m/m i april. Selv renset for medicinalindustrien var tilbagegangen i den samlede produktion dog også ‘kun’ på 6,6% m/m. De store fald i flere andre lande som Tyskland skal da også ses i lyset af bl.a. kollapset i bilsektoren, der fylder meget i den samlede industrisektor.
Omsætning dykker
Selv om faldet i produktionen ikke var nær så slemt som frygtet, var der dog også visse mere negative signaler i dagens rapport. Således faldt industriens omsætning med 9,3% m/m i april, hvor især et fald i omsætningen på eksportmarkederne på 11,3% m/m trak ned. Det er det største fald i eksportomsætningen nogensinde opgjort i tal, der går tilbage til år 2000, hvis man ser bort fra de store udsving omkring årsskiftet 2016/17. Det vidner om, at industrien trods alt mærker effekten af opbremsningen på vores eksportmarkeder noget mere end hvad de overordnede produktionstal peger på. Hvor kraftigt den svagere vækst blandt vores større samhandelslande har påvirket salget af varer til udlandet, kan vi få indblik i i morgen, hvor udenrigshandelstallene for april offentliggøres. Baseret på tallene for eksportomsætningen, jf. figur, kan det vise sig at være mere triste tal end dagens industriproduktionsopgørelse. Omsætningstallene omfatter dog også salg af varer produceret uden for Danmarks grænser, mens udenrigshandelsstatistikken udelukkende omfatter varer, der fysisk krydser den danske grænse, hvormed der kan være visse forskelle i tendenserne i de to statistikker.
