Næste uge bliver en gyser på aktiemarkedet, efter det amerikanske aktiemarked fredag aften gav et teknisk nedbrud af det lange glidende gennemsnit på en ugelukkekurs. Det kan vise sig at blive et meget problematisk signal.
Vi har de seneste uger set, at aktiemarkederne stille og roligt har tabt styrke. Efter det styrende amerikanske S&P 500 indeks brød op gennem det vigtige 200 dages glidende gennemsnit i slutningen af maj, er kræfterne lidt efter lidt forsvundet ud af markedet.
Den tøvende udvikling de seneste uger er blevet understøttet af, at den vigtige risikoindikator for europæiske erhvervsobligationer, iTraxx Crossover, heller ikke har vist nogen overbevisende styrke. Tværtimod. Den er sivet klart tilbage, og det afspejler, at de store investorer tager risiko ud af deres bøger.
Endelig har vi ikke fået det endelige købssignal på europæiske industriaktier, som vi efterhånden har gået og ventet på et stykke tid. Til gengæld ser vi fortsat en vis styrke i europæiske og især danske bankaktier, blandt andet fordi udlånstabene i de danske banker ikke ser ud til at blive så store, som det i første omgang blev frygtet.
Overordnet bliver stemningen nu styret af, at smittespredningen i 20 amerikanske stater igen er markant stigende, og flere steder er sygehusene ved at nå deres kapacitetsgrænse med COVID-19 indlæggelser. Ifølge Reuters blev der fredag i USA målt det højeste nye antal smittetilfælde overhovedet under pandemien. Konsekvensen er, at man mange steder nu bliver nødt til at genstarte nedlukningen af samfundet for at inddæmme smittespredningen.
Set gennem makroøkonomiske briller er det en meget negativ nyhed, da samfundsøkonomien i forvejen er meget svag og under langsom genrejsning. Den seneste udvikling vil understøtte, at både forbrugere og virksomheder indtager en meget forsigtig holdning til forbrug og investeringer, og alene svag tillid til fremtiden kan lægge en alvorlig dæmper på økonomien.
Kan centralbankerne blive ved med at redde situationen? Svaret er: Næppe. Centralbanker og stater har de seneste måneder sat seddelpressen og gældsætningen op i nye historiske omdrejninger for at understøtte økonomien og de finansielle markeder. Selve makroøkonomien er der kun langsomt ved at komme gang i, og nu står vi måske overfor et nyt tilbageslag.
Kombinationen af enorme mængder likviditet til meget lave renter har fået kapitalen til at søge mod aktiemarkedet, selvom vi står midt i en historisk recession. Når pengene ikke går til forbrug eller investeringer er finansielle anbringelser det bedste sted at kigge hen. Og her har især aktierne været populære, ikke mindst fordi obligationer virker uattraktive på grund af lave renter og en stor kursrisiko.
Man har kunnet argumentere for, at aktierne skulle stige markant, fordi smittespredningen var ved at komme under kontrol, og at de vestlige samfund ville genåbne til gavn for samfundsøkonomien og erhvervslivet. Men med den seneste udvikling bliver der kastet nyt grus i maskineriet.
Samtidig er det et stort spørgsmål om centralbankernes brug af seddelpressen i virkeligheden vil virke. Undersøgelser viser, at den amerikanske centralbanks QE-stimulanspakker siden finanskrisen for ti år siden har haft mindre og mindre effekt på væksten i samfundet. Så vi kan let være på vej mod en situation, hvor centralbankernes redskaber slet ikke virker mere. Og det understøttes af det forhold, at forbrugere og virksomheder, uanset billige centralbankpenge, holder igen, indtil de har mere tiltro til fremtiden.
Vores bekymring er, at markedet er ved at erkende, at den aktuelle økonomiske krise bliver meget langvarig, både på grund af mistillid til fremtiden og på grund af fortsat smittespredning, med nye smittebølger hver gang man forsøger at lukke op for samfundet. Det er en ond cirkel, man kan komme ind i, og som måske først bliver brudt, når vi får en vaccine.
Hvad skal man kigge efter nu? Europæiske aktier. Selvom de europæiske og amerikanske aktiemarkeder normalt bevæger sig ret ens, er der perioder, hvor det ene marked stiger eller falder mere end det andet. Historisk har det amerikanske aktiemarked klaret sig langt bedst, blandt andet på grund af store techselskabers himmelflugt.
De seneste måneder er det gået den anden vej: Europæiske aktier er steget mere end amerikanske. Dels fordi vi i Europa har mere styr på smittespredningen, og dels fordi europæiske aktier er billigere, Vi forventer denne udvikling vil fortsætte, selvom store kursfald i USA også vil smitte negativt af på det europæiske aktiemarked. Især tror vi, at man skal holde øje med europæiske hjemmemarkeds sektorer, som ikke vil blive trukket ned af fortsat nedlukning i USA: Modsat vil europæiske selskaber med stort salg i USA, blive trukket med ned.
Morten W. Langer
Få SMS og Mail om køb og salg i ØU Trader. Porteføljeafkast i år 14,3 procent. 9 kr for 2 uger
