Komitéen for God Selskabsledelse har for nylig sendt et udkast til reviderede anbefalinger for de børsnoterede selskaber i høring. Økonomisk Ugebrev bringer i denne udgave et tema om de nye anbefalinger. Chefredaktør Morten W. Langer kridter i denne kommentar banen op, og han giver sin vurdering af høringsudkastet, og om hvordan han synes, forslagene rammer skiven.
I dette tema bringer vi også en gennemgang af de mere substantielle moderniseringer, blandt andet udvides forslagene til, hvad bestyrelsesevaluering bør omfatte, og som noget nyt anbefales det, at ledelsen redegør for selskabets kapital- og aktiestruktur i ledelsesberetningen.
Der er også en ny anbefaling om, at bestyrelsen skal udarbejde en strategi, men den skal besynderligt nok ikke offentliggøres. Vi kigger nærmere på en overraskende nydannelse, nemlig en ny anbefaling om, at selskaberne udarbejder et formål, som komitéen kalder et ”overordnet formål”, og som af nogen også opfattes som det, der gør virksomheden ”meningsfuld” i en større samfundsmæssig sammenhæng.
At Komitéen denne gang har været mere ”modig” end tidligere fremgår også af nye anbefalinger om, at de børsnoterede selskaber nu bør udarbejde en offentlig politik for Tax Governance, som fagredaktør Joachim Kattrup i en artikel gennemgår perspektiverne i.
Under alle omstændigheder synes komitéen med de fremlagte anbefalinger at tage et historisk skridt hen mod den højeste internationale praksis, som typisk er de engelske anbefalinger. I forhold til den kollektive modstand mod de første anbefalinger fra Nørby-udvalget for tyve år siden, er der ret beset sket en revolution.
Komitéen introducerer i høringsudkastet nogle centrale nydannelser i de danske anbefalinger, som virker oplagte, men som også har manglet i nogle år, i forhold til de seneste anbefalinger fra 2017.
Komitéen formulerer også den overordnede hensigt i introen til det udsendte høringsudkast. Heri hedder det, at ”komitéen har ved revisionen lagt særlig vægt på at fremhæve vigtigheden af selskabers langsigtede værdiskabelse, herunder øget dialog med en bred kreds af interessenter, selskabers bæredygtighed, selskabers overvejelser og transparens ift. ledelsesaflønning og selskabers overordnede formål, deres purpose”.
De nye områder afspejler dels, at det er blevet stadig vanskeligere at skille tingene ad i ESG, miljø/klima, social/samfund og den klassiske selskabsledelse, og at det hele i virkeligheden kommer ind under en bredere definition for ”god selskabsledelse.”
Dels afspejler udviklingen i udkastet til reviderede anbefalinger, at en del af de gamle anbefalinger ikke længere har stor betydning, fordi de langt hen ad vejen er blevet old school og almindelig anerkendt praksis. Dels er en stribe anbefalinger udgået, blandt andet omkring ledelsesaflønning, fordi de samme forhold er implementeret i lovgivningen, blandt andet vederlagsrapporter.
Udkastet til anbefalinger har allerede været drøftet med selskaber og interesseorganisationer, og det synes sikkert, at anbefalingerne glider igennem, også fordi Komitéens medlemmer består af flere af erhvervslivets tunge drenge, som man lytter til også i interesseorganisationerne, blandt andet Coloplast-formand Lars Rasmussen, Ørsted-formand Thomas Thune Andersen, og formand for NKT og Nilfisk, Jens Due Olsen.
Til gengæld er flere af nydannelserne, som kunne være kontroversielle, i første omgang formuleret relativt løst. Så der overlades et stort spillerum for de enkelte virksomheder til at forholde sig til de nye anbefalinger. Eksempelvis hedder det i anbefalingen om tax governance summarisk, at ”Komitéen anbefaler, at bestyrelsen godkender en skattepolitik, der gøres tilgængelig på selskabets hjemmeside”.
På den ene side kan anbefalingen efterkommes ved at selskabet skriver, at man omkring skat lever op til reglerne. Men på den anden side ligger der også en hensigt i den tilhørende kommentar om, at ”bestyrelsen i skattepolitikken (kan) vælge at give videre indsigt i selskabets skattemæssige forhold end påkrævet efter lovgivningen, eksempelvis om hvorledes man forholder sig til skatteincitamenter, brug af skatteplanlægning, aktiviteter i skattely lande, betalt skat i de lande hvor selskabet opererer m.m.”
I forhold til de tidligere bryderier om øget åbenhed om selskabernes skattepolitik, er det faktisk ret vidtgående med en sådan anbefaling, og det vil være overraskende, hvis DI og Danske Erhverv i de officielle høringssvar ikke brokker sig en del over denne nyskabelse.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.