Coronakrisen: Stilhed før stormen for bankernes udlånstab

Status på halvårsregnskaberne: En stribe banker har den seneste måned opjusteret deres forventning til årets overskud, men det skal man som aktionær eller investor ikke lægge for meget i, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne gennemgang af Q2-regnskaber. Opjusteringerne er i næsten alle tilfælde baseret på store kursgevinster på værdipapirer og lave tabshensættelser, eller tilbageførsel af tabshensættelser, efter et kvartal, hvor coronakrisen stort set ikke koster udlånstab. Langt de fleste banker ved godt, at der meget vel kan ligge ulykker forude.

Stort set alle de børsnoterede banker har aflagt nogenlunde solide regnskaber for årets andet kvartal, som dog på indtægtssiden har været præget af mindre fald i gebyr- og provisionsindtægter, men kun moderate fald i renteindtægter. Nettorenteindtægerne er på minussiden præget af et forsat pres på udlånsmarginalen, men minusrenterne på indlån for både private og erhverv begynder for alvor at sige plusser.

I kølvandet på nedlukningen af Danmark har det helt store spørgsmål været, hvordan bankerne ville klare sig gennem krisen, og om de vil kunne undgå store forøgede tabshensættelser på usikre udlån, i kølvandet på konkurser i erhvervslivets underskov og flere arbejdsløse. De aflagte Q2-regnskaber viser en meget høj robusthed, i hvert fald indtil videre.

Bankledelserne ved også godt, at der meget vel kan ligge store ulykker forude, og at årets andet kvartal i virkeligheden har været stilhed før stormen, hvor den økonomiske krise har været neutraliseret af lønkompensationer, dækning af virksomheders faste omkostninger samt udskydelse af moms- og skattebetalinger. I virkeligheden kan man godt sige, at de økonomiske kriseproblemer er blevet fejet ind under gulvtæppet, og det er sandsynligt, at problemerne meget snart bliver synlige.

Det er dog også en ny problematisk virkelighed, som de fleste bankers ledelser forbereder deres aktionærer, ansatte og kunder på. Økonomisk Ugebrev gennemgår i det følgende de nye bankregnskaber omkring vurderingen af tabssituationen:

Ringkjøbing Landbobank skriver: ”Danmark står med udsigt til et fald i det samlede BNP i 2020 af historiske dimensioner. En del af de sædvanlige konsekvenser af et sådant fald er imidlertid kompenseret ved store økonomiske nationale hjælpepakker. Banken vurderer, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med, hvordan økonomien vil udvikle sig i takt med udfasningen af de mange statslige hjælpeordninger. Ligeledes er der risiko for en negativ udvikling i smittetrykket for corona-virusset og dermed en ny delvis nedlukning af samfundet.”

Videre skriver CEO John Fisker: ”Bankens ratingmodel til erhvervskunder er i vid udstrækning baseret på historiske regnskabstal. Banken står i en meget usædvanlig situation, hvor de historiske resultaters forklaringsgrad i mange tilfælde vil være mindre end forudsat ved seneste kalibrering af bankens ratingmodel. Omvendt vil resultaterne for 2020 ej heller være retvisende ved estimering af den fremtidige kreditkvalitet.

Banken har på de væsentligste eksponeringer foretaget en individuel ekspertbaseret indplacering, som er tilpasset den aktuelle markedssituation. Banken forventer dog, at der over de kommende kvartaler vil ske en vis migrering i negativ retning i bankens samlede kreditkvalitet.”

Sparekassen Sjælland-Fyn skriver: ”De økonomiske følger af Covid-19 og den gradvise genåbning af samfundet er for nuværende fortsat behæftet med væsentlig usikkerhed. De offentlige hjælpepakker til erhvervsliv og lønmodtagere bortfalder løbende, og der opleves – allerede på nuværende tidspunkt – nedskæringer og fyringer i danske virksomheder.

Sparekassen har dog endnu ikke konstateret væsentlige tab direkte relateret til Covid-19 situationen, men det er således også sparekassens forventning, at de økonomiske konsekvenser af Covid-19 situationen først kan ses i de kommende kvartaler.

I første omgang vurderes – den gradvise genåbning af Danmark til trods – særligt visse typer af erhvervsvirksomheder ramt af de økonomiske følgevirkninger af Covid-19 situationen. Men på lidt længere sigt kan private kunder og øvrige erhvervsvirksomheder ligeledes i større og mindre omfang risikere at opleve negative økonomiske følger.”

Djursland Banks CEO Lars Møller Kristensen skriver: ”Lige nu oplever vi i banken – ligesom med coronasmitten i Danmark – ikke de store problemer. Hjælpepakkerne og den positive sommerstemning omkring genåbningen virker – på kort sigt. Men jeg er ikke i tvivl om, at de økonomiske konsekvenser af coronapandemien vil vise sig for alvor i 2. halvår.

I takt med at de økonomiske hjælpepakker udløber, og virksomhederne mærker effekten af nedlukkede samarbejdspartnere i ind- og udland, må vi desværre forudse en række røde tal på likviditet og resultater. Vi forventer, at dette medfører en samfundsøkonomisk lavere vækst og større arbejdsløshed blandt vores private kunder. (…) Banken har på nuværende tidspunkt ikke konstateret aktuelle væsentlige misligholdelser eller forringelser af kundernes betalingsevne, men imødeser, at de negative konsekvenser af coronakrisen vil kunne ses i kundernes likviditetsplaner og regnskaber den kommende periode.”

Skjern Bank skriver: ”Nedskrivningsbehovet er negativt påvirket af Corona epidemien, men der konstateres fortsat en generelt positiv udvikling i samtlige af bankens segmenter, herunder landbrugserhvervet, der generelt har positiv drift og konsolidering. Minkavlerne har dog, som den eneste produktionsgren indenfor landbruget, fortsat meget lave afregningspriser og bytteforhold, og positiv konsolidering er på den baggrund ikke mulig. Størstedelen af bankens begrænsede antal kunder indenfor mink er meget velkonsoliderede, så der vurderes ikke væsentlig risiko forbundet herved.

Banken har en meget begrænset eksponering indenfor hotel-, restaurations-, detail og turistbranchen, som fortsat er hårdt ramt af Corona epidemien. Banken er generelt i tæt dialog med alle kunder om udfordringerne og følger situationen indenfor alle brancher tæt. Banken er uændret klar til at hjælpe vores kunder igennem Corona krisen i de tilfælde, hvor det giver forretningsmæssig mening for kunden og dermed også banken.”

Spar Nords Lasse Nyby skriver: ”Der er forsat betydelig usikkerhed om de langsigtede kreditmæssige konsekvenser af den nedgang i økonomisk aktivitet, som COVID-19-krisen har medført, men indtil videre er der, bl.a. på grund af de mange økonomiske hjælpeprogrammer, alene konstateret beskedne kredittab.”

Den Jyske Sparekasse skriver: ”Der ses endnu ingen effekt af coronakrisen hos sparekassens privatkunder, og de IFRS 9-beregnede nedskrivninger viser tilbageførsel. I 2. halvår begynder hjælpepakkerne at udløbe, hvilket kan betyde, at lønkompensation ændres til afskedigelser af medarbejdere i flere brancher.

Sparekassens markedsområde er primært i områder med relativt lave huspriser, hvilket giver en forventning om, at sparekassens privatkunder er relativt robuste i forhold til en eventuel periode med arbejdsløshed. (…) Sparekassen har endnu ikke set de fulde økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Det må forventes, at konsekvenserne for den generelle økonomiske aktivitet bliver mere omfattende i løbet af det kommende år.

Sparekassen fastholder det ledelsesmæssige skøn af coronakrisens påvirkning med mernedskrivninger på 60 mio. kr., selvom det fortsat ikke er muligt at relatere disse nedskrivninger til konkrete hændelser. Udover det ledelsesmæssige skøn er der i perioden udgiftsført nedskrivninger på 27,3 mio. kr., hvilket er på et lavt niveau i forhold til de seneste år. (…) Rådgivningen af især erhvervskunderne har fortsat fokus på likviditet og finansiering i forhold til coronakrisens afledte konsekvenser, da det må forventes, at krisen vil påvirke aktivitetsniveauet negativt i flere brancher i 2. halvår 2020.”

BankNordik skriver: ”The changes in guidance were mainly driven by a reversal of impairment charges despite the Bank having made further provisions against COVID-19-related losses. The costs of travel cancellation insurance claims have been lower than expected, and core earnings have improved. Finally, the Bank now expects that COVID-19 will not have as severe an impact on its investment portfolio as originally anticipated.”

Danske Bank skriver: “We remain to see further credit deterioration as the effect is currently limited and mitigated by the continued government support packages. Based on the measures taken by governments across the world and in the Group’s market areas to contain the virus, economies are seeing lower activity in the short-term, although especially in the Nordic economies, the activity in many sectors was back to a normal activity level already in the second quarter of 2020 after the reopening of societies.

However, the implications of the COVID-19 pandemic are expected to have an impact on the credit quality of the Group’s credit exposure in future periods. The forward-looking elements of the IFRS 9 impairment model implies that impairments for expected upcoming credit deteriorations are covered through the estimated worsening of the macroeconomic scenarios used. For most of the Group’s credit portfolio, the negative impact on individual customers of the COVID-19 pandemic is expected to materialise over the coming quarters.”