Var halvårsregnskabet gamechanger for Danske Bank?

Hvidvasksagen trækker stadig lange spor efter sig, og historien er på ingen måde afsluttet. Men halvårsregnskabet kan være første signal om, at banken er på vej tilbage mod mere normal drift. Omstillingsplanen synes at køre på skinner, og aktiekursens udvikling tyder også på, at Chris Vogelzang er ved at genvinde investorernes tillid.

November sidste år fremlagde CEO Chris Vogelsang en plan for fremtidens Danske Bank under overskriften ”New ambitions 2023”, som indebar, at banken først skulle en tur ned i hullet indtjeningsmæssigt i 2020, men derefter lande på en forrentning af egenkapitalen på 8-10% i 2023. Også selvom banken i kølvandet på COVID-19 har beskåret overskudsforventningen for i år.

Efter 2. kvartal fastholder bankens ledelse de langsigtede målsætninger, selvom målet om at skære i omkostningerne fortsat skaber tvivl hos investorer og analytikere. Den positive del af historien er, at Danske Banks basisindtjening faktisk klarer sig flot i et ellers vanskeligt markedsmiljø, og betydeligt bedre end de fleste andre danske banker.

På rette spor
Ved analytikermødet efter halvårsregnskabet var der derfor entydig fokus på, om bankens ledelse kan nedbringe omkostningerne som lovet. Stort set hele fremgangen i egenkapitalens forrentning de næste år skal ifølge planen komme fra omkostningsbesparelser, heraf 2,5-3,0 procentpoint fra omkostningsinitiativer og andre 0,5-1,0 procentpoint (ca. 2,5 mia. kr.) fra oprydningsomkostninger i 2020 efter hvidvasksagen, som ikke gentages de følgende år. Egentlig vækst i indtægter ventes at lande på 2 procentpoint, men de ekstra indtægter ventes at blive delvist spist af et svagt makromiljø og ny regulering.

Efter et solidt 2. kvartal synes banken på indtægtssiden allerede at være på rette spor. Fremgangen er ikke mindst drevet af, at det nu er blevet en god forretning at have indlån. Danske Bank øgede renteindtægter fra indlån med 266 mio. kr. i forhold til årets første kvartal, dels fra negative indlånsrenter, og dels fra øgede indlån.

Fremgangen lå især i den nordiske bankforretning (ekskl. Danmark) og divisionen for store erhvervsvirksomheder, mens den danske privatkundeforretning gik markant tilbage i basisindtjening. Se også tekstboks næste side herom.

Analytikernes bekymring går især på, om bankens ledelse kan nå omkostningsmålene: I første halvår af 2020 har banken brugt 1,9 mia. kr. på hvidvasksagen og relaterede compliancesager, og ledelsen venter nu en årsomkostning på hele 4-4,2 mia. kr. på hvidvasksagen, mod en tidligere forventning på 3,3-3,5 mia. kr., fremgår det af investorpræsentationen.

Selve planen om at transformere banken ventes i år at koste andre 1,5 mia. kr. Og byggeklodserne er både forenkling af forretningsprocesser, mindre bureaukrati, et beskåret produktudbud og nedbringelse af antal ansatte, alene med 400 færre stillinger i første halvår. Der synes dog lang vej igen med målet om at nedbringe omkostningsprocenten fra 60 til 50. ”Vi vil gennemføre strukturelle personalereduktioner i alle dele af organisationen hen mod slutningen af 2020 og også i 2021”, lød det ved investorpræsentationen.

Videre hed det, at “we therefore expect to see materially lower costs for 2021. As this is still very early days in respect of the financial outlook, our estimate, for now, is for costs to come down 8–10%, equivalent to around DKK 26 billion including transformation costs of around DKK 0.5 billion.” Altså en beskæring af omkostningerne med ca. 2-3 mia. kr. fra 2020 til 2021.

Men umiddelbart synes denne omkostningsbesparelse at ligge på den flade hånd: En stor andel kommer fra færre omkostninger til hvidvasksagen, hvor udredningen ventes afsluttet i år, men der ses fortsat betydelige omkostninger til compliance. Og så ses omkostningerne til transformation og forenkling af banken at bidrage med 1 mia. kr., da denne omkostning reduceres fra 1,5 mia. kr. i år til 0,5 mia. kr. næste år. Skønsmæssigt kan hele den udmeldte besparelse næste år altså hentes på færre omkostninger til hvidvasksagen og transformation af banken.

Hentes 3 mia. kr. ved reduktion af personalet, svarer det til 4500 færre ansatte. Men hvis kun halvdelen af besparelsen skaffes via færre medarbejdere, svarer det altså til over 2000 færre ansatte. Det er uklart, hvor stor en andel af de ekstra omkostninger, der ligger hos eksterne konsulenter og andre eksterne ydelser.

Analytikerne spurgte på investormødet selvfølgelig også ind til personalereduktioner, og bankens ledelsen oplyste, at den ville komme med nyt herom, når der var noget at fortælle: Banken skal bl.a. forhandle spørgsmålet med faglige organisationer.

Men meget tyder altså på, at der ligger betydeligt større personalereduktioner forude de næste seks ni måneder, end vi har set det seneste halve år.

Morten W. Langer

Børskurs på analysetidspunktet 104,05

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr) 86,90

Læs tidligere analyser af Danske Bank her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Artiklen har i fuld længde været forelagt Danske Bank til kommentering.

Danske Banks halvårsregnskab bedre end ventet
Danske Bank aflagde umiddelbart et regnskab for årets andet kvartal, der var betydeligt bedre end ventet. Som det fremgår af tabellen på forrige side over analytikernes forventninger og faktiske resultater, præsterede banken bedre end forventet på næsten alle parametre.

Den afgørende bidragsyder til et resultat, der var bedre end forventet, var dog handelsindtægter, hvor 2. kvartal var særdeles attraktivt på grund af store kursspænd på kundetransaktioner i de højspændte finansielle markeder, samt høj handelsaktivitet. De høje handelsindtægter var sandsynligvis en engangsfornøjelse.

Og så var tabshensættelserne i kvartalet også lavere end forventet, især fordi der blev tilbageført hensættelser fra første kvartal op til coronakrisen, hvor usikkerheden var tårnhøj, og hvor det blev forventet, at ejendomsmarkedet ville tage et gevaldigt prisdyk. Det skete som bekendt ikke.

Langt større betydning for det langsigtede indtjeningsbillede har det, at både nettorenteindtægter og gebyrindtægter var større end forventet. Det blev især drevet af øgede nettorenteindtægter i den nordiske forretning og fra større virksomheder og institutioner, som under coronakrisen har trukket ekstra meget på de kortsigtede kreditter.

Til gengæld synes den danske bankforretning at være stærkt udfordret. I forhold til de andre nordiske forretninger falder især den danske privatkundeforretning sammen. Nettorenteindtægterne i forhold til udlån og indlån er de seneste kvartaler dykket næsten 10%, og den danske retailforretnings nøgletal for omkostninger i forhold til indtægter er 83, mod typisk omkring 60, altså markant højere, også i forhold til bankens målsætning på 50. Økonomisk Ugebrev har tidligere påpeget, at den danske bankforretning i virkeligheden er markant værre, end det fremgår af tallene, der nemlig indeholder regnskabstal fra Realkredit Danmark. Hvis man som et groft skøn fratrækker driftsoverskuddet i RD (før tabshensættelser) fra den danske forretning, fremstår denne med et underskud på over 100 mio. kr.

Med andre ord tjener RD flere penge end hele den danske bankforretning, hvori RD indgår. Bankens ledelse gentager ved det seneste investormøde, at man ikke direkte kan regne det ud på den måde, på grund af interne omkostningsfordelinger. Samlet er billedet dog, at antallet af fyringer meget vel kan komme til at ramme den danske forretning markant hårdere end de øvrige divisioner i bankkoncernen.